Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13

Oprettet: 18. august 2011
Svarnummer:
9

Indsendt af

Michael Frederiksen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Børne- og Ungdomsudvalget har foreslået at omlægge skoledistrikterne, så en lille del af os, der bor på det gamle Bryggen, fremover skal sende vores børn i Amager Fælled Skole. Det synes vi af flere grunde er en rigtig dårlig idé: På det rent personlige plan har vi glædet os til at vores datter skal gå på Skolen på Islands Brygge, som er velrenommeret og ligger lige i nærheden. Men vi har ikke spor lyst til at sende hende til Amager Fælled Skole, der ligger dobbelt så langt væk og har et noget tvivlsomt omdømme. Så hellere privatskole. Set fra et mere overordnet perspektiv vil det dels nedsætte børnenes trafiksikkerhed, at længden af deres skolevej skal fordobles, dels vil det underminere sammenhængskraften i kvarteret, hvis man vælger at splitte Bryggen på tværs gennem Njalsgade i stedet for som hidtil at følge den naturlige grænse langs Fælleden. For os er det netop tanken om, at vores datter kan have sine skolekammerater lige om hjørnet her i kvarteret, der har fået os til at satse på den lokale folkeskole fremfor en fjernereliggende privatskole. Vi ønsker fortsat at have mulighed for at bruge vores lokale skole, og vi ønsker at vores barn skal opleve Islands Brygge som et sammenhængende lokalsamfund, hvor kammeraterne bor henne i den næste blok og vi hilser på forældrene fra klassen nede i Brugsen. Det er et uigennemtænkt stykke skrivebordsarbejde, Børne- og Ungdomsudvalget her har leveret. Det kan gøres meget bedre.