Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Samlet plan for Vesterbro

Oprettet: 7. april 2011
Svarnummer:
3

Indsendt af

Steen Egeberg

Postnr.

1700

By

København V

Høringssvar

Høringsudkastet beskriver efter min mening og mine erfaringer og oplevelser som beboer i området Halmtorvet, meget præcist problemstillingerne. Samtidigt anføres et sæt rigtigt fornuftige tiltag for at forbedre situationen, både for misbrugerne, de prostituerede og beboerne. Det er vanskelige betingelser, som man skal forholde sig til, og de synes ikke at blive mindre. I de forløbne 5 år oplever jeg at misbrugere og prostituerede "fylder" mere i gadebilledet, og hvis der er en selvforstærkende virkning i den høje koncentration i området, så er det klart at noget må gøres for at undgå at problemerne yderligere spidser til. Væresteder med behandlingstilbud og hjælp for narkomaner og prostituerede må som anført være helt centralt, herunder bevarelse af de nuværende, men netop også den spredning "udtynding" som der lægges meget vægt på i udkastet. Den selvforstærkende og destruktive effekt "krigszonen" på det indre Istedgade og tilstødende område har, må kunne "udtyndes" ved en spredning af behandlingstilbud og væresteder, og dermed i sig selv reducere tiltrækning af nye stofmisbrugere. Politiets og værestedernes indsats har jeg som beboer i området stor respekt for, der gøres rigtigt meget. Men det er tydeligvis som anført i udkastet med åbne grænser og tilstrømning fra bl.a. Østeuropa og Afrika ikke tilstrækkeligt, og kræver måske eftersyn af både lovgivning og bevillinger, samt generelt øget fokus? Er der det nødvendige politiske mod til at gennemføre de meget fornuftige forslag i udkastet, herunder naturligvis bevilling af de nødvendige midler? I den sidste ende koster forebyggelse som regel mindre end behandling. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk.