Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Skelbækgade - lokalplan 459
Oprettet:
24. marts 2011
Svarnummer:
1
Indsendt af
Ole Hoff-Lund
Postnr.
1709
By
København V
Høringssvar
Efter at have studeret lokalplanforslaget for Ellebækgade har jeg følgende kommentar:
Vesterbro lider fortsat under alt for få og alt for små idrætsfaciliteter. Vi har DGI-byen, Idrætsfabrikken - og med god vilje også Baunehøjhallen i Kongens Enghave. Men vi har ingen fodboldbaner. Vi har ingen parker til at spille bold i. Det eneste sted, vi havde, var grunden, hvor DGI og parkeringshuset nu ligger.
For nylig åbnede de indendørs fodboldbaner i det hus, som kommunen nu vil rive ned i Ellebækgade. Endelig har vi ellers fået udvidet vores idrætsfaciliteter en anelse. Fodboldfabrikken er i disse måneder ved at vinde fodfæste, men hvad sker der? Væk med det. Forslaget er en elendig løsning, der ikke tager hensyn til Vesterbros stigende behov for idræt og sport i takt med, at børnetallet eksploderer, og børnefamilierne bliver boende.
Hvis kommunen mener det alvorligt med at sikre ordentlige forhold for børnefamilierne og de ressourcestærke beboere, så er det nu, I skal bevise det og sikre gode idrætsfaciliteter for børn, voksne og gamle. Og det gør I ikke med en lokalplan, der bygger yderligere kvadratmeter med kontorfaciliteter i en Kødby, der i forvejen har kvadratmeter i overskud.
Bedste hilsner
Ole Hoff-Lund