Høringssvar vedrørende Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogsterminal - lokalplan 443

Udvidelse af Nordhavn – begrænsninger for rosporten – enkel og billig løsning - Begrænsninger for rosporten og mangler i VVM rapport Danske Studenters Roklub (DSR) er stærkt bekymret for konsekvenserne for rosporten af den planlagte udvidelse af Nordhavnen. Udvidelsen vil betyde væsentlige forringelser for muligheden for at dyrke rosport både i anlægsfasen og når udvidelsen er gennemført. En mulig afværgeforanstaltning er, at fremskynde etablering af en kanal fra Svanemøllebugten til Københavns Havn eller til Kronløbet, så robåde og kajakker kan passere syd om byggepladsen, og syd om den nye havn. Denne afværgeforanstaltning må etableres før arbejdet med udvidelsen af Nordhavn påbegyndes, for at have en effekt som afværgeforanstaltning, idet den meget lange anlægsfase vil betyde, at kulturen omkring ture til og fra Københavns Havn vil gå tabt, hvis roningen må indstilles. Denne løsning er stort set omkostningsneutral, idet en kanal allerede indgår i byudviklingsplanen – det eneste, der skal gøres, er at fremskynde etableringen af kanalen. I anlægsfasen må vi, med erfaring fra den tilsvarende havneudvidelse i Århus forvente, at roningen mellem Københavns Havn og klubberne i Svanemøllebugten, Hellerup, Skovshoved og øvrige klubber nord for København falder drastisk, og i perioder helt må indstilles. Desuden må vi forvente at kajakroningen rundt om Nordhavn helt indstilles i anlægsfasen. Efter etableringen viser erfaringen fra Århus, at roningen til og fra Københavns Havn må forventes at være halveret, eller lavere endnu, i forhold til aktivitetsniveauet i dag. Det er således ikke helt korrekt, når der i VVM redegørelsen, i afsnittet om de miljømæssige konsekvenser under "Rekreative forhold og fritidsliv" konkluderes at: "Lystsejlernes og roernes rute mellem Svanemøllebugten og Københavns Havn vil blive længere og foregå i mere strømfyldt vand ved opfyldningens nordøstlige spids, men mulighederne for at udøve roning og sejlads vurderes grundlæggende ikke at være mindre end før. Etablering af en eventuel kanal, som kan forbinde Svanemøllebugten med Københavns Havn, vil indgå i byudviklingsplanerne for Nordhavn." Det er korrekt at ruten forlænges, og vil foregå i mere risikabelt farvand. Det er dog ikke alene strømforholdene der gør ruten mere risikabel. At færdes længere til havs vil uvægerligt betyde, at man er mere udsat for vind og vejr. I det konkrete projekt, vil det betyde at den kritiske strækning, hvor man er mest udsat for vind og vejr forlænges betydeligt. Det er altså den del af turen mellem Svanemøllehavnen og Københavns Havn, der er afgørende for, om turen påbegyndes, og kan gennemføres eller ej, der forlænges, og bliver mere udsat, end den er i dag. Desuden er selve udformningen af kysten på det nye landområde af stor betydning for sikkerheden ved roning, der nu skal foregå længere til havs. En stensætning er udmærket til at opfange bølger, men den er risikabel at gøre landgang på, hvis man er udsat for havari. Langs selve havnen vil et bolværk betyde at bølgerne (også hækbølger fra skibe) slår tilbage, og dermed vil robådene blive tvunget langt til havs, ud i den internationale sejlrende, hvor bløde trafikkanter som robåde ikke hører hjemme, for at få forsvarlige forhold at ro i. Fænomenet med bølger og dønninger, der slår tilbage fra et bolværk kendes i dag fra havnen langs Prøvestenen. Turen rundt om Nordhavn vil således blive forlænget betydeligt, og ruten vil blive væsentligt mere udsat og risikabel. Dette vil også gøre sig gældende, hvis en evt. sikkerhedszone (terrorsikring) omkring det nye havneanlæg forbyder roning tæt ved havnen. Alt i alt vil muligheden for at dyrke rosport, og for at færdes i Københavns Havn blive væsentligt forringet, idet vind og vejrforhold skal være særdeles gunstige, før turen til Københavns Havn kan påbegyndes under trygge forhold. Konsekvensen heraf vil være en indskrænkning af muligheden for at dyrke idræt, og et tab af herlighedsværdi for Københavns Havn, både for de roere, der ikke længere har havnen indenfor rækkevidde, og for de borgere og turister, der opfatter rosporten som en positiv del af en levende havn. Denne positive oplevelse vil blive stærkt begrænset af udvidelsen af Nordhavn. Havnens status som en samlende kraft i København vil blive væsentligt mindre, idet de borgere, der benytter klubber og havne i Svanemøllebugten vil blive afskåret fra selve Københavns Havn. Det vil tage mange år at genopbygge den kultur, der omkring roning til og fra Københavns Havn, hvis den først har været helt eller delvist indstillet i anlægsperioden. - Et eksempel: Roerne i København mødes hver anden uge hele sommeren til motionskaproning, henholdsvis mellem Hellerup og Bellevue, og i Sydhavnen. Disse kaproninger har et meget stort deltagerantal, der kun kan lade sig gøre, fordi roerne kan ro deres både frem og tilbage mellem klubberne i Københavns Havn, og klubberne Hellerup – det er ganske enkelt for besværligt og omkostningsfuldt at transportere bådene på land. Den forlængede, og mere udsatte rute rundt om den nye Nordhavn vil uden tvivl have en negativ påvirkning på deltagertallet i disse motionskaproninger, idet det antal dage hver sommer, hvor passage af Nordhavnen ikke kan lade sig gøre vil stige. Det har taget mange år at opbygge den succes, som disse motionskaproninger er, og en hel eller delvis indstilling af roningen i anlægsperioden vil betyde mange års arbejde, for at få succesen genetableret. - Konklusion: Ruten fra Svanemøllehavnen og den øvrige kyst nord for København til Københavns Havn vil ikke alene blive forlænget yderligere, den vil også blive langt mere udsat og risikabel. Derfor må roningen forventes at blive reduceret drastisk af udvidelsen af Nordhavn, og i perioder af anlægsfasen vil den blive helt indstillet. Det vil tage mange år, før klubberne kan genetablere kulturen omkring roning til og fra Københavns Havn, og havnens rolle som samlende kraft i København vil lide unødvendig skade. En skade, der forholdsvis nemt kan afværges. - Afværgeforanstatlning: En kanal fra Svanemøllebugten til Københavns Havn eller Kronløbet en mulig afværgeforanstaltning. Denne kanal vil endda øge mulighederne for at roerne kan komme til og fra Københavns Havn i alt slags vejr, og således udvide muligheden for at dyrke idræt, og øge havnens rekreative værdi. Kanalen vil således styrke havnens rolle som samlende element for hele København. Det er dog afgørende, at denne kanal etableres allerede ved påbegyndelsen af anlægsfasen. Kanalen indgår allerede i de byudviklingsprojekter, der er for Nordhavn. Derfor er der ikke tale om en ekstra udgift, men alene tale om at fremskynde etableringen af kanalen, så den bliver bygget i tide, til at afværge de negative konsekvenser af udvidelsen af Nordhavn, og anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelsen. En sådan kanal bør udfærdiges således at alle typer robåde kan passere, dvs. både på op til 18-20 meters længde bør kunne manøvreres gennem kanalen, og to robåde bør kunne passere hinanden i kanalen. Endvidere bør evt. broer over kanalen være høje nok til at kajakker frit kan passere under dem, uden at der er problemer med pagajens højde. - Danske Studenters Roklub: DSR er Danmarks største roklub med omkring 1.000 medlemmer. DSR’s klubhus ligger i Svanemøllehavnen, og aktiviteterne herfra foregår både langs kysten mod nord, langs Amager og i Københavns Havn. Københavns Havn er rammen om mange af DSR’s sociale arrangementer, idet roning i havnen om aftenen eller i weekenden er et fast element i flere arrangementer. Ud over DSR er der yderligere tre roklubber i Svanemøllehavnen, og yderligere 7 ro- og kajakklubber har klubhus eller bådhuse syd for Tårbæk. Disse har alle Københavns Havn indenfor rækkevidde på almindelige motionsture, og skal altså forbi den nye Nordhavn, for at komme ind i Københavns Havn På vegne af Danske Studenters Roklub Laurits Rauer Nielsen