Idéer og forslag, VVM for Ørestad Fælled Kvarter - forudgående høring

Vedhæftet er høringssvar som pdf. fil.

ERSTATNINGSNATUR Mig bekendt er det nu praksis ved større byggeprojekter, at etablere erstatningsnatur (af samme type!) i forholdet 1:2. Projektområdet er ifølge By & Havn 18,7 ha stor - hovedparten § 3-naturtype. Hele dette område må man formode skal rydes fuldstændigt for natur for rent praktisk at blive i stand til at bygge! Rydningen af denne natur bør betyde, at der skal etableres 37,4 ha erstatningsoverdrev i hovedstadsområdet. Hvor påtænker kommunen at gøre dette og kan det overhovedet lade sig gøre? VIDENSINDSAMLING NATUR 2013 AMAGER FÆLLED - RAPPORT I 2013 fik Københavns Kommune lavet “Vidensindsamling Natur 2013 Amager Fælled” (se bilag). Har Københavns Kommune i forbindelse med denne VVM samt det videre arbejde tænkt sig, at anvende denne rapport eller påtænker kommunen at få udarbejdet en opdateret rapport? Dette for at afklare hvilken type natur og arter der er i selve projektområdet samt det tilstødende områder. Vidensindsamling Natur 2013 Amager Fælled: http://www.avlu.dk/wp-content/2014/09/Vidensindsamling-Natur-Amager-F%C3%A6lled-2013.pdf NATURFORBEDRENDE TILTAG By & Havn er forpligtet til, at tage hensyn til EUs bilag IV direktiv vedr. truede arter. By & Havn har i vinteren 2017 gravet og udvidet? vandhuller uden for projektområdet til Stor Vandsalamander mfl. Tanken er vist så, at disse vandsalamandere skal flyttes inde fra selve projektområdet til disse nye vandhuller. Har man nogen erfaring for, at denne type projekt kan lykkedes? Er der krav om, at flytningen af disse dyr først skal lykkedes før man feks må gå igang med at bygge og ødelægge det eksisterende habitat? By & Havn beskriver de “naturforbedrende tiltag”: http://www.byoghavn.dk/presse/nyheder/2017/flere+vandhuller+til+frer+og+salamandre+p+amager+flled.aspx By & Havn har mig bekendt også en forpligtelse i henhold til (vist nok!) samme lovgivning, at beskytte Brændeskærm som vokser på projektområdet. By & Havn har flere gange sagt, at de har udplantet Brændeskærm med “succes” (jeg har desværre ikke dokumentation for disse udtalelser). Men man må vel kunne spørge dem ind til hvordan det går med dette? Har man nøjagtigt overblik over hvilke bilag IV arter som findes på projektområdet og i det tilstødende kommunalplans område? Til sidst vil jeg spørge ind til, hvad man agter at gøre, hvad angår de flagermus som som lever og holder til på projektområdet? DRÆN AF PROJEKTOMRÅDET Hvordan vil dræn af projektområdet påvirke de tilstødende områder. Her tænker jeg især på Grønjordsøen samt det resterende sarte område med strandeng og overdrevs natur? MILJØVURDERING OG EN KONSEKVENS VURDERING Det er muligvis off-topic ville nogen mene, men bør der ikke foretages en miljøvudering og en konsekvensvudering inden eller sideløbende med VVM’en? REKREATIVE INTERESSER Hvordan vil anlæggelsen af en by til 5.000 mennesker påvirker brugen af Amager Fælled fremover Vi Amager Fælled stadigvæk opleves som et “åndehul” for byens borgere. Vil det nye Ørestad Fælled Kvarter begynde at tage “patent” på brugen af de tilstødende områder, med dertilhørende nedslidning af naturen til følge? Vil kvarteret ikke virke “påtrængende” i et område som er langt større end selve projektområdet, lokalplansområdet samt endnu længere væk på Amager Fælled? Dette bør evt også overvejes sammenholdt med anlæggelsen af campingplads samt trusler om en havnetunnel med opkørsel inde midt på Amager Fælled. Som bruger af Amager Fælled oplever man at der stille og roligt bliver taget lunser af Amager Fælled, hvilket jeg mener foringer den rekreative kvalitet overordentligt meget.

Dette er et høringssvar til VVM for Ørestad Fælled Kvarter. Jeg er journalist og er i samarbejde med en fotograf og en naturformidler ved at gennemfotografere og beskrive flora og fauna på det areal, som bliver bebygget med Ørestad Fælled Kvarter. Her observerede vi allerede første dag både Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. Da to biologer i 2013 undersøgte arealerne indenfor byggefeltet og tættere på vandrehjemmet for Københavns Kommune, fandt de ikke Stor vandsalamander i byggezonen. Men vi fandt dem med det samme, og vi vil gladeligt vise, hvor de holder til. Det skal understreges, at disse arter blev observeret overalt på det såkaldte "overdrevsareal" nærmest Ørestad Boulevard, takket været opstuvet overfladevand og de lave og de dybe grøfter, som er blevet gravet i begyndelsen af 2000erne. Ligeledes har vi observeret rødlistearten brændeskærm på overdrevsarealet og langs grøftekanterne, alle indenfor det areal, der skal bebygges. Det er dermed vigtigt at bemærke, at det ikke kun er i selve vandhullerne at områdets biodiversitet gemmer sig. Da det ligger ovenpå et tykt lerlag bliver al regnvand liggende længe, og selv flere uger efter regn står der helt klart vand på mange af de arealer, der ellers bliver defineret som overdrev. Det bringer mig til den første pointe, nemlig erstatningsnatur. Der er blevet gravet en håndfuld vandhuller/søer. Jeg mener ikke, at det på nogen måde forslår intentionen med at oprette erstatningsnatur i omfanget 1:3 eller mindst 1:2, altså dobbelt så meget erstatningsnatur i forhold til den mængde natur man rydder. Men bortset fra de 6.000 m2 opfyldsjord fra byggeriet af det psykiatriske sygehus overfor så er hele arealet bugnende af fredet liv, ikke kun 3-4 af vandhullerne. En VVM-redegørelse bliver nødt til at se alvorligt på, hvordan i al verden en snes udgravede huller skal kunne fungere som erstatningsnatur for dette naturareals rigdom. Hvis princippet om mindst 1:2 erstatning for eksisterende natur skal følges, skal mindst 35 hektar erstatningsnatur etableres, da de fredede og rødlistede arter på ingen måde kun er knyttet til en håndfuld vandhuller, men beviseligt til hele arealet. Den næste pointe handler om, hvorvidt man kan tale om erstatningsnatur, når udgravningen af de nye vandhuller/søer foregår på et areal, hvor der er vand og padder i forvejen? Altså - når man om et år senere tager ud og observerer Spidssnudet frø og Stor vandsalamander, kan man jo på ingen måde konkludere, at det er fordi erstatningsnaturen "virker". Man kan kun konkludere, at man åbenbart ikke fik krammet på alle dyrene, da man gik i gang med at anlægge "erstatningsnatur" ovenpå deres habitat. Erstatningsnatur skal være en forøgelse (mindst i størrelsesordenen 1:2) af den samlede mængde egnet habitat. Den tredje pointe handler om, hvorvidt "erstatningsnaturen" overhovedet fungerer. Vandhullerne er blevet gravet/uddybet for bl.a. at beskytte Spidssnudet frø. Problemet er bare, at "erstatningsnaturen" er så dyb, at den sandsynligvis ikke tørrer væk om sommeren. Padder overlever som bekendt kun nær vandhuller og søer, hvor der ikke er fisk, da fiskene spiser paddernes æg. Men hvis vandhullet ikke tørrer ud om sommeren, vil der med tiden komme fisk. Det kræver bare en knægt med et par småfisk i en spand én gang, og så er der ikke flere padder i den sø. Dermed er den såkaldte "erstatningsnatur" ubrugelig som erstatningsnatur, i hvert fald som levested for den fredede Spidssnudet frø. Desuden vil jeg gøre opmærksom på planten brændeskærm. Den findes kun på Amager, og netop Ørestad Fælled Kvarter udgør dens største biotop. Jeg skulle mene, at der er grund til at passe særligt på den. Det mener Københavns Kommune også og betegnede den i "Plads til Naturen" (2011) som en "kommunal ansvarsart". Det er oplagt, at en håndfuld vandhuller/søer ikke duer som erstatningsnatur for eksempelvis brændeskærm. På små forhøjninger på overdrevet mod syd kan man indenfor 20x20 centimeter snildt observere 22 plantearter, herunder brændeskærm. Disse forhøjninger har kvæget gået frem i årtusinder (med en lille pause i sidste halvdel af 1900-tallet). Denne biodiversitet vil på ingen måde blive genskabt af et mindre omgang anlægsarbejde med fokus på at grave vandhuller. Det er muligt, at Stor vandsalamander vil være at finde i vandhullerne om et år, men brændskærm og det imponerende væld af arter som er resultatet af 5.000 års ophobet liv, kan ikke erstattes af et nyanlæg. Det ville ikke stå mål med det oprindelige områdes natur om et år, og ej heller om 65 år. Vi så også en 1 meter lang snog ved stien nede ved Bjørn Nørgaard-statuen. Den har vi ikke billede af endnu, men det skal vi nok få. Heller ikke den vil få nogen gavn synderlig erstatning af etableringen af større vandhullerne, da den tydeligvis fandt sig ganske godt tilrette, skjult i vandet mellem tuerne. Den slags habitat hvor tuernes græs dækker over "kanaler" af vand, som snogen uset kan bevæge sig i, kan ikke oprettes med en gravemaskine. Derfor vil jeg også gerne høre, hvordan man vil sikre den fredede snogs habitat i forbindelse med et byggeprojekt? Desuden bør en VVM-redegørelse også medtænke nærheden til Københavns centrum i vurderingen af de pågældende biotopers betydning. Når dette areal er væk, skal man meget langt udenfor Københavns Kommune for at finde tilsvarende biodiversitet. Dette bør hæve kravet til omfanget og kvaliteten af den erstatningsnatur, der som et minimum bør etableres. Baseret på ovenstående punkter mener jeg ikke, at en VVM-redegørelse kan komme til andre konklusioner, end at byggeriet skal sløjfes eller arealet med erstatningsnatur udvides massivt og efter intentionen, altså at som minimum fordoble habitatet og ikke bare lade erstatningsnaturen udgøres af et arbitrært antal nyudgravede vandhuller/søer. Vedhæftet er to fotos af hhv. Brændeskærm og Spidssnudet frø. Både Stor vandsalamander og snog blev observeret men endnu ikke fotograferet. Alle fotos og observationer er foretaget indenfor Ørestad Fælled Kvarters byggezone mod Ørestad Boulevard. Alle fotos er taget af fotograf Lars Hestbæk. Kontakt gerne hvis i mangler mere fotomateriale eller flere oplysninger.

Jeg synes at det er vigtigt at bevare denne natur perle der ligger så tæt på byen. Dens tætte placering på byen og lette tilgængelighed er netop det der er unikt.

Ønsker ikke yderligere bebyggelse eller urbanisering af Amager Fælled. Stop nu ødelæggelsen af naturen mens tid er. Trist at der overhovedet tænkes i den retning. Erkend at det er en fejl og drop dette elendige projekt.