Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Baggrund for høringen
Fra 2019 skal Rantzausgade ensrettes for busser og biler. Det sker for at gøre gaden mere tryg og trafiksikker, skabe bedre byrum samt sikre kvarteret mod skybrud. Ensretningen vil gælde fra Brohusgade til sammenfletningen med Åboulevard. Busserne kører fortsat ad Rantzausgade i retning mod centrum, men en alternativ rute skal findes i udadgående retning.
På baggrund af en politisk beslutning i januar 2016, har Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Movia og rådgivningsfirmaet Niras undersøgt fire mulige ruter i udadgående retning. Undersøgelsen beskriver konsekvenserne for hver rute. De undersøgte forhold omhandler byrum, trafikal tryghed, trafiksikkerhed, tilgængelighed og synergi med den kommende metrostation på Nuuks Plads. Der ses også på busdriftens serviceniveau samt økonomi ved omlægningen.
Du kan kommentere undersøgelsen her frem til den 12. januar 2017.
Teknik- og Miljøforvaltningen behandler de indkomne høringssvar og sender et samlet svar ud medio januar 2017. De indkomne høringssvar vil indgå i beslutningsgrundlaget for valg af den endelige busrute, som Teknik- og Miljøudvalget vil beslutte i februar 2017.