Jeg taler her om haverne mod brandvejene.
En nedlæggelse af haverne vil eksponere os fuldstændig mod det område, hvor de unge, både de rolige og urolige, samles. Jeg er her tidligere blevet frastjålet en pung med 2500,. kr. og har fået alle mulige ubehagelige og obskøne tilråb.
Er det meningen, at vi skal have åbne glasdøre ud mod gang- og cykelsti? En dør uden rude vil gøre i forvejen mørke lejligheder endnu mørkere; men vi bor jo direkte i gadeplan uden trapper eller andre formildende omstændigheder.
.
Det er min opfattelse, at der er rigelig plads til etablering af gang- og cykelstier samt skråparkering uden at inddrage haverne, som udgør en væsentlig del af stuelejlighedernes kvalitet. De er små og meget mørke, men over halvdelen af året har man en ekstra stue, hvor man kan invitere familie og venner på grill eller kaffe, og jeg som handikappet kan sidde og nyde plante- og dyreliv
både i haven og fra stuen. I stedet tilbydes jeg nu en kantzone, hvor jeg allernådigst kan få lov at stille en bænk. Der har været nævnt forbedring af de små arealer mod gården – prøv lige at se på jeres egne skyggediagrammer, og der er heller ingen direkte adgang.
Jeg skal heller ikke undlade at nævne havens betydning for det sociale liv i bofællesskabet: ugentlige grillaftener, kaffeborde fælles havearbejde o.m.a.
Jeg har gennem årene med glæde ofret tusindvis af kroner på planter og havehjælp i tiltro til, at der til mit lejemål hørte en have. Det her foreslåede nærmer sig ekspropriation fuldstændig uden kompensation.
Et kompromisforslag kunne være, at man i åbenhedens navn halverede havehegnenes højde og malede dem hvide som altanerne.
Der har som erstatning været talt om tagterrasser. De ville aldrig kunne få havekarakter, ville ligge langt væk fra køkkenfaciliteter og være uhyre stormomsuste.
Lige nu blomstrer æbletræet (i potte naturligvis), nye vækster springer dagligt ud, fuglebadet bruges flittigt af blåmejser, spurve og skader, mens det er tid at pakke grill og havemøbler ud. Dette lille paradis på over 40 m2. skal jeg altså opgive for 1½ m. kantzone, som jeg ikke kan bruge til nogetsomhelst, som eksponerer mig fuldstændigt og berøver mig enhver form for privatliv.
De trafikale ønsker kan opnås uden at gribe ind overfor haverne og tryghed samt livskvalitet vil blive væsentlig forringet.
Lad nu for en gangs skyld være med at gennemføre design for designets skyld, men lad fornuften råde.
Mvh.
Lars Helleshøj
Mjølnerparken 48 st. tv.
