Roskildevej Vest - lokalplan 504

Vejlauget for beboerne på Ulriksdalvej og Langvaddam beklager Kommunens planer om Lokalplan i Roskildevej Vest og indgiver hermed kraftig indsigelse imod planerne. I nedenstående vil Vejlauget gøre opmærksom på 6 uhensigtsmæssigheder i det fremlagte forslag 1. Æstetiske hensyn er tilsidesat ift. det rekreative miljø, der omkranser området 2. Vil man virkelig et industrikvarter som indgang til denne del af København? 3. Højden af byggeriet overstiger områdets normalhøjde i et villakvarter som dette 4. Trafikale hensyn er ikke imødekommet 5. Høringsmetoden er kritisabel 6. Dårlige erfaringer med kommunens lytten til overtrædelse af lokalplan for byggeri på Roskildevej 1. Æstetiske hensyn er tilsidesat ift. det rekreative miljø, der omkranser området Det fremgår af høringsmaterialet at lokalplanen er lavet med formål at formidle overgangen fra Damhussøen og Vigerslevparken. Det påtænkte byggeri kunne ikke være længere fra en sådan formidling. En kassebygning, som fremstår i neon-grønne farver (pelikans varemærke) og en brun/rød fakta-farve må være en oplagt tabersag. Vejlauget kan ikke forestille sig, at dette på nogen måde vil kunne komme til at afspejle en fin og æstetisk overgang fra den smukke og naturrige Damhussø og Vigerslevpark. Det kan altid tolkes og vil ofte være subjektive argumenter, som gør sig gældende for at noget ”formidler en overgang”, men en kasse-bygning med de nævnte farver vil aldrig blive godt, sjældent kønt. Vi mener, at det virker til at være en fortolkning af æstetik og kultur samt naturbeskyttelse, som de færreste vil sætte pris på. Vejlauget ønsker at appellere til kommunen og borgerrepræsentationens smag og beder om at gen-overveje de æstetiske konsekvenser, som det påtænkte byggeri vil have for vores smukke omgivelser. At placere en sådan neon-grøn industriel bygning midt i vores villa-kvarter giver associationer til øst-Europa, hvor der er tænkt mere i kommercielle hensyn end æstetik og rekreation, som kvarteret ellers taler til. 2. Vil man virkelig et industrikvarter som indgang til denne del af København? Med baggrund i netop overgangen fra Damhussøen og Vigerslevparken lægger kommunen nu op til, at det næste gæster/beboere ser, er et industrikvarter som direkte indgang til det gamle København. Dette ville man kunne forvente med indkørsel fra motorvej til Sydhavnen, men fra Roskildevej, over Valby bakke og op mod Zoologisk Haves grønne tårn og ind til det gamle Vesterbrogade? Det virker næsten ubærligt at ødelægge en ellers oplagt mulighed til at udnytte denne unikke omverden, som må være enhver arkitekts drøm at få lov at byde på. Det virker til, at Københavns Kommune nu ønsker et signal om, at denne indgangsport til København er industri! Et oplagt alternativ havde været at udskrive en arkitektkonkurrence og skabe flere boliger i København. Disse forudsætninger i høringsmaterialet undrer Vejlauget i særdeleshed. 3. Højden af byggeriet overstiger områdets normalhøjde i et villakvarter som dette Beboerne i kvarteret finder højden af byggeriet stærkt bekymrende. Byggeriet overstiger villa-højden for det nuværende byggeri både ud mod Roskildevej og Peter Bangsvej. Dermed er byggeriet en enorm stor ændring af de lokale forhold, under hvilken beboerne har købt deres ejendomme og flyttet til kvarteret. Det kvarter, hvor kommunen påtænker at tillade byggeri, er et villa-kvarter! Dermed bør der ikke bygges højere end 1-2 etager, og maksimalt så højt som Netto-bygningen på Roskildevej. Dette for at øge sam-menhørigheden med resten af kvarteret og signalere villa-kvarterets hjemlige omgivelser. Dertil er der risiko for, at et sådan højhus vil influere på beboernes privatlivs fred. På borgermøde fik vi af vide, at skyggeforholdene ikke vil influere på naboernes grunde. Dog bemærker vi, at der mangler nogle skygge-diagrammer i materialet. Eksempelvis er sommermånedernes aftenssol ikke blandt de valgte skygge-diagrammer. Er dette mon blot et tilfælde? Såfremt skygge-dimensionerne er begrænset for beboerne vil byggeriet unægtelig have udsigtskonsekvenser for alle beboere i kvarteret – særligt for dem som ønsker et ubrudt lysindfald i form af indirekte lys. Beboerne finder det stærkt kritisabelt at vælge at bygge så højt i et villakvarter og ændre så markant på de nuværende forhold. Vi tænker, om det kunne være tilfældet, at netop aftensolen om sommeren influerer negativt på naboernes ejendomme, qua højden på byggeriet. Lysindfaldet er jo netop særlig følsomt for beboere i 1-2-plans villaer, hvormed det høje byggeri udgør en stor trussel for beboernes udsyn og lyse ejendomme. 4. Trafikale hensyn ikke imødekommet Beboerne på Ulriksdalvej og Langvaddam er stærkt bekymret for de trafikale konsekvenser, som byggeriet vil få på de små omkringliggende veje, særligt Ulriksdalvej og Langvaddam. Beboerne er ikke i tvivl om at byggeriet vil give store ”trafikkvaler” for os også pga. de begrænsede reguleringsmuligheder ejerne har for en privat ejet vej. Grundet forslagets indfaldsvejestruktur er det vejlaugets stærke overbevisning at brugere af ny-byggeriet vil benytte sig af indkørsel via Langvaddam og Ulriksdalvej. Dette særligt grundet den manglende indkørsel til nybyggeriet fra Peter Bangsvej fra Frederiksberg-siden. Her vil brugerne oplagt benytte sig af Langvaddam og Ulriksdalvej til at komme frem til Roskildevej-indkørslen til nybyggeriet. Yderligere, såfremt de planlagte parkeringspladser ikke er tilstrækkelige for det nye byggeri, vil kunder og gæster til det nye byggeri parkere på særlig Ulriksdalvej og Peter Bangsvej. Generelt set vil den øgede aktivitet i området betyde større risiko for uvedkommende trafik og parkering på vores villa-veje. Ulriksdalvej oplever i dag store trafikale problemer med tunge lastbiler samt parkerede biler til gæster på Roskildevej med ødelæggende konsekvenser for vores lille private vej. Med det nye byggeri vil særligt beboerne i syd-enden af Ulriksdalvej vil blive ramt – endnu mere end de er i dag. Beboerne er tillige bekymrede for, at der særligt i byggeri-fasen unægtelig vil være larm, støv og tunge køretøjer, der skal tilkomme byggegrundene. Dette vil yderligere være en kæmpe belastning for beboerne. Vi mener, at selv en lille forøgelse af gennemkørende trafik, uvedkommende parkering og store lastbiler, vil medføre store trafikale problemer for beboerne på Langvaddam og Ulriksdalvej. Det finder Vejlauget særligt beklageligt og håber på imødekommelse af beboernes ønske om at opretholde en stille villa-vej, hvor børn kan lege frit uden risiko for tunge lastbiler og generende gennemkørende trafik samt uvedkommende parkering. 5. Metode brugt til oplysning om påtænkning af byggeri Beboerne på Ulriksdalvej og Landvanddam undrer sig over, at kun tilfældigt særligt udvalgte grundejere har fået besked om påtænkning af byggeriet samt høringen. Det ville eksempelvis have klædt kommunen at orientere vejlauget eller en større andel af beboerne som naboer til byggegrunden. Generelt virker høringsmaterialet gengivet i meget positive vendinger, og der påpeges ingen steder den usikkerhed politikere også har haft om projektet. Beskrivelserne virker ikke nuanceret, som et embedsværk ellers bør varetage. På baggrund af grundenes beliggenhed ved rekreativt område anmoder vejlauget på det kraftigste om, at naturstyrelsen/naturfredningsforeningen eller andre relevante skov- og landskabsmyndigheder involveres til vurdering af byggeriets konsekvenser for vores fantastisk naturrige omgivelser ved Damhussøen og Vigerslevparken. Den sporadiske orientering til naboer til det påtænkte byggeri bemærkes besynderlig og giver anledning til at tænke om kommunen ønsker så få beboere er vidende om projektet som muligt. Vejlauget og beboerne på Ulriksdalvej og Langvaddam er stærkt uenige i kommunens vurdering af at bebyggelsen ikke medfører indvirken på miljøet og ønsker at beklage beslutning om ikke at involvere rette myndigheder. Vejlauget håber, at Miljø- og Teknikudvalget vil genoverveje dette urimelige upassende byggeri og stoppe det fejlagtige projekt, der er ved at blive gennemført på trods af manglende bred politisk opbakning. 6. Dårlige erfaringer med kommunens lytten til overtrædelse af lokalplan for byggeri på Roskildevej Beboerne på Ulriksdalvej og Langvaddam har i mange år været stærkt generet af de konsekvenser som etableringen af Netto på Roskildevej har haft for vores lille villa-vej. Ikke nok med, at Nettos byggeri ikke lever op til de oprindelige planer om indkørsel af varelevering til bygningen foran bygningen fra Roskildevej – Københavns Kommune har brilleret med manglende varetagelse og imødekommelse af vores gentagne henvendelse af overtrædelsen af den oprindelige lokalplan. Vores vej er ikke bygget til store tunge køretøjer! Alligevel vælger distributører til Netto at dreje ind fra Roskildevej ad Ulriksdalvej for at bakke tilbage til levering til Netto. Når de store lastbiler så er færdige med at levere varer, kører de selvfølgelig op ad vores lille vej og ud ad Peter Bangsvej. Denne hovsa-løsning er en kæmpe belastning for beboerne, som har måtte betale for en ny brønd i vejen samt efter allernådigst dialog med Netto fået dem til at betale yderligere 2-3 gange for tarvelig reparation af den nu meget slidte vej. Ulriksdalvej i enden ud mod Roskildevej bærer i særdeleshed præg af de ødelæggende konsekvenser byggeriet har haft. Udover dette er beboerne stærkt generet af skrald som flyver ned ad vejen fordi Netto enten overfylder deres skraldespande eller ikke sørger for tilstrækkelig tillukning af skraldespandene. Dette har tilmed haft konsekvenser for kvarterets rotteplage. Netto afskærmer heller ikke deres flaske og anden leveringer, som står på paller ved bagindgangen til forretningen. Dertil står skraldespande åbne i de dertil tilrettede skraldeskure på siden af huset. Dette er absolut ikke kønt at kigge på. Nettos manglende afskærmning af deres levering og affaldsforhold har ikke blot en værdi-nedsættende konsekvens for vores ejendomme, men også en sundheds- og hygiejnemæssige konsekvenser for beboerne og muligheder for deres børns legen i haverne. På baggrund af disse erfaringer har beboerne på Ulriksdalvej og Langvaddam ikke den store tiltro til gen-nemførsel af en ny lokalplan, som ikke vil have store negative konsekvenser for beboerne. Denne gang blot på den anden side af vejen. Situationen har den direkte konsekvens, at beboerne på Ulriksdalvej aldrig lader deres børn lege eller opholde sig ude ved vejen, idet vi aldrig ved, hvornår en kæmpe lastbil kører i høj fart ned ad vores vej for at komme ud på Peter Bangsvej. Denne situation ønsker kommunen nu at bidrage yderligere til ved at etablere et endnu større byggeri. Det har ikke i materialet været muligt at se hvorledes man påtænker afskærmning af leveringer og skrald. Nu skal vejlauget altså til at kæmpe med to parter for at opretholde en nogenlunde stil og ordentlighed i kvarteret. Ønsket om at etablere dialog og eventuelt støtte fra kommunen om problemstillingerne er heller ikke blevet imødekommet og derfor har vejlauget ingen grund til at tro, at et nyt byggeri vil skabe et bedre dialog-udgangspunkt. På vegne af bestyrelsen for Vejlauget for Ulriksdalvej og Langvaddam Mette Østergaard, Ulriksdalvej 6, 2500 Valby

Københavns Kommune Teknik – og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Vedr. høring om Roskildevej Vest Vi har med interesse fulgt forslaget til lokalplan for Roskildevej vest med tilhørende kommuneplantillæg og vil meget gerne bidrage til dialogen om udviklingen af området. Vi ønsker specielt at berøre 4 elementer i forslaget: • Byggeriets beskaffenhed, størrelse og udtryk • Bygherrens interesser • Kommunens interesse i at skabe et bæredygtigt område med boliger • Trafikale problemer Vi føler stor interesse for udviklingen af vores lokalområde, så alle kan have et dejligt sted at bo og færdes. Det er blot et år siden vi flyttede til Københavns Kommune med drømmen om at bo centralt i hovedstaden og alligevel have frirum og plads til familielivet. Vi brænder for det gode naboskab, de mange kulturelle muligheder og holder et højt engagement i forhold til vores gang med kommunen, dens institutioner og andet arbejde. Vi vil derfor gerne give vores besyv med til det fremsatte forslag. Byggeriets beskaffenhed, størrelse og udtryk Inspirationen til forslaget om udnyttelsen af området nær Roskildevej og Peter Bangsvej med et opbevaringscenter og endnu en dagligvareforretning med p-plads, synes vi ikke, at man kan være bekendt. Det er en triviel og kedelig udnyttelse af et meget interessant område. Det pågældende område er i dag en del af et større villakvarter strækkende sig fra Roskildevej i syd, Peter Bangsvej i vest, Vanløse i nord og kommunegrænsen til Frederiksberg i øst. Området huser flotte ældre villaer fra 1930’erne, typisk 1½ plans villaer. Denne klassiske arkitektur vil næppe harmonere godt med et enormt byggeri bestående af store hvide firkantede kasser i helt op til 5-6 etager. Området er i den grad indgangsporten til København. Overgangen fra de omkringliggende Rødovre og Hvidovre kommuner. Ser man nærmere på lignende byggerier, som huser Pelikan Self-Storage, vil ens første tankte blive ført hen mod industrielle byggerier sat ovenpå hinanden i kasser. Det skal være billigt og hurtigt at opføre. Den enorme bygning i Sydhavnen og deslige i Brøndby er gode eksempler på det. De nuværende og tilstødende ejendomme i området er i dag højest 3 etagers højde. Det nye byggeri vil således blive et enormt monument for området og tiltrække sig opmærksomheden fra den smukke og grønklædte Damhussø. Det er ikke blive en klædelig velkomst vores gæster får, når de kommer ind til vores by. I langt de fleste tilfælde ligger Pelikan Self-Storage i industrielle og mere afsides områder, væk fra almindelige boligkvarterer. Deres meget opsigtsvækkende byggestil og farvevalg kan trods alt bedre findes til rette i disse ramme. Deres forretningsmodel er simpel, det handler om top of mind, når man som privat har brug for et sted at få opbevaret sine ting. Det er netop derfor det nærmest skal råde til himlen. Man må sige, at det harmonerer dårligt med arkitekturen fra 1930’erne. De grønne, rekreative og harmoniske område nær Damhussøen og boldbanerne mod Vigerslev synes der slet ikke at være taget hensyn til i agendaen for forslaget. Her synes det alene at være økonomien der tæller. Bygherrens interesser Ved borgermødet blev der fra Pelikan Self-Storage’s repræsentant ikke lagt skjul på, at man ønskede et ”så højt og stort byggeri som overhovedet muligt”. Pelikan Self-Storage er en privatejet virksomhed for formålet at tjene penge og lave overskud til dens ejere – som i vid udstrækning er en amerikansk pensionsfond. Det var heller ikke nogen hemmelighed, at dagligvareforretningen i bunden af byggeriet var et nødvendigt onde for at få økonomien i deres byggeri til at hænge økonomisk sammen. Arkitektens forslag blev gennemgået og der blev flere gange gentaget, at man kunne forestille sig flere forskellige farve og materialevalg. Vi har set en række af Pelikan Self-Storage faciliteter rundt om i landet. De har alle det til fælles, at de er store, hvide, firkantede og præget af lime-grønne neonskilte. Vi tror ikke på, at planerne er anderledes for dette byggeri, det er en del af deres forretningsstrategi, men foranlediges nærmere til at tro at fleksibiliteten i farver og materialer var en nem måde at omgå borgernes tilbagemeldinger og spørgsmål. På spørgsmålet om, hvorfor man ikke var interesseret i et boligbyggeri på grunden kommenterede bygherrens arkitet, at ”det var for svært at udføre konstruktionsmæssigt pga. krav til den indvendig støj”. Det var vi vanskeligt ved at forstå, da der er masser af andre nyere byggerier langs netop Roskildevej, både ind mod København og ud gennem Rødovre. Argumentet er nok mere, at det ikke vil stemme overens med bygherrens, Pelikan Self-Storage, planer. Måske man skal veje interesserne nøje, når man vurdere forslaget. Ikke alle nyere byggerier har bidrager positivt til områdets karakter, se blot netto-ejendommen mellem Ulriksdalvej og Ålholmsvej, opført i brune betonelementer. Det er både grim og karakterløst. Omvendt kan fremhæves ejendommen, som i dag huser Babysam, på den modsatte side af Roskildevej. Det er et glimrende eksempel på, hvordan man kan forny et område og byggeri i et kvarter med respekt for den eksisterende arkitektur uden at gøre det industrielt eller kedeligt. Kommunens interesse i at skabe et bæredygtigt område med boliger Det er et meget interessant område, som kunne bruges til opførelse af nye boliger og huse nye borgere i Københavns kommune, ungdomsboliger for at fremhæve et aktuelt emne. Beliggendheden er attraktiv for rigtig mange, da det ligger nært indkøbsmuligheder, offentlig trafik samt ikke mindst de grønne områder ved Damhussøen. At rydde hele området, og sågar inddrage flere parceller udlagt til privatbolig, for blot at bygge endnu en dagligvareforretning og opbevaringshal synes ikke at være den ideelle løsning. Det er ukreativt og uden inspiration. Der findes i forvejen et utal af muligheder i nærheden med repræsentation af bl.a. Netto, Fakta, Super Brugsen, Aldi og Irma samt specialforretninger, kiosker og tankstationer. Der er ikke brug for yderligere dagligvarerforretninger, som alle ved er det mest trafikskabende og tiltrækkende byggeri overhovedet. Det må i stedet være i kommunens interesse at få skabt et bæredygtigt område med liv, boliger og plads til kreative udfoldelser. Trafikale problemer Vi bor i dag på Ulriksdalvej. En lille privat vej med 15 ejendomme, børn og almindeligt arbejdende folk. Vi er i dag massivt plaget af gennemkørende trafik fra Peter Bangsvej og Roskildevej og modsat. Personbilstrafik med handlende fra Netto på Roskildevej, som benytter villavejen som ”smutvej” ud på Peter Bangsvej (i stedet for at køre uden om). Lastbiler med leverancer til Netto fra tidlig morgen til sen aften. Lastbiler så store, at de ikke kan komme rundt på vejen, men i stedet kører op på fortorvet. Er det rimeligt at vi skal betale for de skader den tunge trafik foresager? Vi må indrømme, at udsigten til endnu en dagligvareforretning rundt om hjørnet, giver grobund for endnu mere gennemkørende trafik og usikkerhed på vejen. Når man kommer nord fra Peter Bangsvej og ønsker at komme til det nye byggeri, vil man unægtelig benytte Langvaddam/Ulriksdalvej som smutvej til byggeriets indkørsel på Roskildevej. Der er ikke andre muligheder. Vi er alle ganske almindelige familier med børn. Det er utrygt at slippe sine mindre børn fri, på trods af, at det netop er her de burde føle sig sikre. Vi ser med interesse frem til den videre behandling af lokalplan og kommuneplantillæg. Det er vores allesammens ansvar at området nu og i fremtiden er en del af vores by. Venlig hilsen Titica & Kenneth Jørgensen Ulriksdalvej 13 2500 Valby

Skulle man nå så vidt at den udsendte plan bliver vedtaget er det vigtigt at der bliver muligt med venstre sving ind til den nye parkeringsplads for bilister der kommer kørende mod Roskildevej, i modsat fald vil bilister køre ad Langvaddam Ulriksdalsvej til Roskildevej. En sådan venstresvings mulighed kan let etableres på midten af vejen, ved at fjerne et stykke af midterrabatten.

København, d. 25. november 2013 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Høringssvar til forslag lokalplan for Roskilde Vest med tilhørende kommuneplantillæg Vi gør indsigelse mod, at kommunen med forslag til ændret kommuneplantillæg for området ændrer på den nugældende maksimale bygningshøjde på 10 meter og muliggør bebyggelse i op til 20 meters højde. Bebyggelse i den forslåede højde kommer til at stjæle udsigten fra vores lejlighed, bl.a. over Damhussøen, hvilket vil opleves som en stor forringelse for os og i øvrigt kan foranledige prisfald i lejlighedens værdi. Vi finder endvidere, at den i lokalplanen foreslåede bygning er designet i et grimt blokdesign, som ikke respekterer vejens omgivelser eller hænger sammen med husstilen i området. Åbning af en stor dagligvarebutik på området vil medføre en yderligere trafikbelastning af Roskildevej. Det finder vi ikke er en god udvikling. Med venlig hilsen Beate Breum og Morten Guldager Roskildevej 189 2500 Valby