Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Ny Ellebjerg-området - Lokalplan 448

Lokalplanen skal muliggøre, at de tidligere industriejendomme omkring Ny Ellebjerg Station kan omdannes til bykvarter.

Høringsfrist:

25. maj 2010
Indsendt af:
Anja Asgaard
Dato: 21. maj 2010
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
H. Lundbeck A/S
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar fremsendes også i original med PostDanmark.
Læs høringssvar fra Anja Asgaard
Indsendt af:
Københavns Museum
Dato: 20. maj 2010
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Københavns Museum
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 12. maj 2010
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
VALBY LOKALUDVALGS HØRINGSSVAR TIL LOKALPLANFORSLAG FOR NY ELLEBJERG Valby Lokaludvalg har modtaget ovenstående til høring. Københavns Kommune har i samarbejde med Lokaludvalget afholdt borgermøde om planforslaget d. 20. april og Lokaludvalgets Plangruppe har på dets møde d. 4. maj diskuteret oplægget. Efterfølgende har Valby Lokaludvalg d. 11.maj 2010 diskuteret høringsmaterialet og godkendt Plangruppens udkast til høringssvar. Valby Lokaludvalg er overordnet set meget positive omkring lokalplanforslaget som indeholder mange kvalitetsmuligheder for området, og Lokaludvalget deler vi-sionerne om at skabe byområder med attraktivt byliv omkring Ny Ellebjerg Station. For Valby Lokaludvalg er det afgørende, at de flotte intentioner i planen fastholdes og føres ud i livet i en form, der i den konkrete udformning lever op til de forvent-ninger, lokalplanen lægger op til. Valby Lokaludvalg lægger derfor afgørende vægt på at indgå i tæt dialog også efter lokalplanens vedtagelse i forhold til den konkrete realisering af udviklingen af om-rådet. Vi anser det for helt afgørende, at Københavns Kommune fortsat vil inddra-ge lokaludvalget og lokalområdet i diskussionen af de konkrete byggesager, ikke mindst hvis der indgår overvejelser af dispensationer fra lokalplanens bestemmel-ser og retningslinjer. Generelt ønsker Valby Lokaludvalg at fremhæve vigtigheden af, at stiforholdene bliver MEGET omhyggeligt planlagt i detaljer og i de rigtige faser, så de giver kor-te, naturlige og forståelige forbindelser – især på tværs af jernbanen. Området nord for jernbanen Den røde by Lokaludvalget ser ’Den røde by’, området mellem Carl Jacobsen Vej og jernbanen, som det område, der på afgørende vis kan tilføre hele området arkitektonisk og by-rumsmæssig kvalitet gennem bevaringen af de gamle industribygninger. Valby Lo-kaludvalg anser det derfor som afgørende, at der ikke gives køb på kravene til be-byggelsen ydre fremtræden med rød tegl som gennemgående facademateriale, til-pasning til de eksisterende bevaringsværdige bygninger og kravene om høj arkitek-tonisk standard og materialekvalitet, jf. §6, stk. 1 og 8. Vi lægger stor vægt på etableringen af indbydende byrum mellem bygningerne og på området ud mod banearealet. Samtidig er det af stor vigtighed, at de projektere-de cykel- og stiforbindelser etableres i projektets første fase, således at området og stationen bindes sammen med det øvrige Valby. ”Soho”-området Område IC langs Kløverbladsgade, ”Soho”-området, kan også tilføre området kva-litet, hvis bebyggelsesplanens tanke om passager og tilgængelige byrum realiseres. Vi vil være meget opmærksomme på, at det konkrete byggeri udformes, så der ta-ges hensyn til de eksisterende, omliggende bebyggelser med lave dobbelthuse på Kløverbladsgade og Trekronergade. Især er det vigtigt at undgå skyggevirkninger og massive visuelle barrierer. NB: tilsyneladende er der trykfejl et par steder, hvor der tales om ”område IB nord for Carl Jacobsens Vej” (fx §6, stk. 9), idet området på tegninger hedder IC. Området syd for banen Området syd for banen, ”Den grønne by”, bygger ikke videre på eksisterende kvali-teter, og det er således en afgørende udfordring at få området til reelt at fremstå som grønt, venligt og indbydende. Vi er bekymrede for, om de projekterede plinter i realiteten kommer til at fremstå som grå og afvisende for gående til stationen, idet områdets grønne områder primært tænkes etableret som halvprivate områder oven på plinten. Den store tæthed kombineret med den hævede plint risikerer at få et meget bastant udtryk og det bør sikres, at der bliver indbydende passager for fod-gængere til stationen. Vi finder det meget positivt med muligheden for kollegiebyggeri og ønsker gene-relt en høj boligandel for at skabe liv i området. Det er afgørende, at man i forbin-delse med boligerne udformer gode friarealer også for børn, samt indtænker beho-vet for institutioner og legeområder. På den sydligste del af planområdet gives der på en relativt lille grund lov til at bygge op til 10 etager. Idet dette område på tre sider støder op til områder uden for lokalplanen, ønsker vi nærmere belyst, hvordan dette spiller sammen med det om-givende område. Specielt bliver de eksisterende træhuse på Følager klemt inde mellem dette byggeri, S-banen og bygninger på op til 7 etager op mod jernbanen. Stationsområdet Ny Ellebjerg Station er udset til at blive en af Danmarks centrale stationer med bygningen af Ringstedbanen. Ud over fjern- og regionaltog vil strækningen blive belastet af et stort antal godstog, idet Trafikministeriet forventer at godstrafikken over Øresund vil stige fra 32 godstog/døgn i 2005 til 66 i 2015. Valby Lokaludvalg finder, at det er påkrævet med yderligere analyser af konsekvenserne for lokalplan-området, både i forhold til byggeperiode og efterfølgende. Det gælder især støjfor-hold, der er af afgørende betydning både for de påtænkte attraktive byrum og for placeringen af boliger. Specielt er vi bekymrede over, at Trafikstyrelsen ved planlægningen af Ringsted-banen ikke har indarbejdet en niveaufri krydning af banesporene, idet det forudses, at den vil kunne blive nødvendig af kapacitetsgrunde inden for en horisont på 25-40 år, jf. Trafikministerens svar 29.4.2010 på Valby Lokaludvalgs henvendelse (L134, svar på sp. 57). En senere anlæggelse vil kun kunne anlægges som en over-føring på en bro over eksisterende spor og skaber stor usikkerhed for udviklings-området som helhed. Samtidig er der grund til at opfordre Trafikstyrelsen til at opgradere stationsforhol-dene, der på ingen måde lever op til de krav, man forventer af en station, der skal have landsdækkende betydning. Skifteforholdene mellem banerne og passage hen over stationen er langt fra tilfredsstillende. En stibro på tværs af sporene ville binde den røde og den grønne by sammen, idet det ellers kun er muligt at passere via S-togperronen. Det er afgørende, at der etableres direkte perronadgang fra Gl. Køge Landevej til Ringbanens og Ringstedbanens perroner, og at der etableres stiforbindelser under Gl. Køge Landevej. Ligeledes mangler der en direkte adgangsvej til stationen fra syd, der forbinder stationen med det nye vandkulturhus og Valby Idrætspark. Med venlig hilsen Lisbeth Ritter Formand Michael Fjeldsøe Næstformand
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Palle Christoffesen
Dato: 14. april 2010
Svarnummer:
1
By:
dragør
Postnr.:
2791
God ide, hvis bkvarteret også rummer livgivende aktiviteter, som butikker, gallerier, sportsfaciliteter, cafeer, restauranter og biblioteker med mere. Ligeså vigtigt er det er det at man i god tid planlægger at gøre plads til en nødvendig s-togs ringlinie, der kommer til at gå til Amager / Islands Brygge, Operaen og videre til Nordhavn.
Læs høringssvar fra Palle Christoffesen