Vibevej 25 - lokalplan 458

Lokalplanen skal give mulighed for, at der på ejendommen Vibevej 25-29 kan opføres et kulturhus/moské.

Høringsfrist:

30. juni 2010
Indsendt af:
ali
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
940
By:
n
Postnr.:
2200
ja til mosken
Læs høringssvar fra ali
Indsendt af:
wedad
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
939
By:
n
Postnr.:
2200
ja til mosken
Læs høringssvar fra wedad
Indsendt af:
haidar
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
938
By:
n
Postnr.:
2200
ja til mosken
Læs høringssvar fra haidar
Indsendt af:
jj
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
937
Virksomhed / Organisation :
dos
By:
nv
Postnr.:
2400
Har man i Københavns kommune overhoved gennemtænkt hvad det vil medføre at man opføre en sådan moske i området. De omkringliggende veje er private og som sådan skal de private grundejer betale for vedligeholdelse. Disse veje er så meget belastet til daglig ikke alene trafikal også pakeringsmæssigt . Vil kommunen overtage vedligeholdelsen ? vi har til dagligt store problemer med parkering, hvordan har man tænkt sig at dette skulle foregå i fremtiden ? Vi har Danmarks største ejendomsbeskatning i København vil denne blive nedsat ? man må forvente at ejendomsværding vil blive væsnetlig forringet og skal grundejerne nu pålægges en ny byrde, så forstår jeg godt at virksomhederne flygte fra København. Hvor har man tænk sig kommunen i fremtiden vil skaffe penge fra, vi kan som bekendt ikke leve af at klippe hinanden. Dernæst kunne jeg tænke mig at vide om private grundejer fremover kan forvente tiladelse til at bygge lige så højrt som den kommende moske ? eller er det som sædvanlig ikke ligeret for loven?. Som grundeje og næringsdrivende i området et klar nej til denne bebyggelse. Flyt mosken uden for København og behold virksomhederne. JJ
Læs høringssvar fra jj
Indsendt af:
Hassan nima
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
936
By:
nv
Postnr.:
2400
ja til mosken
Læs høringssvar fra Hassan nima
Indsendt af:
Ali nima
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
935
By:
n
Postnr.:
2200
ja til mosken i danmark
Læs høringssvar fra Ali nima
Indsendt af:
kadham
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
934
By:
nv
Postnr.:
2400
ja til Mosken i danmark
Læs høringssvar fra kadham
Indsendt af:
Bashir Ahmad Al-Khaffaji
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
933
By:
Holstebro
Postnr.:
7500
Læs høringssvar fra Bashir Ahmad Al-Khaffaji
Indsendt af:
Ahmad Rashid Hamid Al-Khaffaji
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
932
By:
Holstebro
Postnr.:
7500
Læs høringssvar fra Ahmad Rashid Hamid Al-Khaffaji
Indsendt af:
KAWTHAR NASIR AL_KAZAZ
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
931
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra KAWTHAR NASIR AL_KAZAZ
Indsendt af:
HASSAN NASIR AL_KAZAZ
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
930
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra HASSAN NASIR AL_KAZAZ
Indsendt af:
HUSSIN NASIR AL_KAZAZ
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
929
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra HUSSIN NASIR AL_KAZAZ
Indsendt af:
ILHAM ZAKI KHALIL
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
928
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra ILHAM ZAKI KHALIL
Indsendt af:
sara ali
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
927
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra sara ali
Indsendt af:
NASIR AL-KAZAZ
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
926
By:
holstebro
Postnr.:
7500
ja til moskeen
Læs høringssvar fra NASIR AL-KAZAZ
Indsendt af:
Said
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
925
By:
søborg
Postnr.:
2860
ja til mossken
Læs høringssvar fra Said
Indsendt af:
Aeda
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
924
By:
søborg
Postnr.:
2820
jA TIL MOSKEEN I DANMAK
Læs høringssvar fra Aeda
Indsendt af:
naba
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
923
By:
nv
Postnr.:
2400
ja til moskeen i Danmark
Læs høringssvar fra naba
Indsendt af:
Aboud al Hilo
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
922
By:
nv
Postnr.:
2400
ja til moskeen i Danmark
Læs høringssvar fra Aboud al Hilo
Indsendt af:
RAGHED AL HILO
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
921
By:
NV
Postnr.:
2400
JA TIL MOSKEN
Læs høringssvar fra RAGHED AL HILO
Indsendt af:
elham Timimi
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
920
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
Ja til opførelsen af den nye moskee på vibevej. Religionsfrihed er en af de værdiger I går for, eller er det? For jeg oplever, at lige så snart, det når til noget der har med muslimer at gøre, så gælder det ikke længere. Altså er der forskel på hvilken trosretning man tilhører! og dermed ingen ligestilling overhovedet ! Dette er direkte imodstrid med grundlovenes principper.. Er dette virkelig dagens danmark, undre jeg mig over.
Læs høringssvar fra elham Timimi
Indsendt af:
najha j
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
919
By:
husum
Postnr.:
2700
jaaaaa til moskeen
Læs høringssvar fra najha j
Indsendt af:
Ashwaq
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
918
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
ja til moskeen i danmark
Læs høringssvar fra Ashwaq
Indsendt af:
zahraa
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
917
By:
husum
Postnr.:
2700
EN STOR JA TIL MOSKEEN I DANMARK det er muslimernes rettighed ikke kun i danmark men i hele verden.......
Læs høringssvar fra zahraa
Indsendt af:
miriam timimi
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
916
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
ja til moskeen i danmark muslimer har ret til at forbygged en moske
Læs høringssvar fra miriam timimi
Indsendt af:
Fatima Timimi
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
915
By:
København N
Postnr.:
2200
Ja til moskeen, for så muslimer kan bede i moskeen ligesom kristne gører i deres kirker.
Læs høringssvar fra Fatima Timimi
Indsendt af:
Lars Larsen
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
914
By:
København N
Postnr.:
2200
Ja til stor moske i Danmark. for så kan muslimer være i moskeen, bede osv.
Læs høringssvar fra Lars Larsen
Indsendt af:
Hussain Sadaghkar Tolovei
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
913
By:
Valby
Postnr.:
2500
JA til Stor Moske i Danmark Danmark er fri et land, ligesom kristne har kirke til at dyrke dere deres religeon, så har muslimerne også lov til at have en moske
Læs høringssvar fra Hussain Sadaghkar Tolovei
Indsendt af:
Taghi K.
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
912
By:
Glostrup
Postnr.:
2600
Det er klart at moskeen på Vibevej 25 skal blive realiseret i autentisk mellemøstlig arkitektur. Enhver der har set vibevej 25, vil hurtigt indse at der er et reelt behov for et ansigts løft. Den gamle grå fabriks bygning har for længst udtjent sit formål og er nu slidt ned. Her vil en autentisk moske bryde op med de røde og kedelige bygninger og desuden være et godt hvilepunkt for de forbipasserendes synsindtryk. Ikke nok med at projektet med moskeen vil forbedre det æstetiske værdi af området, men det vil også være med til at sætte Vibevej på landskortet. Det er ikke en hemmelighed at moskeen har høstet en del medie dækning, og at dette allerede har skabt interesse for området. Med en sådan fokus vil lokalsamfundet være bedre stillet til at have en indflydelse og drage nytte af den nysgerrighed der opstår på kølvandet af debatten projektet har skabt. Ser man på de mere sociologiske aspekter af projektet vil man komme frem til at miljøet omkring moskeen vil blive forbedret væsentligt. Her vil man nemlig prædike "værdig integration og en fredelig sameksistens præget af tolerance, oplysthed, forståelse og respekt for hinanden - uanset tro og politiske tilhørsforhold." citeret af S.M.M. Khademi, imam og formand for Imam Ali Islamisk Center.* Der vil blive bygget et amfiteater der vil stå til rådighed for borgerne, så uanset synspunkter vil alle blive hørt. Dette er i god overenstemmelse med de demokratiske rettigheder der karikterisere Danmark. Moskeen er også et samlingspunkt for en række allerede igangværende integrations fremmende initiativer. Dette bliver i dag dog hæmmet pga de faldefærdige lokaler der bare ikke lever op til de basale behov. Men med en ny moske vil der blive gjort plads til projekter man i dag ikke har haft resourser til. Dette må kun ses som positivt for lokalsamfundet. Når vi har læst/hørt de mange indlæg til denne høring, kan vi ikke undgå at se hvordan nogen politiserer sagen til at omhandle lande og sager der har udgangspunkt i en helt anden kontinent. Dette er i midlertidigt ikke en korrakt analyse af sagen. Moskeen har nu stået på sin plads i flere år og resultaterne af dette har ikke været andet end positive for området såvel som Danmark. Så man må spørge hvorfor en ombygning skulle ændre dette? Imam S.M.M. Khademi og de sidende repræsentanter for moskeen vil være de samme og er der mon nogen der er i tvivl efter alle disse år at disse herre skulle gå hen og ændre deres praksis? Stik modsat den sunde fornuft der ville konkludere at havde der været en basis for en samfundskadeligt praksis, ville vi have set den i skrivende stund. Jeg vil slutte af med at rette opmærksomheden på den mangfoldighed der længe har eksisteret i det danske land. Her har vi længe gjort plads til forskellige nuancer og holdninger. Vi har været med til at fastsætte love og regler der respektere og viser hensyn til minoriteter. Denne sag er en klar eksempel på denne mangfoldighed vi der bruger moskeen ønsker at bidrage til. Taghi * Kilde til citat: http://www.information.dk/231041
Læs høringssvar fra Taghi K.
Indsendt af:
J Andersen
Dato: 29. juni 2010
Svarnummer:
911
By:
Gilleleje
Postnr.:
3250
Masser af de “gode og rigtige” danskere er forfærdeligt kede af den måde, “vi” behandler muslimer på - at der i flere større byer er modvilje mod at finde jord til opførelse af diverse ’stormoskeer’ - at danskere ikke ønsker økonomisk at bidrage til sådanne byggerier osv. Til eftertanke: SAUDIARABIEN – en muslim, der konverterer til en anden religion står til dødsstraf. Bibler er ulovlige. Kirker er ulovlige. Påskehøjtideligheder er forbudt. Det giver dødsstraf for en ikke-muslim at opholde sig i de ”hellige” muslimske byer Medina og Mekka. YEMEN – forbyder ikke-muslimer at missionere og forbyder konvertering. Regeringen tillader ikke opførelsen af nye ikke-muslimske bedesteder. KUWAIT – Registrering og licensering af religiøse grupper. Medlemmer af religioner, der ikke er sanktioneret af Koranen (dvs alle andre end islam) må ikke bygge bedesteder. Organiseret, religiøs undervisning i andre religioner end islam er forbudt. EGYPTEN – Islam er den officielle statsreligion og primære kilde til lovgivning. Følgelig er religiøse praksisser, der er i strid med islamisk lov, forbudt. Muslimer kan se frem til juridiske problemer, hvis de konverterer til en anden tro. Ikke-muslimer, der ønsker at bygge et bedested, skal have et dekret fra præsidenten for at få tilladelse. ALGERIET – Loven forbyder mennesker at samles offentligt for at dyrke nogen anden religion end islam. Ikke-islamisk missionering er forbudt, og Regeringen har fastsat restriktioner på import af ikke-islamisk litteratur, der er beregnet på distribution. Landet har vedtaget loven kaldet “Regulation of Religious Practice”, der fastsætter en straf på to til fem års fængsel og store bøder for enhver, der bliver for forsøg på at få en muslim til at skifte religion. SYRIEN – Forfatningen kræver, at præsidenten er muslim og fastslår, at islamisk retslære er den principielle kilde til lovgivning. Forsøg på udbredelse af kristendom kaldes ”en trussel mod relationerne imellem religiøse grupper” og kan give op til fængsel på livstid. En kristen må ikke missionere – nogensinde. Kirker, der ønsker at afvikle en ekstra gudstjeneste, skal have en tilladelse fra regeringen. Prædikener bliver rutinemæssigt overvåget, ligesom kirkeindsamlinger. JORDAN – Har dødsstraf for enhver muslim, der sælger jord til en jøde. SUDAN – Muslimer, der konverterer til nogen anden religion, er hjemfaldne til dødsstraf. PAKISTAN – Dødsstraf for at konvertere til nogen anden religion. Ikke-muslimer har forbud mod at missionere. Kristne bliver jævnligt fængslet på blasfemianklager. Islam er statsreligion, og i en retssag tæller en kristens vidneudsagn ikke så meget som en muslims. Sektion 295(c) i Straffeloven tilsiger dødsstraf til enhver, der tilsmudser Profeten Muhammads navn, og domfældelse sker på fire muslimers vidneudsagn. Dette skaber et miljø, hvor muslimer frit kan anvende intimidering og vold mod religiøse minoriteter for personlig vindings skyld. Hvis en muslimsk mand voldtager en kristen kvinde, kan han sværge på, at hun er blevet muslim og skal giftes med ham. En sådan person kan ikke straffes efter pakistansk straffelov. QATAR – Islamisk oplæring er obligatorisk i offentlige skoler. Regeringen regulerer publikation, import og distribuering af ikke-islamisk, religiøs litteratur. Regeringen forbyder stadig ikke-muslimer at missionere blandt muslimer. MALAYSIA – Under malaysisk lov skal enhver konvertit til kristendommen henvende sig til en sharia-domstol for juridisk af afsværge islam. Mange kristne foretrækker at forblive tavse konvertitter frem for at kæmpe deres sag i sharia-domstolene, hvor frafald eller konvertering fra islam kan straffes med piskning, bøder, fængsel – og i det mest ekstreme tilfælde – dødsstraf. I et land, hvor muslimer udgør mere end halvdelen af befolkningen, straffes konvertering fra islam med fem års fængsel og en bøde på 3000 dollars. En malaysisk muslim, der gifter sig med en ikke-muslim og konverterer ikke-muslimen til islam belønnes med en lejlighed, en bil, et engangsbeløb på 2700 dollars og et månedligt beløb på 270 dollars. MALDIVERNE – I dette ø-paradis, der hvert år besøges af tusindvis af turister, tolereres kristendommen ganske enkelt ikke. Hvis lokale kristne – der hævdes at udgøre omkring 300 ud af en befolkning på 300.000 – mødes for at bede, sker det med risiko for fængsling eller værre endnu, hvis det bliver opdaget af de muslimske autoriteter. Bibler er forbudt, og turister kan blive arresteret, hvis de forsøger at bringe dem ind i landet.
Læs høringssvar fra J Andersen

Sider