Masser af de “gode og rigtige” danskere er forfærdeligt kede af den måde, “vi” behandler muslimer på - at der i flere større byer er modvilje mod at finde jord til opførelse af diverse ’stormoskeer’ - at danskere ikke ønsker økonomisk at bidrage til sådanne byggerier osv.
Til eftertanke:
SAUDIARABIEN – en muslim, der konverterer til en anden religion står til dødsstraf. Bibler er ulovlige. Kirker er ulovlige. Påskehøjtideligheder er forbudt. Det giver dødsstraf for en ikke-muslim at opholde sig i de ”hellige” muslimske byer Medina og Mekka.
YEMEN – forbyder ikke-muslimer at missionere og forbyder konvertering. Regeringen tillader ikke opførelsen af nye ikke-muslimske bedesteder.
KUWAIT – Registrering og licensering af religiøse grupper. Medlemmer af religioner, der ikke er sanktioneret af Koranen (dvs alle andre end islam) må ikke bygge bedesteder. Organiseret, religiøs undervisning i andre religioner end islam er forbudt.
EGYPTEN – Islam er den officielle statsreligion og primære kilde til lovgivning. Følgelig er religiøse praksisser, der er i strid med islamisk lov, forbudt. Muslimer kan se frem til juridiske problemer, hvis de konverterer til en anden tro. Ikke-muslimer, der ønsker at bygge et bedested, skal have et dekret fra præsidenten for at få tilladelse.
ALGERIET – Loven forbyder mennesker at samles offentligt for at dyrke nogen anden religion end islam. Ikke-islamisk missionering er forbudt, og Regeringen har fastsat restriktioner på import af ikke-islamisk litteratur, der er beregnet på distribution. Landet har vedtaget loven kaldet “Regulation of Religious Practice”, der fastsætter en straf på to til fem års fængsel og store bøder for enhver, der bliver for forsøg på at få en muslim til at skifte religion.
SYRIEN – Forfatningen kræver, at præsidenten er muslim og fastslår, at islamisk retslære er den principielle kilde til lovgivning. Forsøg på udbredelse af kristendom kaldes ”en trussel mod relationerne imellem religiøse grupper” og kan give op til fængsel på livstid. En kristen må ikke missionere – nogensinde. Kirker, der ønsker at afvikle en ekstra gudstjeneste, skal have en tilladelse fra regeringen. Prædikener bliver rutinemæssigt overvåget, ligesom kirkeindsamlinger.
JORDAN – Har dødsstraf for enhver muslim, der sælger jord til en jøde.
SUDAN – Muslimer, der konverterer til nogen anden religion, er hjemfaldne til dødsstraf.
PAKISTAN – Dødsstraf for at konvertere til nogen anden religion. Ikke-muslimer har forbud mod at missionere. Kristne bliver jævnligt fængslet på blasfemianklager. Islam er statsreligion, og i en retssag tæller en kristens vidneudsagn ikke så meget som en muslims. Sektion 295(c) i Straffeloven tilsiger dødsstraf til enhver, der tilsmudser Profeten Muhammads navn, og domfældelse sker på fire muslimers vidneudsagn. Dette skaber et miljø, hvor muslimer frit kan anvende intimidering og vold mod religiøse minoriteter for personlig vindings skyld. Hvis en muslimsk mand voldtager en kristen kvinde, kan han sværge på, at hun er blevet muslim og skal giftes med ham. En sådan person kan ikke straffes efter pakistansk straffelov.
QATAR – Islamisk oplæring er obligatorisk i offentlige skoler. Regeringen regulerer publikation, import og distribuering af ikke-islamisk, religiøs litteratur. Regeringen forbyder stadig ikke-muslimer at missionere blandt muslimer.
MALAYSIA – Under malaysisk lov skal enhver konvertit til kristendommen henvende sig til en sharia-domstol for juridisk af afsværge islam. Mange kristne foretrækker at forblive tavse konvertitter frem for at kæmpe deres sag i sharia-domstolene, hvor frafald eller konvertering fra islam kan straffes med piskning, bøder, fængsel – og i det mest ekstreme tilfælde – dødsstraf. I et land, hvor muslimer udgør mere end halvdelen af befolkningen, straffes konvertering fra islam med fem års fængsel og en bøde på 3000 dollars. En malaysisk muslim, der gifter sig med en ikke-muslim og konverterer ikke-muslimen til islam belønnes med en lejlighed, en bil, et engangsbeløb på 2700 dollars og et månedligt beløb på 270 dollars.
MALDIVERNE – I dette ø-paradis, der hvert år besøges af tusindvis af turister, tolereres kristendommen ganske enkelt ikke. Hvis lokale kristne – der hævdes at udgøre omkring 300 ud af en befolkning på 300.000 – mødes for at bede, sker det med risiko for fængsling eller værre endnu, hvis det bliver opdaget af de muslimske autoriteter. Bibler er forbudt, og turister kan blive arresteret, hvis de forsøger at bringe dem ind i landet.
