Professor i islamisme: København lukker Hizbollah og det iranske præstestyre ind i en kommende moské. Også lokale socialdemokrater advarer mod iransk økonomisk støtte. Kendere af det iranske samfund betragter det som usandsynligt, at iranske privatpersoner skulle stå bag et tocifret milliontilskud til den kommende moské i København.
Projektets arkitekt, Bijan Eskandani, har hidtil stået fast på, at det ikke er penge fra det iranske regime, men at der er tale om to-tre private iranske bidragydere, som ønsker at være anonyme.
Men den iransk-danske professor i islamisme, Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet, er slet ikke i tvivl om, at der reelt er tale om penge fra det iranske regime med Ahmadinejad i spidsen.
»Der findes ikke private donorer i Iran. Derimod er der en masse institutioner og fonde, som i virkeligheden er kontrolleret og ejet af den iranske stat, og som typisk får deres penge fra udenrigsministeriet, når de skal støtte initiativer i andre lande. Derfor er pengene til moskeen i København en del af en samlet strategi,« fastslår Mehdi Mozaffari.
Offensive iranere
Ifølge Mozaffari er iranerne i disse år meget offensive i en række muslimske og ikke-muslimske lande, når det gælder shia-muslimsk propaganda. Således har Marokko for nylig afbrudt de diplomatiske forbindelser med Iran i protest mod offensiven. Også Jordan har ifølge Mozaffari forbudt shia-aktiviteter, som bliver finansieret af forskellige fonde og institutioner. Derudover har de revolutionære gardister deres egne selskaber og ”private” organisationer, der kan tage sig af finansiering af moskeer og kulturcentre rundt omkring i verden.
»Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om 8bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet 8ikke bare en moské, men et stort center under religiøst dække, hvor man vil se en masse aktiviteter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver et springbræt til andre steder i Europa, og jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centeret under dække af konferencer, kurser m.m.,« siger Mehdi Mozaffari.
»Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Hvad bliver der f.eks. undervist i? Og prøv at forestille dig, hvilken ballade det vil udløse, hvis man f.eks. siger nej til en konference?«
Krav til de anonyme
Han mener, at kommunen som minimum må kræve at få oplyst navnene på de anonyme givere fra Iran og forsøge at relatere dem til diverse foreninger og fonde og på den måde finde ud af, hvem der står bag. De københavnske politikere i borgerrepræsentationen føler sig ført bag lyset af projektgruppen i spørgsmålet om de iranske penge, og socialdemokraten Lars Aslam Rasmussen kalder udviklingen for en »katastrofe«.
»Jeg er helt enig i Mozaffaris vurdering. Vi har at gøre med et præstestyre, der henretter homoseksuelle, ateister og folk fra den politiske opposition. Og vi ved, hvordan de benytter sig af agenter i andre lande. Nu får vi disse agenter meget tæt på, som så kan kontrollere og holde øje med dissidenter,« siger Lars Aslam Rasmussen, der selv er halvt kurder og kender det kurdiske miljø.
»Jeg ved, at mange i den socialdemokratiske gruppe er enig med mig i, at byggetilladelsen er givet på et forkert grundlag. Nu må vi se på bidragene, kræve navnene udleveret og eventuelt bede Folketinget om hjælp,« siger han. Også Dansk Folkepartis Karin Storgaard (DF), som er medlem af teknik- og miljøudvalget i København, advarer mod en direkte forbindelse mellem præstestyret og København.
»Så er det Irans præstestyre, der bestemmer, hvad der sker i moskeen og måske også andre steder i København. Vi er bange for, at det fremmer radikaliseringen, og det fremmer i hvert fald ikke integrationen,« siger Karin Storgaard.
Islamforsker, professor Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet, mener, at der er tale om rent gætteværk, om pengene er private eller statslige.
»Vi kan sidde og gætte fra nu af og til juleaften, men det bringer alligevel ikke noget med sig. Vi kan kun opfordre initiativgruppen til at opretholde den åbenhed, som den hidtil har udvist, ligesom jeg forventer, at vores lovgivning vil sikre gennemskuelige regnskaber,« siger Jørgen Bæk 8Simonsen.
Ikke første gang
Han understreger samtidig, at det – hvis det skulle være det iranske styre, som står bag – langt fra er første gang, at et muslimsk land donerer penge til moskeer i vestlige lande.
»Der er masser af eksempler, hvor f.eks. Saudi-Arabien har tilbudt økonomisk hjælp, og i øvrigt også hvor man fra dansk-muslimsk side har takket nej, fordi man ikke ville i et afhængighedsforhold. Som jeg ser det, er det væsentlige, at der er en gruppe af personer, som meget gerne vil have en moské op at stå i København. Og det gør de ikke for at tjene iranske interesser. Omvendt er det vel også svært at kritisere iranere og den iranske ambassade for at forfølge egne interesser,« siger han.
Moskébyggeriets arkitekt, Bijan Eskandani, har mødt de iranske mænd, som vil donere omkring 15 mio. kr. til projektet.
Han karakteriserer dem som ældre iranere, der på 8deres ældre dage er blevet mere religiøse og gerne vil hjælpe religionen på vej, men ikke vil have et »verdenskendt navn«, som han siger. Eskandani kender til de typer, som Mozaffari taler om, men forsikrer, at det ikke er den slags, der vil 8donere penge denne gang:
»Dem ville jeg ikke engang gå sammen med på gaden. De er modbydelige. Det er dem, der udnytter situationen og er blevet gode venner med regeringen i Iran og på den måde har fået kæmpestore fordele.«
