Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Indertoften II - lokalplan 465

Forslaget skal give mulighed for ny bebyggelse med kombineret kontor/serviceerhverv og butikker på Jernbane Allé 41-43.

Høringsfrist:

15. december 2011
Indsendt af:
Niels Christian Juul
Dato: 15. december 2011
Svarnummer:
8
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Et interesant byggeri, som trods sin voldsomme størrelse er bedre end det hul i jorden som pt forefindes. Forbindelsen til Frode Jacobsens Plads bør fremmes ved at lave et større Torv hen over Jernbane alle. Tilkørslen af Indertoften bør begrænset og ikke udvides til forslaget om at al personbilstrafik til centerets butikker, kontorer og boliger skal foregå her. Med placering af seniorboliger og sundhedshus på Indertoften er det uhensigtsmæssigt at butikker og kontorer skal trafikbetjenes af biler via Indertoften.
Læs høringssvar fra Niels Christian Juul
Indsendt af:
Wivi Hellsten
Dato: 15. december 2011
Svarnummer:
7
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
I forbindelse med den planlagte tilkørselsvej ad Indertoften til en underjordisk parkeringsgarage med 160 parkeringspladser, gør jeg hermed opmærksom på, at bebyggelsen Indertoften 1 - 15, der blev bygget i 2010 er SENIORBOLIGER. Da vi lejede os ind var der ingen oplysninger om, at vores vej skulle være tilkørsel til en parkeringsgarage. Mange beboere er gangbesværede, og jeg finder det yderst forkasteligt, at der ikke bliver taget hensyn til dette. Mange vil ganske enkelt have svært ved at krydse vejen p. gr. af trafik. Flyt venligst tilkørslen til Julie Arenholdts Vænge, som det oprindeligt var planlagt. Mvh. Wivi Hellsten
Læs høringssvar fra Wivi Hellsten
Indsendt af:
Københavns Museum
Dato: 14. december 2011
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Københavns Museum
Indsendt af:
Charlotte Callesen
Dato: 13. december 2011
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
DSB Ejendomme
By:
København V
Postnr.:
1560
Vedhæftet er DSBs bemærkninger til lokaplanforslag Indertoften II.
Læs høringssvar fra Charlotte Callesen
Indsendt af:
Søren Frost
Dato: 30. november 2011
Svarnummer:
4
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Indertoften II Dette er et utrolig flot projekt der vil kunne være med til at fortsætte videreudviklingen af området omkring Vanløse station. Projektet har en flot arkitektonisk udformning der er med til at gøre den til en levende del af området. Samtidig vil dette også kunne blive et vartegn for Vanløse og være med til at tiltrække opmærksomhed til bydelen. Til fordel for hele bydelen og ligeledes det kommende GalleriA. Der er her tale om et kvalitets byggeri der væsentlig vil være med til at lyfte området lige ved stationen. En ny plads vil opstå og samtidig vil området synes mere åbent. Tanken med cykelparkering ifm. baneskråningen er også en fantastisk udnyttelse af pladsen. Dette projekt vil bestemt være godt for bydelen.
Læs høringssvar fra Søren Frost
Indsendt af:
Wanda Kurzweg-Swaffield
Dato: 23. november 2011
Svarnummer:
3
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse er en bydel præget af lav parcelhus- og etagebebyggelse med en fin blanding af erhverv og beboelse. Her er store villaer og små kolonihavehuse. Disse bebyggelser ligger i mange tilfælde kun en gade væk fra "bymidten". Inden der gives yderligere tilladelser til at "forstærke Vanløse bymidte" ved at bygge højere, større og længere må det være vigtigt først at se hvordan det store centerbyggeri påvirker bymidten - både positivt og negativt. Vanløse er ikke central København, Vanløse er død efter kl 18 og om søndagen, og det at skabe store bygninger der også står tomme i samme område på samme tid er ikke med til hverken at højne, skabe eller udvikle Vanløse bymidte eller med til at skabe tryghed på gadeplan. Der er allerede overfald på Vanløse Station samt på Apollovej på vej ned til Flintholm Station - større bygninger med flere skygger og blinde vinkler vil ikke gøre det mere trygt. Trafikalt vil det også være en ide at se hvordan tilkørselsforholdene, og kørselsforholdene i det hele taget, i den del af Vanløse er, efter centret åbner og hvis kommunen øger frekvensen og antallet af busser på Jernbane Alle. Derudover kommer både det her tårn samt centret til at tage meget lys fra Vanløse bymidte da de begge er bygget på øst/syd/vest siden af pladsen og dermed har solens bane bagom sig. Det betyder at pladsen de skal gøre mere attraktiv i dette tilfælde bliver både koldere og mørkere - det modsatte af attraktivt. Der mangler ikke erhvervslokaler i København, der mangler heller ikke indkøbscentrer eller kontorarealer - der mangler til gengæld nogle grønne områder, flere sportshaller og svømmehaller og flere samlede (gerne underjordiske) parkeringspladser. Det sidste gælder i høje grad for Vanløse station. Set fra mit personlige perspektiv er jeg ikke meget for at have et 40 meter højt tårn i min baghave. Det skygger, det gøre at den ugenerthed jeg har haft før pludselig ryger og jeg mener ikke det passer ind i resten af det byggeri der er i Vanløse lige pt. Hvis det er at lokaludvalget eller kommunen gerne vil have at Vanløse ændrer karakter over de næste 10 år til at ende med at ligne Nørrebro eller Ørestad (med høje, tomme, vindblæste bygninger) må I hellere komme ud af busken og melde det ud nu, for så kan Vanløse borgene forholde sig til en samlet plan i stedet for denne drypvis inddragelse af alle de lyse arealer der findes i bymidten.
Læs høringssvar fra Wanda Kurzweg-Swaffield
Indsendt af:
Martin Jørgensen
Dato: 9. november 2011
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg mener at, der er tale om en fantastisk flot projekt der kommer til at fungere godt i bydelen. Jeg kommer jævnligt i området og synes der mangler liv. Dette kan et hus af denne størrelse bidrage med. Huset ville efter min bedste overbevisning tage sig endnu bedre ud i højere form, men i København er man vist nødsaget til at tage til takke med lavt byggeri.
Læs høringssvar fra Martin Jørgensen
Indsendt af:
Lise Koch
Dato: 14. oktober 2011
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
borgere i Vanløse
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Om kommuneplan 2011 - Indertoften II Det fremgår af planen, at København gerne vil være en grøn, energivenlig by og CO2 neutral i 2025. Set i lyset heraf mener vi, at Københavns Kommune må afvise planen om at bygge et 40 meter højt tårn med en roterende restaurant på taget. Det kan i disse energifattige tider ikke være rimeligt at bruge energi på at bygge - og drive - en roterende etage med restaurant, der efter det oplyste skal køre 360 grader rundt engang i timen. Det er formentlig tænkt som et trækplaster for at tiltrække kunder til de planlagte supermarkeder og butikker. Men hvis kommunen skal sætte handling bag de pæne ord bør man kræve af et sådant nybyggeri, at det så vidt muligt er et nul-energi byggeri. En roterende restaurant var noget man lavede i mange byer i udlandet i sidste århundredes glad energifråsende epoke. I dag vil det være en skamplet for hoverstaden og et minus for landet, hvis det fortsat vil føre sig frem som forrest, når det drejer som om miljø og vedvarende energi. Og så til højden på det planlagte, største tårn. Vanløse er en bydel præget af lav parcelhus- og etagebebyggelse med en fin blanding af erhverv og beboelse. Her er store villaer og små kolonihavehuse. Et 40 meter højt tårn passer slet ikke i Vanløse. Det må være nok, at vi har det meget lidt kønne, 25 meter høje Føtex-tårn, der dog er lidt mindre dominerende ved sin beliggenhed op ad den høje S-bane. Det her tårn vil stå og stritte umotiveret op midt i en lav etagebebyggelse. Et lav- eller nulenergi byggeri, gerne med grønne tage og områder, ville være noget Københavns Kommune kunne fremvise med stolthed, og som ville kunne tiltrække mange mennesker. Men det er måske for meget at ønske? Med venlig hilsen, Lise Koch Medunderskrivere, alle fra Vanløse: Lasse Jakobsen Bente Gauguin Anne Marie Billeskov Ingrid Gehl Peter Haahr
Læs høringssvar fra Lise Koch