Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Dagmarhus - lokalplan 496

Lokalplanen gør det muligt at ombygge og fortætte Dagmarhuskarréen.

Høringsfrist:

20. juni 2013
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 3. juni 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1466
Forvaltningen har sendt "Forslag til lokalplan Dagmarhus med tilhørende forslag til kommuneplantillæg" i offentlig høring i perioden 25. april-20.juni 2013. Borgerdialog Lokaludvalget har noteret sig, at forvaltningen ikke holder borgermøde om planforslaget, men at borgerne alene har mulighed for at orientere sig om og kommentere på sagen på bliv hørt-portalen. Lokaludvalget mener, at der burde have været en egentlig dialog om sagen med borgerne i og brugerne af Indre By, gerne i et samarbejde mellem forvaltningen og lokaludvalget. Det er en sag af væsentlig betydning for Indre By, også fordi den udgør en del af den omfattende omkalfatring af kvarteret omkring Rådhuspladsen, der er i gang for tiden. Lokaludvalgets holdning Lokaludvalget mener overordnet, at der er behov for en handlingsplan for kvarteret omkring Rådhuspladsen, som udtrykker, hvad kommunen og borgerne i Indre By vil med kvarteret, de mange projekter i kvarteret taget i betragtning. En sådan plan kunne have indgået i forvaltningens og Teknik- og Miljøudvalgets helhedsvurdering af, hvorvidt ændringerne, der er omtalt i det foreliggende lokalplanforslag, er ønskelige. Lokaludvalget vil efter sommerferien sætte en borgerdialog i gang, som kan danne grundlag for lokaludvalgets handlingsplan for kvarteret. Lokaludvalget vil bruge handlingsplanen som input til den kommende kommuneplanstrategi. Lokaludvalget ønsker, at kvarteret udvikles til fordel for de cyklende og gående og således, at Rådhuspladsen og de omkringliggende gader bliver et behageligt sted at opholde sig. Pladsen må godt være et helle i storbyen og et sted, hvor de folkelige arrangementer, som pladsen bruges til i stor stil, kommer til deres ret. Imidlertid er det foreliggende lokalplanforslag et udtryk for, at Rådhuspladsen og det omkringliggende kvarter fortsat blot skal være et forlystelsesområde, et hotel- og kontorområde og ikke mindst et trafikknudepunkt. Det er en forkert vej at gå. Rådhuspladsen er Københavns og dermed Danmarks mest centrale plads, som fortjener en bedre skæbne. Med de givne forudsætninger foreslår lokaludvalget, at Jernbanegade hurtigst muligt friholdes for buskørsel, således at den alene befærdes af cyklister og de bilister, der skal til p-husene i Jernbanegade. Bilerne havde vi gerne undværet, men da der nu er en p-kælder på vej på Scala-grunden, accepterer vi bilernes tilstedeværelse, men ser gerne, at gaden indrettes på cyklisternes præmisser. Da det indgår i trafikplanforslaget for Nørre Kvarter at omdanne Vestergade til en cykelgade, beder lokaludvalget forvaltningen om at fremme et projekt for en cykelvej fra Vesterport ad Jernbanegade over Rådhuspladsen til Vester Voldgade og Vestergade. Det er et projekt, som kan anlægges i takt med, at øvrige anlægsprojekter i kvarteret, herunder metrobyggeriet på Rådhuspladsen, bliver færdigt.. Der er ingen grund til at vente, til alle projekter står klar. I den forbindelse vil det være naturligt at afspærre Vester Voldgade ved Strøget for gennemkørende motoriseret trafik. Lokaludvalget mener, at den midlertidige afspærring af gaden forbindelse med metrobyggeriet har givet en ro og værdighed over området, som matcher den flotte, men forholdsvis dyre omdannelse af Vester Voldgade. Indre By Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 16. maj 2013. Der var følgende protokolbemærkning fra Eskild Dahl Pedersen og Sven Jørgen Thomsen: "Vi er ikke enige i høringssvaret. Vi ser positivt på, at der med projektet skabes arbejdspladser." Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
M. Nielsen
Dato: 27. maj 2013
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
1553
Som næsten nabo til Dagmarhus, syntes jeg at det er en fremragende idè at omdanne/ombygge det nuværende Dagmarhus til Hotel, med penthouse/grøn terasse måske med inspiration fra Zahles privatskoles - hvor "forhøjningen" af ejendommen ser helt fantastisk ud. Et nyt hotel vil iøvrigt give mere liv i byen, end kontorer der står tomme efter 16.00 samt i weekender. Et hotel vil også være med til at give nye muligheder for cafeer, butikker, natteliv mv. da turister der bor på hotellet vil have diverse ønsker, behov ift. deres ophold på hotellet. Desuden vil det også forskønne gadeplans niveauet på H.C Andersens Boulevard, som desværre ikke er for kønt.
Læs høringssvar fra M. Nielsen
Indsendt af:
Ole Munk
Dato: 24. maj 2013
Svarnummer:
3
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg vil protestere mod den voldsomme forhøjelse af bebyggelsesprocenten grundet et - stedet taget i betragtning - inferiørt hotelprojekt. København skal IKKE fortættes.
Læs høringssvar fra Ole Munk
Indsendt af:
Jens Fink-Jensen
Dato: 11. maj 2013
Svarnummer:
2
By:
Skovlunde
Postnr.:
2740
Jeg synes som udgangspunkt, at ideen bag projektet er glimrende, idet det vil medføre mere aktivitet og liv til en bymidte, som i forvejen ikke er voldsomt pulserende sammenlignet med "rigtige" storbyer. Der er i forvejen heller ikke særlig meget trafik i København, og med placeringen lige ved metro og tæt på Hovedbanegården, bør der ikke være trafikale problemer i projektet. Arkitektonisk virker det skitserede forslag dog temmelig kedsommeligt i udtrykket, bl.a. fordi det har samme højde hele vejen og i det hele taget ligner en stor undskyldning for sig selv. Det ville skabe en større arkitektonisk oplevelse og tilføre kvalitet til byen, hvis der i stedet kunne trappes op til noget tårnagtigt, fx 8-10 etager ovenpå de eksisterende, så Rådhuspladsen dermed kunne få et tårn mere. Under alle omstændigheder bør de nye etager få et nyskabende arkitektonisk udtryk frem for mere eller mindre at kopiere den oprindelige bygnings facade. Man kan samtidig håbe, at Tivolis smukke hotelprojekt mellem rådhuset og Industriens Hus, som i første omgang blev droppet, en gang i fremtiden kan blive realiseret og skabe en interessant overgang mellem de to store bygninger og langt om længe give rådhustårnet et nutidigt medspil. Mange venlige hilsner Jens Fink-Jensen Forfatter, fotograf, arkitekt (cand.arch.)
Læs høringssvar fra Jens Fink-Jensen
Indsendt af:
Benny P. Christensen
Dato: 26. april 2013
Svarnummer:
1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. Dagmarhus: Ændringen af Dagmarhus er for voldsomt - bygningen bliver for høj - og ødelægger sammenhæng med de øvrige bygninger som f.eks. Cirkusbygningen. Ved Rådhuspladsen har man også ændret Industriens bygning - som noget af det grimmeste.
Læs høringssvar fra Benny P. Christensen