Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476

Projektet i Kalkbrænderihavnsgade vil give væsentlige trafikale problemer i området. Generelt har man på mange måde forsøgt at begrænse trafikken i København. Et lagerhotel i Kalkbrænderihavnsgade vil kun skabe mere og tung trafik i centrum af København. Endvidere vil det forslåede lagerhotel være skæmmende for et område hvor man altid har gjort meget ud af det arkitekttoniske. Naboen til det forslåede lagerhotel er Toldboden som er en fredet bygning, og opførslen af et lagerhotel med de foreslåede dimensioner vil skæmme denne smukke og velholdte bygning. Som følge af ovenstående bør projektet ikke under nogen omstændigheder gennemføres.

Matrikelnr. 943 Østervold Kvarter – Høring - Indsigelse imod byggeri af lagerhotel På vegne af E/F Fyrtårnet, og dermed 88 familier boende i ejendommen beliggende Pakhus-vej 2-12, 2100 København Ø, skal vi hermed gøre indsigelse imod og på det kraftigste adva-re imod det foreslåede byggeri af noget så fantasiløst og beskæmmende som et lagerhotel på ovennævnte matrikel. Det foreslåede byggeri er alt for bombastisk og alt for højt i forhold til de omkringliggende bygninger, og anvendelsesmæssigt passer det overhovedet ikke ind i området. Hertil kommer at byggeriet slet ikke er i overensstemmelse med den oprindelige plan for om-rådet i Søndre Frihavn/Amerika Plads, hvorefter området skulle udvikles til et attraktivt og eksklusivt beboelsesområde, der samtidig kunne tiltrække ressourcestærke og loyale skatte-borgere til kommunen. Såfremt det foreslåede byggeri gennemføres, må det forventes, at området tvinges ud i en kraftig og alvorlig tilbagegang i forhold til denne oprindelige plan. Området lider i forvejen under, at Københavns Kommune ikke som oprindeligt planlagt har sørget for at få etableret en gang- og cykelforbindelse som supplement til Langeliniebroen, således at Amerika Plads kunne forbindes med det øvrige Østerbro - tværtimod har man nu tillige fjernet gangbroen ved Nordhavn St. Integrationen med det øvrige Østerbro - og der-med mere "liv" i området - er således allerede blevet voldsomt forsømt af kommunen. I stedet efterlades man med det meget skuffende indtryk, at politikerne i Københavns Kom-mune helt har opgivet den oprindelige plan og ikke længere ønsker, at området skal have den oprindeligt planlagte positive udvikling. Forslaget om at opføre denne kedelige klods i form af et kommercielt lagerhotel bestyrker kun dette indtryk. Når politikerne således af de forkerte årsager forsømmer at være tro imod den oprindelige og langsigtede plan for Amerika Plads/Søndre Frihavn, så vil der ske som på Kalvebod Brygge. Her er opført en række store og kedelige erhvervsbygninger langs havnepromenaden, som derfor står tom og livløs hen om aftenen. Dette er blevet resultatet, fordi byplanlæggerne i sin iver efter at tilgodese den oprindelige grundejers økonomiske interesser helt har forsømt at tænkte i byplanmæssige helheder. Det samme uheldige resultat gælder for nogle af områderne i Ørestaden. Resultaterne er yderst nedslående, og de bør være eksempler til skræk og advarsel i forhold til fremtidig byplan-lægning, herunder i forhold til opførelsen af et lagerhotel i et beboelsesområde. I den forbindelse skal det bemærkes, at ejendommen matr.nr. 943 Østervold Kvarter er ejet af By & Havn, som er en sammenslutning af det tidligere Ørestadsselskabet I/S, Frederiks-bergbaneselskabet I/S og Københavns Havn A/S. Det er således yderst tankevækkende, at Ørestadsselskabet også var ejer af arealerne langs det mislykkedes Kalvebod Brygge og de ovennævnte områder i Ørestaden. Måske har By & Havn/Ørestadsselskabet og Københavns Kommune ikke lært noget af tidligere erfaringer? Endvidere er det tankevækkende, at Københavns Kommune ejer 55 % af By & Havn og der-for utvivlsomt sidder med flere interesser i forhold til den konkrete sag om opførelse af et kommercielt lagerhotel på ejendommen matr.nr. 943 Østervold Kvarter. Som endelig beslutningstager må politikerne i Københavns Kommune dog spørge sig selv, hvorvidt man overhovedet er interesseret i at udvikle attraktive beboelseskvarterer i kom-munen eller om det i højere grad alene handler om en helt anden dagsorden? Under alle omstændigheder forekommer det helt ubegribeligt, hvorledes politikerne i Køben-havns Kommune (og oven i købet en socialdemokratisk ledet Borgerrepræsentation) kan til-slutte sig opførelsen af et kedeligt lagerhotel i et beboelsesområde og ved siden af et histo-risk fortidsminde og rekreativt område. Konklusionen er derfor, at den intetsigende lagerbygning uden vinduer og liv vil skæmme i landskabet og stå som en stor, kold og gold bastion, som objektivt set overhovedet ikke hø-rer hjemme klods op ad Kastellet eller Søndre Frihavn/Amerika Plads. Forslaget er ganske enkelt meget uopfindsomt og uambitiøst, og som nævnt kan det kun un-dre, at projektet overhovedet kan nyde politisk tilslutning, således at der nu er igangsat en høringsproces herom. Men det hænger måske sammen med førnævnte interesse-forvirring? Endelig vil den væsentligt forøgede trafik til og fra ejendommen give anledning til nogle tra-fikale udfordringer, som med de eksisterende høje hastighedsgrænser kombineret med den eksisterende snoede og dobbeltsporede vejføring ikke vil kunne løses på en trafiksikker-hedsmæssig forsvarlig måde, hvorfor det blot vil være et spørgsmål om tid, før den første al-vorlige ulykke vil indfinde sig. Det er derfor vort håb, at politikerne vil betænke sig og stille skærpede krav til et kommende byggeri, både for så vidt angår omfang og anvendelse, således at der i højere grad sker en byplanmæssig udvikling i overensstemmelse med den oprindelige plan for området. Med venlig hilsen Bestyrelsen for E/F Fyrtårnet

1. Det påtænkte projekt tjener et meget begrænset formål set i forhold til den forvandling området har gennemgået de senere år. Udelukkende havneformål er ændret til et mere bymæssigt med en forud planlagt god blanding mellem bolig og erhverv. Projektets formål og bombastiske udformning, ikke kun i højden, er ensbetydende med en tilbagevenden til, hvad man planmæssigt netop ønskede ændret. Placer den overdimensionerede klods et mere hensigtsmæssigt sted, som foreslået af flere, By- og Havn skulle have mere velegnede arealer andetsteds.Lad os beholde et af de sidste fri åbne arealer, gerne med indkig til de forbipasserende tog nat som dag. 2. Fremtidens uundgåelige planmæssige behov for ændring af områdets karakter, ikke mindst trafikalt,begrænses totalt med opførelsen af det forudsatte lagerhotel. Området iøvrigt er på det nærmeste udbygget uden hensyntagen til skabelse af grønne endsige åbne arealer. Det ville klæde de involverede myndigheder og politikere ikke at give afkald på den nærmest sidste chance for at leve op til de mange ønsker, der er kommet til udtryk fra borgernes side om grønne og rekreative oaser i området. Det er ved at være patetisk at høre Kastellets tætte beliggenhed taget som alibi for at tillade atter en urimelig bebyggelsesgrad af et mindre areal. Tilladelse til gennemførelse af byggeriet beriger i urimelig grad By og Havn, idet et selskabet tilhørende grundareal, klausuleret med yderst begrænset anvendelsesformål, pludselig bliver betydeligt mere værdifuldt, sikkert stigende i takt med en udvidet bebyggelsesprocent, men beboere og benyttere af nærområdet som sådant bliver taberne. 3. Det står mange klart, at områdets trafik er i rivende udvikling, en udvikling som er påtalt i mange høringssvar og forudset bl.a. i Den Nordlige del af Langelinieparken udgivet af Overborgmesterens kontor i juni 1995. Opførelsen af den planlage bebyggelse vil stille sig hindrende i vejen for en fremtidig mere hensigtsmæssig udvidelse af vej- og/eller jernbanenet gerne kombineret med alternativ anden udnyttelse af arealet. København d. 27/3-2012. Erika og Bo Sinding

Lagerhotel i strid med kommunens politik om grøn by og livskvalitet Normalt er det kommunens politik at gøre København til en grøn by, at sikre borgenes livskvalitet og reducere trængslen på vejene med deraf følgende forurening. Det virker derfor helt absurd at tillade etableringen af et lagerhotel midt på Østerbro klods op ad Kastellet og et nyt boligkvarter. Lagerhotellet vil alvorligt skæmme et byområde, der var tænkt som et attraktivt boligområde. Et område med Kastellet med tilhørende volde, der er fredet som fortidsminde og bygningsfredet, og som fungerer som et rekreativt område for mange københavnere. Den foreslåede 23 meter høje bygning, der vil gå helt op til fortidsmindebeskyttelseslinjen,vil kunne ses fra voldene og begrænse udsigten til og fra området. Det bliver bestemt ikke bedre af, at projektet er et lagerhotel med en næsten helt lukket og død facade, som om natten vil fremstå som en hel sort klods, da der ikke er vinduer i facaden. Dette er ikke kun til gene for beboerne i området, men også alle andre, der passerer gangbroen over banen eller kommer ad Østbanegade. Mange turister kommer i dette område for at se Langelinie, Den Lille Havfrue og ikke mindst Kastellet. Lagerhotellet vil komme meget tæt på på Kastellet, og vi er bestemt ikke overbeviste om, at høringsmaterialet giver et retvisende billede af, hvordan lagerhotellet vil påvirke udsynet fra Kastellet. Særligt i den lange periode af året uden blade på træerne vil den meget høje bygning kunne ses og reducere udsynet fra Kastellets volde. Det meget høje byggeri på Kalkbrænderihavnsgade vil desuden alvorligt skæmme området omkring Amerikakaj/Dampfærgevej og især Fyrtårnet. Udsynet til Fyrtårnet, der har særlige arkitektoniske kvaliteter, vil blive hindret af et grimt lagerhotel med dette forslag. Og tilsvarende vil udsigten fra mange af lejlighederne i Fyrtårnet blive ødelagt eller betydeligt reduceret. Man kan også frygte, at skiltningen af lagerhotellet yderligere vil skæmme området. Området er i forvejen meget tæt bebygget, og opførelsen af den meget store bygning på 5.500 m2 etageareal og 800 m2 kælder vil øge den i forvejen meget høje byggetæthed. Det må derfor være oplagt at lade et af de få ubebyggede arealer stå som et åbent grønt område, da der nu er meget lidt "grønt" på Kalkbrænderihavnsgade. Et lagerhotel på Kalkbrænderihavnsgade vil også øge trafikken på en gade, der allerede nu er stærkt belastet af trafik - en trafik som i forvejen vil blive øget med den nye forbindelse til Lyngbyvejen. Desuden vil tilkørselsforholdene til lagerhotellet, ifølge forslaget, blive dårlige, da der kun vil være indkørsel fra den ene side af Kalkbrænderihavnsgade. Trafikanterne inklusiv lastbiler og biler med store trailere, der kommer inde fra byen, skal derfor vende, hvilket kan medføre trafikkaos på den meget befærdede Kalkbrænderihavnsgade. Ifølge høringsmaterialet forventes noget af transport til lagerhotellet at ske på ladcykler. Det virker fuldstændig urealistisk og kan kun ses som endnu et eksempel på, at det udarbejdede høringsmateriale ikke giver et realistisk billede af de alvorlige følger, som etableringen af lagerhotellet vil have. Der må uden tvivl kunne findes en bedre placering til et lagerhotel, fx i Nordhavnen, som der er under 2 km til fra den foreslåede placering. Desuden findes der allerede i dag flere lagerhoteller i kort afstand til området: City Selfstorage på Nygårdsvej 5, Østerbro (5 minutters kørsel) og City Selfstorage på Strandlodsvej 15, Amager (10 minutters kørsel). Da grunden tilsyneladende ikke kan bruges til andet (pga. støjforholdene), bør det omdannes til et grønt område, der kan give området et løft og medvirke til at gøre København til en grøn by. Flemming Pedersen og Ken Thomassen Pakhusvej 6 2100 Købehavn Ø

Vi har nu set på hvordan byggeriet kommer til at se ud og det er jo en "klods" som slet ikke passer ind i området. Vi mener at afsnittet om især den forventede trafik specielt med ladcykler er urealitisk. Uanset hvordan vi vender og drejer det vil der komme mere trafik, også med lastbiler. Når ombygningen af Lyngbyvejen afsluttes kommer der jo endnu mere trafik ind ad Kalkbrænderihavnsgade, som i forvejen er stærkt trafikeret. Det hører ikke til i et boligområde, hvorfor kan det ikke placeres i Nordhavnen, hvor der så vidt vi ved stadig skal ligge en kæmpeplads med store containere, samt andet erhvervsbyggeri. Iøvrigt kan vi fuldt og helt tilslutte os de sidste 4 høringssvar, som det har været os muligt at læse. I stedet trænger der til noget liv med mennesker, Vi har i den tid vi har boet her oplevet bygningen af Fyrtårnet og andre beboelseshuse, og i den første meget lange periode var det efter mørkets frembrud "spøgelseshuse" næsten uden lys. Som det er nu er det rigtig dejligt at opleve lys og liv i bygningerne, og sådan skal det da være i et beboelsesområde.