Høringssvar vedrørende Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476
Oprettet:
3. marts 2012
Svarnummer:
9
Indsendt af
Marc Stefan Jauner og Ulrikke Dall
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Vi har læst de andre høringssvar og må tilslutte os, at et lagerhotel absolut ikke hører hjemme på dette grundstykke. Der må kunne findes plads i Frihavnen. Vi bor i Fyrtårnet, som er nærmeste nabo til arealet. Vi købte vores lejlighed for 5 år siden på projektstadie, og noget af det, som vi faldt for, er det frie udsyn mod byen. Opførelsen af lagerhotellet vil betyde, at vi glor ind i en stor kolos i stedet for at se ind over byens smukke tårne. Vi er chokeret over, at kommunen seriøst overvejer at ændre lokalplanen for at imødekomme dette projekt, blot for at få et par kroner mere i kassen. Grundstykket ligger i den nok mest attraktive bydel i København med mange turistattraktioner og smuk natur. Udsyn fra alle sider vil blive ødelagt af lagerhotellet.
Vi håber inderligt, at kommunen fastholder den oprindelige lokalplan, så vores fantastiske bydel forbliver attraktiv.