Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høring af samlet løsning for udvikling af misbrugsområdet i Københavns Kommune

Socialudvalget i Københavns Kommune besluttede på mødet den 22. april 2015 at sende udkast til samlet løsning for udvikling af misbrugsområdet i høring.

Høringsfrist:

28. maj 2015
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 28. maj 2015
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Socialforvaltningen har sendt et udkast til samlet løsning for udvikling af misbrugsområdet i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 28. maj 2015. Borgerdialog Da sagen er i offentlig høring på bliv hørt-portalen og da høringsperioden er kort, har lokaludvalget ikke haft borgerdialog om den. Lokaludvalgets holdning Lokaludvalget drøftede sagen i sit møde den 21. maj 2015 i lyset af udkastet til sundhedspolitik, som lokaludvalget svarede på den 25. februar 2015. Se bilaget. Som det fremgår af svaret, er lokaludvalget glad for, at kommunen vil gøre en særlig indsats for at bekæmpe misbrug af alkohol og stoffer de kommende tre år, og at der herunder vil blive gjort en indsats for at færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer. En del af den forebyggende indsats bør være systematiske meldinger fra behandlingssystemet til forebyggelsessystemet på hvilke typer misbrug, man oplever, og mulige årsager hertil. For unge alkoholmisbrugeres vedkommende vil det værdifuldt med meldinger fra behandlingssystemet til forebyggelsessystemet på, hvordan misbruget kan relateres til • nattelivet og dermed til kommunens bevillingspolitik • den forholdsvis lette adgang til alkohol, fx i 7-elevenbutikker. Lokaludvalget har noteret sig, at alkoholforbruget blandt borgerne i Indre By er forholdsvis højt. Lokaludvalget og formentlig heller ikke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har noget bud på årsagen. Så også her vil det være godt med systematiske meldinger fra behandlingssystemet til forebyggelsessystemet på baggrunden for misbruget. Lokaludvalget samarbejder gerne med forvaltningen om borgerdialog i Indre By om misbrug af alkohol og stoffer. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 28. maj 2015
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1466
Socialforvaltningen har den 8. maj 2015 lagt et udkast til samlet løsning for udvikling af misbrugsområdet i Københavns kommune på bliv hørt-portalen med svarfrist den 28. maj 2015. Borgerdialog Christianshavns Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Christianshavns Lokaludvalg er betænkelig ved, at handlingsstederne sammenlægges til større enheder, hvilket alt andet lige vil afstedkomme større afstande. Måske det vil kunne være en barriere for nogle borgere, som af den grund ikke tager imod tilbud fra kommunen om hjælp mod misbrug. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 27. maj 2015
Svarnummer:
2
By:
København SV
Postnr.:
2450
På sit møde den 21. maj 2015, besluttede Kgs. Enghave Lokaludvalg at udtale følgende: På grund af den meget korte høringsfrist, og da det på trods af forespørgsel ikke er lykkedes at få udsættelse med fristen, har Kgs. Enghave Lokaludvalg ikke behandlet sagen.
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 20. maj 2015
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg