Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Etablering af anlæg ved Refshalevej

Orientering om ansøgning om tilladelse til etablering af anlæg i Erdkehlgraven ud for Refshalevej (lovliggørelse)

Høringsfrist:

15. december 2013
Indsendt af:
Rune Kjærgaard Lange
Dato: 14. december 2013
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Til Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Fremsendt til het@kyst.dk og www.blivhoert.kk.dk DN Københavns høringssvar til: Etablering af anlæg ved Refshalevej Indsigelse mod to ansøgninger om etablering af anlæg på søterritoriet Erdkehlgraven. Orientering fra Kystdirektoratet – to ansøgninger om tilladelse til etablering af anlæg i Erdkelgraven ud for Refshalevej, (lovliggørelse) – Kystdirektoratets sagsnummer 13/00805. Danmarks Naturfredningsforening har nedenstående indsigelse, der omfatter både ansøgningen om lovliggørelse af Fredens Havn og så ansøgningen om at måtte istandsætte en gammel kutter på stedet: - Danmarks Naturfredningsforening er ikke tilhænger af at man lovliggør selvbestaltede aktiviteter og anlæg, som normalt ville forudsætte en grundig forudgående planlægning fra myndighedernes side. - Dette kan føre til en tag-selv-mentalitet, hvor vi kan forvente, at andre vil følge eksemplet, og etablere anlæg efter forgodtbefindende. - DN mener at nye lystbådehavne, områder på vandet med plads til husbåde og lignende skal ske på et lovligt grundlag og udpeges af myndighederne ud fra samfundsmæssige og almene behov. På den måde sikres det at infrastrukturen følger med og at der fx ikke etableres anlæg ud fra snævre private interesser imod almenhedens interesser. - Den konkrete placering af ”Fredens Havn” er midt i voldanlægget omkring middelalderbyen, og der er på hele området en fortidsmindebeskyttelse. Havneaktiviteter er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse ikke i overensstemmelse med de kulturhistoriske interesser. Såfremt det viser sig, at denne i øvrigt restriktive fortidsmindebeskyttelse ikke er tilstrækkelig til at forhindre anlæggelse af nye havne, da vil Danmarks Naturfredningsforening overveje om foreningen skal rejse en fredningssag efter naturbeskyttelsesloven. Dette vil i øvrigt også give mulighed for at prioritere de naturmæssige interesser i området. - Naturen langs Refshalevej er et af de få steder, hvor man centralt i København kan opleve noget der minder om rigtig natur med fred og ro og masser af forskellige fugle der yngler i bredvegetationen. Allerede med de nuværende aktiviteter har brugere af området oplevet en tilbagegang af ynglefuglene grundet den øgede forstyrrelse. Alene af den grund bør aktiviteterne stoppes nu og henvises til et sted der er planlagt til formålet. Københavns borgere har langt til natur, mange borgere kommer sjældent ud af byen, derfor er det meget vigtigt at byens borgere kan finde natur i nærheden af deres bopæl. De få områder vi har tilbage i København må derfor bevares. - Kun få hundrede meter nord for det aktuelle område ligger Margretheholm (lystbådehavn). De 15 både bør henvises hertil. Er der reelt tale om husbåde, som DN er blevet gjort opmærksom på fra flere sider, så bør de henvises til de områder, som Københavns Kommune har udpeget til dette formål. På den baggrund opfordrer DN til at man hurtigst muligt kræver aktiviteterne stoppet og bådene/anlæg fjernet. Med venlig hilsen Rune Kjærgaard Lange, formand for Danmarks Naturfredningsforeningen København
Læs høringssvar fra Rune Kjærgaard Lange
Indsendt af:
Lars Hermann
Dato: 23. oktober 2013
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Schifters Bådlaug
By:
København K
Postnr.:
1437
Læs høringssvar fra Lars Hermann
Indsendt af:
Ole Nielsen
Dato: 13. oktober 2013
Svarnummer:
8
By:
København K
Postnr.:
1432
Selvom de nuværende både virker som et velfungerende miljø, mener jeg, at det er problematisk, at Kystdirektoratet ikke har grebet ind over for den selvbestaltede indtagelse af området. En lovliggørelse af de facto husbåde i kanalen er nærmest umulig at rulle tilbage og risikerer at være genstand for yderligere knopskydning med flere flåder. Samlet indskrænker det offentlighedens interesser i områdets rekreative og æstetiske værdier. Det bemærkes, at byudviklingen medfører et betydeligt stigende antal borgere i nærområdet. Hvis det vælges at lovliggøre fx et mindre område må der stilles krav, der sikrer, at det passer ind i omgivelserne.
Læs høringssvar fra Ole Nielsen
Indsendt af:
Nana Lindeberg
Dato: 13. oktober 2013
Svarnummer:
7
By:
København
Postnr.:
1432
Som nabo til området har jeg følgende kommentarer; Jeg mener det er problematisk at bebygge det åbne havnerum, hvor netop det lange kig er karakteristisk for stedet. Det virker tilfældigt at netop disse både skal have tilladelse til at bebo det offentlige rum. Desuden skaber bådene en sikkerhedsmæssig risiko - fx brændte en af bådene ned i en voldsom brænd i forsommeren. Det vil skabe en større værdi for flere borgere med et frit havnerum, hvor der kan sejles i kajak og bades. Jeg er derfor imod bebyggelsen.
Læs høringssvar fra Nana Lindeberg
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 11. oktober 2013
Svarnummer:
6
By:
København V
Postnr.:
1620
Hvorfor modstand mod dette? Der er sgu da en havn og i en havn er der liv fra dyr og mennesker. Hvorfor ikke lade folk bruge denne del havnen som ikke er blevet solgt til private - private som absolut ikke ønsker liv. Selvfølgelig skal der tages hensyn til de dyr som lever i sivene, og lortevandet skal da også ledes i kloak og ikke i vandet. Der skal da være mere liv i Erdkehlgraven, så hvorfor denne modstand?
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 11. oktober 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1466
Christianshavns Lokaludvalg har i sit møde den 25. september 2013 drøftet ansøgningerne til Kystdirektoratet om lovliggørelse af to ”anlæg” i Erdkehlgraven, nemlig samlingen af både, der udgør ”Fredens Havn”, samt oplæg af en kutter nord herfor. Lokaludvalget er imod lovliggørelse som ansøgt. Vi mener principielt, at man ikke bør tillade private at råde over det offentligt areal, som vandfladen udgør. Vi er således bekymret for, at eventuelle tilladelser vil skabe præcedens, så andre foreninger og bådejere vil være berettiget til lignende tilladelser i Erdkehlgraven og i Stadsgraven. Den udvikling ønsker lokaludvalget ikke. Man skal kunne se vandet!. Derudover skal der tages hensyn til fuglelivet: Lokaludvalget er bekendt med, at der er nogle unikke ynglesteder i sivene i området. Myndighederne bør derfor ikke tillade etablering af faste installationer i Erdkehlgraven og i Stadsgraven. For så vidt angår ”Fredens Havn” formoder lokaludvalget, at foreningen skal have tilladelser fra en række andre instanser, før man kan sige, at ”anlægget” er lovliggjort. Under alle omstændigheder mener lokaludvalget, at det er uholdbart, at medlemmerne af Foreningen Fredens Havn skal ro toiletindhold ind til land, til Christiania. For så vidt angår kutteren, så ser lokaludvalget ingen grund til, at man imødekommer ansøgningen, da ansøgeren kan få anvist en husbåde-plads andetsteds i Københavns Havn. Når det er sagt, så er lokaludvalget ikke imod småhavne i Christianshavns vande. Men omfanget skal begrænses. Det kan styres således, at kun de med fast bopæl på Christianshavn kan få adgang til at benytte dem. Såfremt Kystdirektoratet giver tilladelse til ”Fredens Havn” og til oplæg af kutteren som ansøgt, beder lokaludvalget om, at man giver tidsbegrænsede tilladelser. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand Kopi til - Københavns Borgerrepræsentation - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Svend-Erik Fangel Pedersen
Dato: 7. oktober 2013
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Friluftsrådet København
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed fremsendes Friluftsrådets høringssvar, se venligst vedhæftede fil. Mvh Svend-Erik Fangel Pedersen Friluftsrådet København
Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen
Indsendt af:
Ole Rasmussen
Dato: 4. oktober 2013
Svarnummer:
3
By:
Kbenhavn
Postnr.:
1429
Refshalevej var frem til omkring 2000 et rekreativt område. Siden 2000 er det gået stærkt ned af bakke for den rekreative del, og i dag fremstår vejen som p-plads primært for christianitter og campister til Christiania. Kun på det sidste stykke frem mod Forlandet er der stadig (men hvor længe) lidt luft. Det giver ikke mening at udbygge Erdkehlgraven, hverken med mindre eller større anlæg, som vil befordre endnu mere trafik, og det på et tidspunkt, hvor vejens fremtidige status er uafklaret. Vi ved der skal bygges en super institution, vi ved der skal anlægges en cykelrute, vi ved Christiania skal være BILFRI (hvornår?) men har forskanset sig ved den Grå Hal, så tidspunktet for ny anlæg ude i vandet synes jeg er ude af trit med den udvikling der er i gang de næste par år i hele området, herunder ikke mindst hvilken trafik Margretheholmen (450 ny boliger) og Inderhavnsbroen vil medføre på netop Refshalevej. Trafikafviklingen er et nøgleproblem jf. debatten om Prinsessegade og busslusen, så forslagene er på sin vis en selvmodsigelse hele vejen rundt. Vi kender heller ikke til trafikafviklingen frem mod B+W værftet, som jo skal afholde Melody Grand Prix m.fl store arrangementer. Der er kun Forlandet eller en smutvej via Refshalevej som kan bruges. Der er for mange ukendte faktorer i spil.
Læs høringssvar fra Ole Rasmussen
Indsendt af:
Peter Bogason
Dato: 4. oktober 2013
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Holmens Gamle Bådeværft
By:
København
Postnr.:
1437
Se vedhæftede notat
Læs høringssvar fra Peter Bogason
Indsendt af:
Jesper Hovby Gotved
Dato: 19. september 2013
Svarnummer:
1
By:
København V
Postnr.:
1620
Der er da en fantastisk ide. Flere af den slags.
Læs høringssvar fra Jesper Hovby Gotved