Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Vindmøller til københavnerne

Københavns Kommune har et mål om at reducere CO2-udledningen med 20 % i perioden 2005-2015 og en ambition om, at København skal være CO2-neutral i 2025.

Høringsfrist:

1. februar 2010
Indsendt af:
Jess Groth
Dato: 31. januar 2010
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2200
Vedr. Vindmøller i København Det er meget spændende og sympatisk, at kommunen nu ønsker at opstille vindmøller indenfor kommunegrænsen. Men hvorfor er oplægget til møller henholdsvis ved Kalvebod og Prøvestenen, kæmpemøller med en total højde på 150 meter? 150 meter høje møller på Kalvebod vil være visuelt meget dominerende, og særligt i et område som Amager Fælled, hvor det højeste punkt er ca. 5 meter. Den visualisering der er brugt i høringsmaterialet, er ikke retvisende, da møllerne ses meget tæt på, men ikke ses på længere afstand. Der bør i planlægningsfasen indarbejdes planlægning for mndre møller med samlet højde på eks. 80 meter (ca det samme som den midlertidigt opstillede mølle ved Bella centeret). Lavere møller med mindre turbiner producerer selvfølgelig mindre el, men koster også tilsvarende mindre. Det er derfor væsentligt, at der i planlægningsfasen ikke udelukkende fokuseres på kæmpe møller, men indsamles data m.m. for "mindre" møller (80 meters højde er jo ikke så småt endda).
Læs høringssvar fra Jess Groth
Indsendt af:
Anet Beck Burchard
Dato: 31. januar 2010
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokalråd
By:
København
Postnr.:
2100
Høringssvar d. 31.01-2010 Til Københavns Kommune Fra Østerbro Lokalråd Teknik- og Miljøforvaltningen Vedr. opstilling af vindmøller i København Østerbro Lokalråd er yderst tilfreds med, at Københavns Borgerrepræsentation den 27. August 2009, vedtog klimaplanen med henblik på et fremtidigt CO2 neutralt København. Som et led i denne plan er vi helt enige i, at opsætning af vindmøller i københavnsområdet er hensigtsmæssigt. Vi er derfor glade for jeres invitation om at bidrage med forslag til, hvilke forhold der bør indgå i VVM-undersøgelse og i planlægningen generelt. Østerbro Lokalråd finder det væsentligt, at der gennem forslaget til planen tages højde for at: - Store vindmøller kan give større støj- og skyggegener og bør derfor, så vidt det er muligt, placeres i havet. Vi anbefaler derfor en reduceret vindmøllehøjde på eks. 90 m. - Synligheden af vindmøllere nedtones for, at mindste effekt på skyline. Vi anbefaler derfor et farveskift af møllerne til eks. en blålig nuance. - En optimering af vindmøllernes udnyttelse tilgodeses til gavn for naturen og borgerne, hvis møllerne opsættes på land…dette kunne eksempel ske ved hjælp af en opsætning af hegn omkring møllernes nederste 20-30m således, at klatreflora, fugleliv og dermed også borgere, får fordele heraf. - Arealudnyttelsen tilgodeser vindmøllerne sådan, at der ved nedtagning af disse opstilles nye vindmøller på samme areal. Venlig hilsen Anet Burchard ff. Østerbro Lokalråd Sebrina Burchard ff. Lokalrådets Miljøudvalg
Læs høringssvar fra Anet Beck Burchard
Indsendt af:
Jens Hvass
Dato: 29. januar 2010
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
By:
København V
Postnr.:
1550
Se vedhæftede pdf-fil
Læs høringssvar fra Jens Hvass
Indsendt af:
Tine Willer
Dato: 29. december 2009
Svarnummer:
1
By:
København SV
Postnr.:
2450
I forbindelse med opsætning af vindmøller i København, er der interesse for at kunne investere i disse. Området Otto Busses Vej ville være perfekt til opsætning af vindmøller, da der i dag ligger en kæmpe grund som kunne udnyttes til et alternativt energiprojekt. Vi som bor i områdets boliger ville kunne indrages, så vi kunne købe andele og dermed også være med til at gøre København mere CO2 neutral. Det er ofte svært for lejere at få overbevist boligejer (her DSB) om at deltage i alternative projekter, hvor beboerne også samtidig kan tjene/spare penge. Jeg håber I vil overveje andele til borgerne.
Læs høringssvar fra Tine Willer