Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Legalisering af hash

Høringsfrist:

12. november 2009
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 3. november 2009
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
v/ Christian Christensen
By:
København V
Postnr.:
1550
Via www.blivhoert.kk.dk har Socialudvalget den 19. oktober 2009 sendt et forslag om en forsøgsordning med legalisering og regulering af hashmarkedet i København i offentlig høring med svarfrist den 12. november 2009. Borgerinddragelse Lokaludvalget vil kort drøfte forslaget med borgerne på et borgermøde den 4. november 2009. Eventuelle tilkendegivelser fra borgermødet vil efterfølgende blive sendt til Socialudvalget. Lokaludvalgets holdning Lokaludvalget kan støtte, at Socialudvalget opfordrer Borgerrepræsentationen til, at henvende sig til Justitsministeriet med henblik på at få tilladelse til at gennemføre en forsøgsordning med legalisering af hashmarkedet.
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Jesper Kristensen
Dato: 3. november 2009
Svarnummer:
20
By:
Trige
Postnr.:
8380
Jeg synes det er dejligt, at man er begyndt en seriøs debat om, hvordan vi laver et lovligt, reguleret marked for cannabis. Der er rigtig mange gode betragtninger i høringsnotatet, og jeg ønsker mest mulig held med projektet. Der er dog nogle led i kæden, som jeg føler er svage, og det kan nemt blive disse svage led, der ender med at sabotere forehavendet. Det ville være en skam, hvis disse væltede forslaget. Der tales meget om at sende de rigtige signaler. Her må man gøre op med sig selv, om man vitterligt mener at hash ligger på linje med alkohol eller ikke. Videnskaben synes enig i, at der ikke er noget særligt specielt ved hash. Altså set over en bred kam. Når jeg alligevel nævner det, er det fordi høringsnotatet til en vis grad bærer præg af, at man på den ene side peger på den videnskabelige kendsgerning, at hash ligger på linje med alkohol - eller måske endda samlet er mindre farligt end alkohol. Det er en kendsgerning, der entydigt peger i retning af at ophæve diskriminationen mod hash og behandle både stoffet og dens brugere på lige fod med alle andre. På den anden side bruger man forholdsvis lang tid på at diskutere en lang række løsningsmodeller, der er alt andet end velkendte, almindelige og afprøvede. Dette vil indbyde til styringsmæssige problemer i fremtiden, fordi man opbygger helt nye institutioner på præmisser man ingen erfaring har med. På længere sigt kan det give et billede af, at lovlige markeder er til mere besvær end gavn. Derfor er min anbefaling helt klart at man overvejer en udramatisk regulering af markedet, men ellers lader det foregå på lige vilkår som med andre lignede nydelsesmidler som alkohol og tobak. Der er ingen gode grunde til at gøre det mere kompliceret. Hvad angår særligt problematiske emner i høringsnotatet vil jeg i særdeleshed påpege spørgsmålet om hashen skal indtages på salgsstedet eller ikke. Under dette spørgsmål er også et andet forhold, nemlig at der kan ske en omdirigering af lovligt solgt hash til eksempelvis yngre brugere, som ikke normalt har ret til at købe hashen på salgsstedet. Som ved alkohol ved vi jo godt, at ældre kammerater til tider køber øl til deres yngre venner. Det vil også ske ved hash. Hvordan løses dette dilemma? Jeg mener vi bør appellere til målsætningen i høringsnotatet. Målet er at mindske skaderne fra både forbruget af hashen samt de skader, som forbudspolitikken er årsag til. Og så bør vi huske på, at selv om omdirigering af hash måske nok nominelt er et problem, så har man i dag et endnu større problem i at enhver kan tage ud på Christiania og købe al den hash de måtte have lyst til uden nogen restriktioner. Der er altid et spøgelse i lokalet under sådan en diskussion. Det er spøgelset, der hvisker drømmen om "det rusmiddelfrie samfund" i øret på os alle. Her ender man nemt i det man har kaldt "nirvana fejlslutningen" - det at man sammenligner en ny politik med et urealistisk paradis i stedet for det realistiske alternativ. Det politiske værktøj "lovlige, regulerede markeder" bør ikke sammenlignes med en urealistisk fremtidsvision om en rusmiddelfri verden. Et lovligt, reguleret marked bør i stedet sammenlignes med det realistiske alternativ: forbudspolitikken. Ved alkohol ved vi udmærket at der bliver divergeret rusmidler fra de ældre til de yngre. Samtidig hører vi ikke meget om dette problem, for omfanget er ikke stort og ikke omgærdet af den type kriminalitet hashmarkedet er mål for. Så om noget lignende skete ved at lovligt hashmarked er der ingen grund til at tro, at det ville være værre end ved alkohol. Selv når vi leger med tanken om den "værst tænkelige situation" ser regnestykket godt ud. Antag den hypotetiske situation, hvor der blev divergeret hele den nuværende volumen af hash, som forbruges af unge mennesker under den lovlige aldersgrænse. Her står det klart, at denne situation med uændret adgang til hash er at foretrække, for de unge ville få hashen af venner og bekendte og ikke komme i kontakt med det kriminelle miljø og deres hash ville være fri for uautoriserede tilsætningsstoffer, lovligt og beskattet. Samtidig ville disse brugere ikke finansiere organiseret kriminalitet. Altså selv med en 100% forsyning til de unge, som ikke burde ryge hash, er situationen bedre end før! I praksis vil forsyningen til de yngste blive mindre. Erfaringerne fra alkohol viste at debutalderen faktisk steg efter at man hævede aldersgrænsen fra 15 til 16 år. Endelig er der det sorte markeds vilkår. Når et lovligt salg (og køb for flertallet) bliver muligt i coffee shops er disse lovlydige kunder taget ud af de kriminelles forretninger. Det baserer jeg på de nære kontakter i hashmiljøet og den almindelige sandhed, at folk faktisk rigtig, rigtig gerne vil følge loven. Flertallet ønsker at købe lovligt hash, eller dyrke det selv, og det er kun nødtvungent at den almindelige bruger begiver sig ud blandt kriminelle for at få leveret deres ønskede rusmiddel. Markedet for hash, ja et hvilket som helst marked, kræver en vis volumen af købere for at være effektivt. Markedet for rusmidler er velkendt for at centrere sig omkring de urbane centre i et land, og alene det at et land er mindre urbaniseret leder til mindre forbrug af ulovlige rusmidler. Der er eksempelvis heller ikke mange avancerede gourmet og vinhandlere ude på bøhlandet. Hvis kriminelle bander kun har den begrænsede kundemasse af brugere under 16 eller 18 - alt efter aldersgrænsens fastsættelse - så vil de ganske enkelt ikke kunne operere så billigt og effektivt som i dag. I dag er den kriminelle forretningssektor vant til at de kan begynde at sælge til alle fra ca. 12-14 år og opefter, og de kan lukrere på dem indtil de typisk kommer op i 30'erne og glider ud af det mere eksperimenterende rusmarked. Salget er ikke voldsomt til de helt unge selv i dag, og for de fleste tager det mest fart fra de 16 år og frem og topper omkring gymnasie- og universitetstiden. Det er kendt at især unge har en høj priselasticitet. Altså reagerer de mest af alle i samfundet på udsving i prisen. Dermed vil øgede driftsomkostninger på markedet for de kriminelle højst sandsynligt lede til prisstigninger, og dermed mindre brug blandt de helt unge, som ellers skulle serviceres delvist af disse kriminelle. Mit kendskab til hashrygere i alle samfundslag er høj. Det meste hash bliver ikke røget i hashklubber eller på gaden. Det kan virke sådan, når man kigger ud rundt i landskabet, men det er et optisk bedrag. Normen er helt almindelige mennesker, der inden for hjemmets fire vægge ryger en joint om aftenen for at slappe af, eller også bruges det til fester og festivaler. Det ville være en meget stor misforståelse af forbrugerne, hvis man tror at man kan indhegne disse brugere i små, kontrollerede reservater ved navn "coffee shops". Man må blot spørge sig selv, hvordan man selv ville forholde sig til at skulle indtage sin øl, vin og whisky på et trøstesløst indrettet reservat, der er bestyret af staten? Nej vel, vi vil drikke vinen til maden, øllen sammen med vennerne og til noget bold i fjernsynet. Faren er igen at man konstruerer nyskabende, specielle løsninger til noget, som I allerede har fastslået ikke er specielt. Der er brug for steder, hvor man lovligt kan købe hash, da det er en bedre politik end den nuværende forbudspolitik. Målet bør ikke være en sær slags "fixerum for hash", hvor en oppressiv stat endnu engang får mulighed for at vise sig frem. Det er meningsløst at lave sådanne cafeer, hvis køberne ikke kan bringe en vis mængde af stoffet med sig hjem. Dermed også sagt at det er et meningsløst tiltag, hvis forslaget ikke også følges af en ændring af straffeloven for personlig besiddelse i alle afskygninger, herunder også dyrkning af egen cannabis, der ligeledes bør lovliggøres eller afkriminaliseres. Som minimum må man afkriminalisere besiddelser under en vis størrelse. Underlagt urealistiske restriktioner vil løsningen skyde forbi målgruppen og skabe en utålelig situation, der - som I jo ganske korrekt påpeger - vil lede til et øget sort marked. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg gerne så at lovlige, regulerede markeder erstattede det sorte marked, som i dag har givet os bandekrigen, usmagelig rekruttering af unge til banderne, mord og skyderier - samt alvorligt forringet behandlingssektorens muligheder for at møde brugerne i øjenhøjde. For ikke at nævne de omfattende ødelæggelser, som hashklubberne har lavet i kældrene under de ejendomme, hvor disse ulovlige forretninger findes. Målet med at få coffee shops til Danmark er beundringsværdigt, og der er sådan et stort potentiale i at lave nogle ubemærkelsesværdige, lovlige markeder, der endelig kommer under kontrol. Min opfordring er blot, at man ikke laver en spektakulær og særegen løsning, der dybest set signalerer at hash er utroligt specielt. Ja, for min skyld kunne man med fordel afskaffe hele begrebet "coffee shop" og erstatte det med noget kedeligt og kønsløst. Coffee shops har lidt for meget kult-status i miljøet. Endelig bør man have modenheden til ikke blot at gøre et fordækt forsøg på at luske et forbud ind af bagdøren ved at sætte så mange fantasifulde restriktioner op, at effekten fortsat gør salgsstederne så uattraktive, at søgningen hellere sker mod de kriminelles rækker. Der er to yderlige udfordringer, som kan gøre dette forsøg meget mindre succesfuldt end det kunne have været. Den ene er dens meget lokale præg, som består i at kun København synes fin nok til at gøre forsøget i. Insisterer man på noget så navlebeskuende, frygter jeg at det vil afstedkomme alskens sære forsøg på at lukke hullerne. F.eks. har jeg tidligere set noget om, at kun beboere i Københavns Kommune skulle have lov at købe på disse salgssteder. Den slags vil have uoverskuelige konsekvenser. I værste fald kan det ende med at eksportere hashmarkedet ud af København i retning mod Fyn og Jylland, hvor fornyede krige om hashmarkedet så kan fortsætte. Hvis bandekrigen har lært os noget, så er det at et ulovligt hashmarked i balance er et langt mindre problem end et marked, som pga. politisk indgriben med nultolerante politikker, er kommet ud af balance. Erfaringerne fra Holland, og også USA hvor cannabis er legaliseret i 14 stater til medicinsk forbrug, viser at hhv. landsdækkende eller statsdækkende løsninger ikke leder til ulemper af nogen art. Alligevel forsøger man sig med en så lokal løsning, der er forbeholdt et fåtal af Danmarks befolkningen. Hvorfor denne særegenhed, hvis hash vitterligt ikke er så specielt endda? En vigtig - men ofte overset - gevinst er at alvorligt syge mennesker, f.eks. med kræft og AIDS, får adgang til et virksomt naturlægemiddel mod kvalme. Denne manglende adgang til naturlægemidlet er en væsentlig skade fra forbudspolitikken. Med øget næringsstand og livskvalitet vil det offentlige spare penge. Den anden faktor er at Staten her skal til at agere erhvervsdrivende, og det forbliver uklart hvordan man som erhvervsdrivende forstår sine kunder og deres behov, samt hvilke incitamenter denne statsejede virksomhed har til at udvikle og markedsføre bedre og sikrere cannabisprodukter i fremtiden. Enhver virksomhed ved, at det er nødvendigt at forstå kundernes behov, for ellers tager de deres forretning andetsteds. Her skal man ikke tro sig sikker, bare fordi man skyndsomt banker et statsmonopol op. Det kriminelle marked har til dato vist sig eminent dygtige til at organisere cannabisprodukter til kunderne. Samtidig skal man som rusmiddelsælgende stat være sig meget bevidst om, at kunderne på cannabismarkedet er forholdsvis godt forvænt. En studietur til den hollandkse Cannabis Cup ville givetvis ryste enhver dansk politiker i Cuppens utrolige professionalisme og den ildhu, hvormed brugerne går op i cannabis. Man bør ikke forfalde til et statsligt monopol, der kun nødtvungent ønsker at servicere kunderne. Dermed ikke sagt, at der skal reklameres og kommercialiseres, men tager man ikke kundernes behov alvorligt, vil de finde andre løsninger. Hashbrugerne er i årevis blevet trådt på af Staten, og de lugter lunten, hvis det her blot er endnu et forsøg på at træde på dem.
Læs høringssvar fra Jesper Kristensen
Indsendt af:
Mogens Laursen
Dato: 2. november 2009
Svarnummer:
19
Virksomhed / Organisation :
Sønderbro
By:
Købenahvn S
Postnr.:
2300
Jeg ønsker IKKE legalisering af hashmarkedet, tværtimod skal der hårdere straffe for dem, der køber/sælger eller bruger hash.
Læs høringssvar fra Mogens Laursen
Indsendt af:
Asger Møller
Dato: 27. oktober 2009
Svarnummer:
18
By:
kbh N
Postnr.:
2200
Hash skal bestemt legaliseres og kontroleres. Der er ingen grund til at hash skal kunne sælges til 12-13 årige når de skal være henholdsvis 16 og 18 for at købe cigaretter og alkohol. Jeg er aldrig vågnet op med psykiske eller fysiske tømmermænd efter en hash-rus, men har haft masser af dårlige oplevelser med alkohol. Der er desuden aldrig registreret et voldstilfælde udelukkende på en hash-rus, men vi ser hver eneste weekend voldstilfælde på alkohol. Og mht. hele idéen om at det skulle være et "gateway"-drug er jo fuldstændig absurd. er alkohol så ikke den første gateway?? eller modermælk??? Jeg har personligt nydt hash siden jeg var 16 og har både en studenter-eksamen og en erhvervsuddannelse som murer, så dum er jeg heller ikke blevet af det. Lad os nu tage chancen og legaliserer det. Det kan trods alt ikke gå værre end det går nu.
Læs høringssvar fra Asger Møller
Indsendt af:
Jonas Hænsch
Dato: 26. oktober 2009
Svarnummer:
17
By:
Værløse
Postnr.:
3500
Jeg går ind for legalisering af hash. Det er på tide at gøre op med det dobbeltmoralske og formynderiske forbud der gør almindelige danskere kriminelle blot fordi de holder af at nyde et rusmiddel der ikke er nævneværdigt mere skadeligt end alkohol og tobak. Dette forbud har langt flere negative konsekvenser end positive. Det griber ind i den personlige frihed ved at kriminalisere offerløse handlinger der burde være den enkeltes valg. Ligeledes finansieres organiserede kriminelle bander ved at have adgang til et marked der er enorme pengesummer værd og som der i øjeblikket er med til at gøre landet gader utrygge i kraft af kampen om dette marked. Hash og pot bruges af et bredt udsnit af den danske befolkning. Almindelige mennesker der tager en uddannelse, har et job og betaler sin skat. Der er selvfølgelig mennesker som ikke kan administrere sit forbrug, men i sammenligning med misbrug af alkohol, er konsekvenserne ikke nær så fatale, og ved at legalisere hash, vil man have bedre mulighed for at hjælpe disse mennesker samt frigøre midler til dette. Det er på tide at prøve en anden strategi. Giv landets borgere ret til selv at vælge, og giv dem der vælger at bruge dette forholdsvis uskadelige rusmiddel mulighed for at købe det under ordnede forhold, uden trusler om store bøder og uden at være tvunget til at støtte det kriminelle miljø.
Læs høringssvar fra Jonas Hænsch
Indsendt af:
Lone Vendelhaven
Dato: 26. oktober 2009
Svarnummer:
16
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er en god ide at legalisere hash. Hash er meget sundere for helbredet end alkohol, og medfører ikke aggression. Der er mange gode grunde til at afkriminalisere Københavns mange brugere af hash, og lade samfundet fremstille lovlige kvalitetskontrollerede produkter. Påstanden om, at fri hash vil føre til større forbrug af hårde stoffer er udokumenteret sludder. Alle narkomaner er startet med ØL, uden at øl af den grund udnævnes som årsag til narkomisbrug. Der er ikke belæg for at tro, at Københavns mange hash-brugere vil gå over til hårde stoffer, hvis joints kommer til salg i kioskerne. Lad bare pusherne blive arbejdsløse, og så holder de måske op med at skyde. Lone fra Nørrebro
Læs høringssvar fra Lone Vendelhaven
Indsendt af:
A H
Dato: 26. oktober 2009
Svarnummer:
15
By:
Glostrup
Postnr.:
2600
ja hash bør være lovligt på grund af mange forskellige årsager: 1) hash kan bruges som naturligt medicin til mange slags sygdomme og normale dagligdags problemer som hovedpine eller ondt i maven. 2) kvinder som har stærke smærter under menstration kan ryge hash til at nedsætter smerterne. 3) små børn kan ikke længere købe hash hos gade-pushere vis der kan købes billigere hash i butikker, og derved for de heller ikke tilbudt andre hårdere stoffer som gade-pushere normalt også sælger. 4)staten vil spare mange penge om året fordi de ikke længere skal sende politiet ud for at finde hash-pushere og prøve på at udryde staden, (hvilket hele Danmark ved at det aldrig kommer til at ske). 5) staten vil tjener næsten en hel milliard om året på den hash som der bliver solgt, og det kan vi alle (undtagen gade-pusherene) blive enige om er bedre end at pengene går lige i lommen hos de forkerte. og der er mange mange mange flere grunde til at hash burde være lovligt, men der ska jo også være noget at sige for jer andre ;) evt. så se filmen "Kampen om hampen" på dr's hjemmeside. http://www.dr.dk/bonanza20_assets/Entrance.aspx/search/Kampen%20om%20hampen/any/0/FreeTextRank/asc/1/Search_Bonanza
Læs høringssvar fra A H
Indsendt af:
A H
Dato: 26. oktober 2009
Svarnummer:
14
By:
Glostrup
Postnr.:
2600
Ja
Læs høringssvar fra A H
Indsendt af:
Navid Martin Thomsen
Dato: 24. oktober 2009
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
CanCali Media
By:
Thisted
Postnr.:
7700
Hash bør legaliseres, og det er der flere relevante grunde til. 1. Hash er ikke farligt ! - Alkohol er mere skadeligt og ingen er endnu døde af hash, alkohol fører til slagsmål, det gør indtag af hash ikke. 2. Fejlagtigt at puste op i samfundet at hash er en dårlig ting, på tide det afkræftes iform af legalisering. 3. Mange helt almindelige danskere ryger hash, men bliver fanget i ulovligheden ved det. 4. Hash kan behandle sygdomme og nedsætte smerter, da det er en medicin plante. 5. Holland har gjort det, og med gode resultater.
Læs høringssvar fra Navid Martin Thomsen
Indsendt af:
Morten Lundstrøm
Dato: 24. oktober 2009
Svarnummer:
12
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg kommer fra Husum, og kender en del mennesker der ryger hash. Jeg har selv røget i nu 5 år hvor jeg samtidig har taget en uddannelse som mekaniker uden problem. Hash er desværre endt op i samme gruppe som stoffer, og bliver derfor set ned på. Man har set masser af slås kampe hvor folk påvirket af alkohol ikke kan styre sig selv. Hvor mange gange udbryder der slåskamp på Staden? Alkohol er klart mere farligt end hash og det kan nogen som aldrig har røget det før ikke sige noget imod. Lars Løkke! Sug en pind og luk hashen ind!
Læs høringssvar fra Morten Lundstrøm
Indsendt af:
kirstine barbara ekelund
Dato: 24. oktober 2009
Svarnummer:
11
By:
kbh nv
Postnr.:
2400
Ang: Forsøgsordning med legalisering og regulering af hashmarkedet i København. Jeg mener at det er en rigtig god ide at give tilladelse til dette. Tidligere forbud viser sig ikke at virke og det skaber rum til en stor kriminel gruppe, der ovenikøbet kæmper om retten til dette marked. Disse penge burde indkasseres af staten og øremærkes til misbrugsbehandling og oplysningskampagner. Vigtigt ikke at se det som en blåstempling af rusmidlet. Skadelighedsgraden er ca. som alkohol, der også søges mindsket fra offentlig side.
Læs høringssvar fra kirstine barbara ekelund
Indsendt af:
per jørgensen
Dato: 23. oktober 2009
Svarnummer:
10
By:
helsingør
Postnr.:
3000
Jeg siger ja til at hashen skal legaliseres nu. Man bør kigge meget nøje på landet som Holland og Portugal, hvor man også har legaliseret hashen, samt stater i USA hvor man kan få det som lægemiddel. Der er både økonomiske, samfundsmæssige, sociale og miljømæssige fordele ved en legalisering af hashen, dette må være åbenlyst for alle. Selv tænketanken, Cepos, kommer med kraftige anbefalinger for legalisering af hash. Mvh. Per Jørgensen
Læs høringssvar fra per jørgensen
Indsendt af:
christel mayland jensen
Dato: 23. oktober 2009
Svarnummer:
9
By:
kbh.s
Postnr.:
2300
Jeg mener hash skal legaliseres nu. Det vil bidrage til at afkriminalisere og normalisere folks forbrug på lige fod med alkohol. Det vil give en indtægt til staten fremfor en kæmpe udgift med at bekæmpe det, som situationen er nu. Da hash kommer fra en plante, vil en kontrolleret og øget produktion også bidrage til reduktion af co2, da dette er hvad planter og fotosyntesen gør. Disse 3 punkter er kernen i hele problematikken, og savner man statistikker og resultater så se til Holland og Portugal. Vi er alle sammen klar over at det kun er rokker og politikker der syntes vi skal fastholde situationen på status quo, og det håber jeg denne høring nu definitivt sætter en stopper for. Med bæredygtig hilsen Christel Mayland Jensen
Læs høringssvar fra christel mayland jensen
Indsendt af:
Troels Hylsberg
Dato: 22. oktober 2009
Svarnummer:
8
By:
Brøndby Strand
Postnr.:
2660
Jeg mener hash bør legaliseres, da det er et mildt rusmiddel at sidestille med alkohol efter min mening. Samtidig nydes det af meget store dele af befolkningen i Danmark og resten af verden og jeg mener ikke det leder til afhængighed af hårde stoffer. Jeg mener heller ikke der er tunge samfundsmæssige problemer i forbrug af hash, og statskontrol med hashsalg vil også gøre at der kommer mere kontrol med kvaliteten af det solgte.
Læs høringssvar fra Troels Hylsberg
Indsendt af:
Merete Burton
Dato: 22. oktober 2009
Svarnummer:
7
By:
S
Postnr.:
2300
Jeg synes, det er en god ide at legalisere Hash, som i Holland, men med aldersbegraensning som med alkohol. Det er ikke alle der drikker, der bliver alkoholikere, og det er bestemt ikke alle, der ryger Hash, der bliver Narkomaner - de faerreste faktisk.
Læs høringssvar fra Merete Burton
Indsendt af:
Frederik Rosenkjær
Dato: 21. oktober 2009
Svarnummer:
6
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg har aldrig røget hash og har stortset aldrig drukket alkohol (og gør det overhovedet ikke). Jeg er for forslaget om afkriminalisering og regulering af hashhandel i Kbh. af mere eller mindre de samme grunde, der lægges op til i forslaget. I prioriteret rækkefølge: 1. Jeg er overbevist om (fra egen omgangskreds) at det ikke har nogen reel indflydelse på hvem der ryger el. ikke ryger hash og hvor meget de ryger, om det er lovligt eller ej. Dette skal ikke ses som opgiven, men som en erkendelse af, at en legalisering efter min bedste overbevisning ikke vil have den negative effekt, som nogle givetvis kunne frygte - nemlig at det ville få flere til at ryge og ryge mere end ellers. 2. Ved at flytte handelen væk fra de kriminelle miljøer, behøver ellers lovlydige hashbrugere ikke komme i kontakt med disse. Så er der pludselig ikke længere nogen logisk vej fra hash til de hårdere stoffer og evt. også kriminalitet. 3. Lad staten (=os selv) nyde godt af afgiftspenge/profitten og ikke kriminelle. 4. Det giver ingen mening at lade alkohol være ulovligt, men ikke hash. Enten bør begge dele være ulovlige eller ingen af dem.
Læs høringssvar fra Frederik Rosenkjær
Indsendt af:
Asger Kjems
Dato: 21. oktober 2009
Svarnummer:
5
By:
Harlev J
Postnr.:
8462
Min holdning, selvom jeg aldrig kunne finde på at ryge hash nu og i fremtiden. Er at den eneste måde at få bugt med hash og udbredelsen er at det kommer under nogle forhold man kan kontrollere. Det er naivt at tro at man kan sætte en stopper for det ved at kriminalisere det endnu mere. For hvis misbrugere får hårdere straffer, hænger de bare endnu mere fast i miljøet. Legaliser det og lav en stop linie som på cigaret pakkerne. Oplysning og legalisering er den eneste rigtige vej.
Læs høringssvar fra Asger Kjems
Indsendt af:
Jim Elzer
Dato: 21. oktober 2009
Svarnummer:
4
By:
København S.
Postnr.:
2300
Det lyder som en rigtig fornuftig erkendelse, omsider at ville afprøve helt nye måder at anskue, opfatte og håndtere hash på i virkelighedens Danmark. JA TAK!
Læs høringssvar fra Jim Elzer
Indsendt af:
Lizzi Kiarie
Dato: 21. oktober 2009
Svarnummer:
3
By:
København K
Postnr.:
1436
Ja! Jeg synes i høj grad hash skal legaliseres under kotrollerede former. Jeg har arbejdet som terapeut for hashmisbrugere i et af Københavns Kommunes rådgivningscentre for stofafhængige i 10 år, skrevet en artikel i tidsskriftet "STOF" www.stofbladet.dk nr. 11 2008 side 19. Jeg foreslår salg af hash på apoteket, alternativ af københavns Kommunes behandlingssteder for stofafhængige, under kontrollerede former. I modsætning til Thor Grønlykke, medlem af socialudvalget i København, mener jeg at hash skal udleveres til unge helt ned til 12 - 14 års alderen. Det er i den alder de starter deres forbrug. Når de er blevet 18 år er det forsent for mange, det er blevet til et misbrug og så har de det meget svært ved at stoppe. Følgerne af misbruget er katastofale for de unge mennesker. Psykoser, angst, social isolation, indlæreingsvanskeligheder og meget andet Jeg synes det er vigtigt at vi får fat i dem inden det bliver til afhængighed/misbrug. Det mener jeg kun vi kan, hvis hash bliver udlevet under kontrollerede forhold. Udlevering på apotek vil stoppe kriminaliteten omkring hash. Risikoen for at hashmisbrugerne kommer ikke i kontakt med cocain og andre hårde stoffer, bliver reduceret. Jeg står gerne til rådighed for yderligere oplysninger. Lizzi Kiarie Halvtolv 14, 1. tv. 1436 København K 26 27 50 97
Læs høringssvar fra Lizzi Kiarie
Indsendt af:
Stig Lopez
Dato: 21. oktober 2009
Svarnummer:
2
By:
København NV
Postnr.:
2400
Det lader til at dette forslag er vel gennem tænkt. Jeg ser ikke noget problem med, at indføre denne model, da mange jeg kender er psykisk syge og kunne få meget glæde af dette forslag. Jeg så gerne der kom salgssteder i NV / bispebjerg. Når det så er sagt, vil jeg da komme med det forslag at man indfører det som regel, at hashen indtages i "cafeen" og at der som minimum er sundhedsfagligt personale til stede og at man sætter prisen vel under dagsprisen på det sorte marked, der igennem vil man opnå en større efekt og dette vil også bringe flere til, som måske havde købt det på det sorte markede i stedet for.
Læs høringssvar fra Stig Lopez
Indsendt af:
Sonny Faarborg
Dato: 20. oktober 2009
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Capital of Cannabis
By:
Albertslund
Postnr.:
2620
vedr. Høringen om legalisering af hash i København. Vi gir til dels ret i jeres forslag men..... 1) Ville det ikke være en ide at Københavns kommune gav licens til udvalgte gartner at producere Hash, fremfor at importere det. Det ville også føre mere arbejdskraft med sig i det lange løb. 2) At sætte en gartner til at dyrke hamp til medicin industrien eller til textil industrien er en ting, men at sætte en garnter til at dyrke hash,hamp eller skunk til en bred kunde gruppe er svært da man også er nødsaget til at have et attraktivt udvalg af forskellige sorter med værd deres effekt,påvirkning samt styrke og ikke mindst en god smag. Der findes et bredt udvalg af Cannabis planter og nogen er stærkere end andre i thc mængden. Der mener vi ikke at alm.gartner kan efterleve på tilfredstillende vis. 3) Den Hollandske model er god nok i sig selv, problemmet er bare at den Hollandske stat ikke har kontrollen med hvem der levere hash til caferene og der er stadigvæk et stort sort marked i Holland. 4)At lave statsmonopol på udsalgsstederene kunne man godt, men det ville måske være mere atraktivt hvis man gjorde det lidt mere imtimt og anonymt(som et cafe´ miljø). forstået på den måde at man lod udsalgsstederene være selvstændige erhvers drivende(som i Holland).disse skulle sælge produktet i form af mad eller til direkte rygning.(endnu flere arbejdspladser) Vi skal jo lige huske på at en stor del af de mennesker der ryger hash ønsker at værre anonyme og hvis ikke man kan ramme den målgruppe vil der stadigvæk være et stort sort marked af hash. Københavns kommune ville kunne minimere deres udgifter til kontrollen af salget, ved kun at have en finger med ved produktionen, det er der mængderne skal registreres og mærkes. Til sidst vil vi sige at vi støtter dette projekt da en mulig legalisering ville dæmme op for mange skyderier og problemmer i københavn, desvære er det nogle problemmer som Københavns kommune selv har skabt, da de bakkede op om en rydning af fristaden christania. Det er ikke en hemmelighed at istedet for at løse problemmet, så gjorde man det større ved at få hash marked spredt ud i københavn. Det er og bliver politikerenes pligt at løse problemmet på en tilfredstillende måde. Nu har de prøvet med kriminaliseringen af en bred gruppe af befolkningen ved lovgivningen om besiddelse af hash til eget forbrug, der er blevet mere politi og diverse visitations zoner. Alt dette koster os skatteydre millioner af gode Skatte kroner om året som kunne være blevet brugt til mange andre bedre forbyggende formål. Det er på tide at politikerne indse at vi er i en tid hvor dette emne er uundgåeligt og politikerne må snart indse at det ikke hjælper med mere straf. Så længe man kan lægge et frø i en potte og hælde vand på, så er det nok noget som er her på jorden længe efter at vi selv ikke er her mere. På Vegne af Capital of Cannabis Sonny Faarborg Claus Nielsen
Læs høringssvar fra Sonny Faarborg

Sider