Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 18. juni 2017
Svarnummer:
62

Indsendt af

Bo Bjerre Hansen

Postnr.

1610

By

København

Høringssvar

Projektet er en gave til byen. Området oplever jeg som lukket for borgerne. Men mest af alt er det overvejende grimme bygninger, som befinder sig der. Naturligvis bortset fra den gamle smukke murede postbygning. Jeg hører til dem, som ærgrer sig over, at tidligere smukke projekter er blevet stoppet. Blandt andet Erick Van Egeraats højhuse på Krøyers Plads. Højhuse er ikke et onde. Det er et gode i en storby. Det mest bæredygtige boformer er storbylejligheder som er forbundet til fjernvarme, og hvor brugerne i stort tal har cyklen som hovedtransportmiddel. Med dette projekt får byen det bedste ud af investorernes midler. Et dødt område bliver givet liv. Byen forbedres på en af de mest centrale adresser. Den forskønnes betragteligt. Brugerne kan betjene sig af hovedbanegården og dens nye metro. Vi er heldige med at have en hovedstad, hvor der stadig er plads til at bygge centralt. Det er også med til at holde priserne nede (sammenlignet med internationale niveauer). I mine øjne er uvilje i mod høje bygninger, materialer som glas, stål og beton ikke valide. Ligesom det er tilfældet med andre materialer, kan man ved anvendelse af smukke arkitektoniske ideer og godt håndværk skabe bygninger, som kan stå flot i mange generationer. Man skal tænke sig om, før man placerer høje bygninger i en gammel by. Dette sted er, i lighed med Carlsbergbyen, Nordhavn og Amager Strand, ideelt til at huse høje bygninger, som også kan fortæller om vor tids virkelystne københavnere.