Høringssvar vedrørende Postgrunden - Lokalplan nr. 555 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
15. juni 2017
Svarnummer:
29
Indsendt af
Kirsten Dybkjær
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Som daglig bruger af havneområdet på Islands Brygge mellem Langebro og cykelbroen mod Fisketorvet må jeg protestere over at bygge så høje tårne på Christians Brygge-side, at der kastes lange skygger over på Islands Brygge-siden. Havneområdet på Islands Brygge er kendt for i hele sommerhalvåret at rumme en lang række udendørsaktiviteter og fællesarrangementer, som vil blive generet af de brede skygger, som området vil blive ramt af. Jeg er målløs over, at det overhovedet kan komme på tale at placere et så højt byggeri midt i byen og med de konsekvenser, som bl.a. skyggegenerne vil give for en bydel, som tjener som rekreativt område for mange Københavnere, og som er et yndet turistmål for gæster fra hele verden.