Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Postgrunden - Lokalplan nr. 555 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
15. juni 2017
Svarnummer:
26
Indsendt af
Mette Kirstine Pedersen
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Jeg synes man bør tage i betragtning, at området hvorpå bygningerne opføres, allerede er meget trafikeret. De mennesker der skal til og fra bygningerne - og dette må være mange i og med at bygningerne er så store og derfor må skulle rumme mange mennesker, vil derfor øge trafikken yderligere.
Når bla. IKEA åbner på den anden side af Dybbølsbro, bliver området endnu mere trafikeret.
En anden ting jeg synes bør tages i betragtning, er skyggerne bygningerne vil kaste. Bygningerne er planlagt til at være så høje, at skyggerne mørklægger det meste af Islands Brygge. Der er mange der gør brug af de grønne områder ved havnefronten, især om sommeren, det tror jeg ikke fortsætter, når Islands Brygge det meste af tiden bliver dækket af skygge. Friluftsbadet som også tages flittigt i brug af mange, bliver derfor heller ikke særlig attraktivt. Det samme sker for de aktiviteter såsom kajak polo osv., langs havne kanten.
I min optik giver det ikke mening at gøre bygningerne så høje, når det har så store konsekvenser for de nærtliggende områder, som bruges flittigt af rigtig mange mennesker hver dag.