Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 8. juni 2017
Svarnummer:
5

Indsendt af

Afdelingsbestyrelsen SAB Tingbjerg

Virksomhed / organisation

SAB Tingbjerg

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Høringssvar fra Afdelingsbestyrelsen SAB Tingbjerg Høringssvar på Borgerrepræsentationens lokalplan for Lille Torv, Tingbjerg Bestyrelsen for Tingbjerg SAB hilser lokalplanen for Lille Torv i Tingbjerg velkommen Bestyrelsen vil gerne pointere, at det er med stor glæde, at vi konstaterer Borgerrepræsentationens positive interesse for vores bebyggelse og bydel. Bestyrelsen mener, at både beboerne i Tingbjergs og borgerne i Brønshøj-Husums ønsker til udviklingen i vores bydel i stor grad er tilgodeset med planen. Vi, der bor i Tingbjerg, har længe ønsket os et mere levende byliv med flere butikker og gerne med nye typer butikker. Vi har også længe ønsket os en fornyelse af byrummet, herunder nye pladser, bedre trafikmæssig sammenhæng og flere boliger, gerne familieboliger. Vi har længe ønsket os en udvikling væk fra den forslumning, der har været i gang på vores torve, herunder Lille Torv. En nedrivning af det eksisterende butikscenter har for os været en væsentlig del af den udvikling, vi ønsker os. Alle disse ønsker tilgodeser den fremlagte lokalplan, hvorfor vi hilser den velkommen og ser frem til, at Borgerrepræsentationen endeligt vedtager den. Kun på ét punkt i planen har vi – der dagligt færdes i Tingbjerg og dermed observerer forholdene – en bekymring: Antallet af parkeringspladser i lokalplanen. Efter vores opfattelse vil det antal, der planlægges, kunne være et problem i forhold til at nå lokalplanens mål. Der planlægges butikker, boliger og et beboerlokale, der tilsammen vil generere et behov for parkeringspladser, der ikke tilgodeses i lokalplanen. Er der ikke parkeringspladser nok, vil det påvirke det afgørende element i planen, butikkerne, negativt. Butikkernes mulighed for en fornuftig drift er helt afgørende for det byliv, alle gerne vil have. Vi beder derfor borgerrepræsentationen flytte rammen for anlæggelse af parkeringspladser, således at der stilles krav om en plads pr. 100 kvm. etageareal. Samlet skal vi dog igen understrege vores tilslutning til lokalplanen. Venlig hilsen Stig Kaspersen Den fælles afdelingsbestyrelse for SAB-Tingbjerg