Tidsbegrænset parkering på Islands Brygge (syd for Sturlasgade)
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Sagsnummer
Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 7. maj 2018 vurderet behovet for at indføre zoner med tidsbegrænset parkering i tre områder af byen, herunder på Islands Brygge. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring forud for etablering af zonen.
Baggrunden for forslaget er dels analyser af parkeringsbelægning, dels anmodninger fra borgere og konkrete ansøgninger fra grundejerforeninger. Du kan læse forvaltningens indstilling og finde bilag i linket nedenfor.
Forslaget i korte træk:
• Den tidsbegrænsede parkeringszone oprettes med 3 timers tidsbegrænsning i dagtimerne på hverdage fra 08-19.
• Licens til zonen er gratis for beboere med bil/motorcykel og med adresse inden for zonen. Der kan udstedes maks. 1 licens pr. person over 18 år i husstanden.
• Virksomheder med adresse i zonen. kan få licenser til rene erhvervskøretøjer, der er tilknyttet virksomheden
• Alle andre end beboere og erhvervskøretøjer med licens, er underlagt tidsbegrænsningen. Der kan ikke udstedes gæstebilletter e.l.
Zonen etableres i den udstrækning, der er foreslået af forvaltningen, medmindre høringssvar giver anledning til mindre ændringer, og vil træde i kraft ved årsskiftet 2018/2019.
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer de indkomne høringssvar i august.