Opdateret vejledende visitationsgrundlag i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen

Høring om opdateret vejledende visitationsgrundlag i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen. Høringsvar skal sendes senest den 7. februar.

Høringstype

Andet

Område

Hele byen

Tidsperiode for høringen

10. januar 2024 til 7. februar 2024

Indsendelsesfrist for høringssvar

7. februar 2024

Høring ikke åben

Formålet med det vejledende visitationsgrundlag i Borgercenter Voksne

Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen har et vejledende visitationsgrundlag for tidlige, forebyggende indsatser, socialpædagogisk bistand og midlertidige og længerevarende botilbud. Formålet med det vejledende visitationsgrundlag er at tydeliggøre den støtte, forvaltningen kan tilbyde borgeren inden for den nuværende budgetramme og understøtte en ensartet bevillingspraksis i borgercenteret. Det vejledende visitationsgrundlag blev indført i 2021.

Væsentlige ændringer

Som konsekvens af hjemløsereformen, der trådte i kraft i 2023, skal visitationsgrundlaget opdateres med den nye bostøtte, som kan bevilliges efter servicelovens § 85a. Der er derfor tilføjet et nyt afsnit 4.3 til det vejledende visitationsgrundlag. Samtidig har udfører- og myndighedsområdet i Borgercenter Voksne indgået en ny samarbejdsaftale om den særligt tilrettelagte § 85-indsats til borgere med spiseforstyrrelse, som også præciserer serviceniveauet her. Afsnit 4.3 i det vejledende visitationsgrundlag er derfor revideret.

I foråret 2023 har Borgercenter Voksne desuden foretaget nogle redaktionelle ændringer af visitationsgrundlaget. Et samlet overblik over alle ændringerne er vedlagt som bilag.

Send dit høringssvar

Høringssvar sendes pr. mail senest d. 7. februar

Emil Dyred
Chefkonsulent i Kontoret for Socialpolitik og Udvikling, Socialforvaltningen

E-mail:  kc8x@kk.dk

Kontakt