Høringssvar vedrørende Restaurations- og nattelivsplan

Børnefamilie støtter hoeringssvar_natteliv_cleo_og_morten_2017_pdf.pdf Sådan oplever vi at bo her i Studiestræde: Vi elsker vores naboer. Vi nyder gadens hyggelige stemning. Den lille landsby i byen som vi er en del af. Det er heldigvis ikke bare turister som kommer forbi og er væk igen. Der bor mange søde voksne og børn herinde. Vores børn vokser op her. De går i skole her og arbejder her og holder juleaften her. Turister i gadebilledet om dagen er helt fint. De er mere end velkomne. Men nattens turisme kunne vi godt være foruden. Det er jo sjovt nok ikke de lokale som efterlader urinsøer , brækklatter og smadrede flasker eller afsparkede sidespejle på vores gade. Meget af det ligger der stadig, når vores datter og søn går til skole om morgenen. Kvarteret er blevet hele provinsens lokum. Her kan de unge fra Allerød og Birkerød tage ind og indtage lige det de vil, lige så længe de vil og opføre sig lige præcist som de vil, uden at mor eller far eller naboen mærker noget til det. Så må os der bor her, almindelige mennesker med job og skole vi skal op til næste morgen, ufrivilligt deltage i nattens fest . Afbrudt nattesøvn er hverdagskost hos os. Egentlig ikke noget vi taler om længere. Det skulle da lige være, hvis der er kommet en ny luftrenser på markedet som siges at kunne udgive hvid støj og dermed mindske larmen (den virkede ikke efter hensigten), eller nogle nye ørepropper (som desværre heller ikke kan holde pludselige fuldemandsråb /sange /slagsmål helt ude af nattesøvnen). Det blev derfor heller ikke til mere end et par ordvekslinger i går, da vi endnu engang havde fået afbrudt nattesøvnen. Det var natten efter Distorsion på Nørrebro. Min mand og jeg vågnede på samme tid og satte os fortumlet op i sengen, da et pludseligt vræl fra en fuld ung kvinde og efterfølgende sang nåede ind i vores soveværelse. Min mand skulle møde dagen efter kl 6, så han brugte lidt tid på at lede efter husets sidste ørepropper. Det gjorde det lidt mere tåleligt at sove til det selskab som efterfølgende slog sig ned på fortovet under vores ejendom og sang den samme fodboldsang igen og igen den halve time der fulgte. Vi sover altid med ørepropper. Også i hverdagene. Det har vi lært at leve med. Kærestepar der højtlydt skriger af hinanden i en uendelighed, sanseløst berusede mennesker der råber navnene på dem, de gerne vil have med hjem Og så er der det vi nok aldrig lærer at leve med . Der kan være episoder hvor vi ikke bare propper noget i ørene. Når det er aggressivitet, som flasker der smadrer, mænd der piber og skriger fordi de får bank. Møde mellem grupperinger, hvor luften er tyk af spændinger og grove udtryk. Hurtige handler med stoffer fra biler der bremser op og nær ender i slagsmål fordi der ikke er enighed om prisen osv. Vi ringer indimellem til politiet, fordi vi føler, at vi har et ansvar. Vores største bekymring er ikke vores egen nattesøvn , men alle de ukontrollerede aggressioner vores børn ligger og lytter til mens de sover. Vores datter begyndte at klage over støjen, så hun har fået lejlighedens eneste værelse mod gården. Vores søn påstår , at han kan sove fra det. Vi elsker som sagt vores fantastiske smukke historiske kvarter og alle de gode mennesker som bor her. Vi har ikke mulighed for at købe en lejlighed i et roligere kvarter. Men hvis vi ikke kunne flygte ud i vores kolonihave i weekenden, ville vi være tvunget til at flytte fra byen og starte et nyt liv. Det føles ikke desto mindre som om kommunen og hvem der ellers har indflydelse på byens natteliv gerne vil af med os almindelige arbejdende mennesker, når der skabes en zone hvor tyveårige kan gå fra bar til bar, feste ligeså meget udenfor i de smalle gader som indenfor, få billige shots og i øvrigt hænge ud på gaden til langt ud på morgenen, så man knap nok kan komme igennem med sin cykel og sin madpakke, når man skal på arbejde uden af blive generet eller være vidne ting, der er lidt for grimme at se, når man lige er vågnet.