Oprettet: 26. august 2014
Svarnummer:
23

Indsendt af

Mikkel Mikkelsen

Virksomhed / organisation

Horisonten

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg syntes det er fantastisk med nyt liv omkring Bella Centret, og idéen med boliger, butikker, institution mv. er hvad området mangler i dag. Det har nemlig ikke været kønt at se på et aflukket Bella Center område ud imod det nye levende Ørestad City. Så meget glædeligt, dog skulle man også have overvejet sportsfaciliteter for foreningslivet. Jeg vil dog fremhæve 2 forhold som jeg kan se flere andre har nævnt er problematisk: 1. Hvordan bliver den fremtidige parkeringsmulighed for os der bor i Horisonten C.F. Møllers Allé 2-22 hvis man vil undgå de korrupte By og Havn parkeringspriser der ender på kr. 1000,- pr. måned i 2015/16. Vi har nu den mulighed at parkere for ca. 500 kr. pr. måned på Bella Center P7 området, kan vi fortsætte med det i byggeperioden? (da I jo ikke bygger i hele P7 området til at starte med). Yderligere må jeg spørger hvad tanken er når området er udbygget med parkeringshuse, vil I lade det overgå til By og Havn at administrere-så vi får de korrupte priser, eller kan vi fortsat parkere i jeres parkeringshuse til samme pris via Apcoa? 2. Støjreducerende asfalt på Center Boulevard? I dag er der en øget trafik, da mange pendlere kører denne vej til motorvejen, frem for at fortsætte ud af Vejlands Allé. Dette er enorm støjgenerende for dem der bor langs Byparken ud mod Center Boulevard, dette gælder ikke kun Horisonten men også CPH Golfpark boligerne. Med Bella Kvarter og en kommende Royal Arena og udbygningen af Ørestad Syd syntes jeg Københavns Kommune Teknik-og Miljøforvaltningen allerede nu skal have med i vejplanerne at der skal udlægges støjreducerende asfalt på Center Boulevard fra Bella Center til Motorvejsbroen ved det kommende Ørestad Down Town. Jeg glæder mig over alle de steder i København hvor dette asfalt er udlagt til stor glæde for de beboere. Nu syntes jeg tiden er kommet til at vende blikket mod Ørestaden, hvis bydelen som har så meget potientiale, skal fortsætte den positive udvikling.