Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Oprettet: 2. juni 2014
Svarnummer:
35

Indsendt af

Marianne Bohn

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg tilslutter mig hermed de øvrige høringssvar om det uhensigtsmæssige i at omlægge skoledistriktet for Valby Haves børn fra Vigerslev Alles Skole til Kirsebærhaven Skole. Vores ældste børn går på Vigerslev Alles Skole, hvilket fungerer upåklageligt, og vi har derfor end ikke overvejet at skrive vores yngste barn op til en privatskole. Dette ville vi dog ikke have tøvet med at gøre, hvis vi havde kendt til disse planer på et tidligere tidspunkt. Nu sidder vi i en situation, hvor det er for sent at skrive hende op til privatskolerne, og vi samtidig under ingen omstændigheder kunne overveje at sende hende ud på en så befærdet skolevej. Så fraflytter vi hellere området. Vores børn i Valby Have følges ad i skole hver morgen ad en sikker skolevej, hvor de kun skal krydse Vigerslev Alle, som er bevogtet af skolepatrulje. Det giver ingen mening at sende dem ud på en dobbelt så lang tur, hvor de skal krydse en af Københavns mest befærdede og i øvrigt stærkt forurenede indfaldsveje. Vores børn er det kæreste vi har - vi kan ikke leve med dagligt i ti år at skulle sende dem ud i på en så farlig skolevej. Ville I selv kunne det?