Høringssvar vedrørende Sprog og integration

Høring vedr. Sprog og integration. Sprog og integration (2014-0098764) Kommentarer til brug for et høringssvar i forbindelse med Børne- og ungdomsudvalgets indstilling og beslutning til Sprog og integration. Bilag 3 – Intensive læringsforløb. ”Forvaltningen anbefaler, at der som et forsøg udvikles et setup, hvor der i sommerferien igangsættes et intensivt læringsforløb målrettet primært tosprogede drenge med et fagligt lavt niveau”. (side 13) Dette initiativ kan måske for enkelte elever give god mening. Vi på skolen har erfaring med, at nogle elevers sproglige/faglige udvikling ikke bare stagnerer, men også kan være gået tilbage i løbet af sommerferien. Men vi anbefaler, at indsatserne følges op af de lærere og dsa-lærere, der har de faglige kompetencer i det læringsmiljø, hvor eleverne har deres daglige skolegang. ”Ud over de koncentrerede sommerferieforløb bør forsøg med turboforløb fortsætte” (side 13) Vi kan derimod ikke anbefale, at eleverne tages ud af deres læringsmiljø, samles på særlige forløb uden for deres eget læringsmiljø. Vores pædagogiske erfaring viser, at elevernes motivation og vaner i forbindelse med faglig udvikling understøttes bedst i et tæt samarbejde mellem fagpersoner, forældre og ledelse i elevernes vante læringsmiljø. Via klart definerede målrettede indsatser arbejder fagpersoner via skolens ressourcecenter sammen for at udvikle et inkluderende læringsmiljø for alle skolens elever. Som skole har vi en høj succesrate med hensyn til at udvikle faglige inkluderende læringsmiljøer. På baggrund af vores erfaringer kan vi ikke anbefale, at elever ekskluderes til særlige hold, hvor deres faglige/sproglige niveau lige ”fixes”. Vi anbefaler derimod en forøgelse af de faglige ressourcer/ kompetencer der allerede er til stede på skolerne, når hensigten er at løfte de to-sprogede drenges faglige niveau. Bilag 5 - Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet. 1. Ændring af økonomimodel for skoler ”Den nuværende økonomimodel for folkeskolerne, er bl.a. baseret på en angivelse af tosprogethed og social udsathed” (side 17) Vi anbefaler, at man fortsat udløser ressourcer i forhold til disse kriterier. Vi vurderer, at et af vores succeskriterier for at udvikle inkluderende læringsmiljøer for bl.a. to-sprogede drenge er, at skolen ved hjælp af de ekstra bevilgede ressourcer, gives mulighed for at målsætte og optimere læringspotentialet for de særlig sproglig/socialt udsatte elever. Bl.a. via ressourcecentrets sociale, pædagogiske og faglige kompetencer, herunder de dansk som andetsprogs fagpersoner, der i tæt samarbejde med lærerne, skaber inkluderende og fagligt udviklende læringsmiljøer for vores udfordrede tosprogede elever. Vi anbefaler i øvrigt, at der ikke skelnes mellem vestlig og ikke-vestlig tosprogethed i forbindelse med ressourcetildelingen. På Peder Lykke Skolen modtager vi bl.a. elever efter et år i modtageklasse. I den forbindelse har eleverne uanset vestlig eller ikke-vestlig sproglig baggrund brug for særlig tilrettelagte indsatser for at kunne profitere af undervisningen og tage en dansk afgangsprøve med tilfredsstillende resultater. De nødvendige resultater, der kvalificerer dem til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. 2. Omlægning af ressourcer fra skoler til dagtilbud Der er forskningsmæssigt belæg for, at en tidlig indsats af høj faglig kvalitet, er afgørende for chancelighed for de mest udfordrede børn. Samtidig vil en intensiveret tidlig indsats, mindske behovet for kompenserende indsatser i skoleforløbet. (side 18) Gennem et fagligt/professionelt samarbejde i Peder Lykke Skolens ressourcecenter koordineres alle skolens ekstra tildelte ressourcer med henblik på at kvalificere inkluderende læringsmiljøer for alle vores elever, herunder vores særlig udfordrede tosprogede elever. De indsatser der iværksættes har oftest til hensigt at støtte de særlig udfordrede elever i deres vante læringsmiljø. Indsatsen betragtes som en dimension i den almindelige fagundervisning og altså ikke som en kompenserende indsats. Det er vores vurdering, at børn der fx er sprogligt udfordret ved skolestart ofte vil være udfordret gennem hele deres skoleforløb. Det er samtidig vores erfaring, at de kontinuerlige fokuserede indsatser vi, som følge af den nuværende ressourcetildeling, kan tilbyde betyder, at de sprogligt udfordrede elever følger den nødvendige faglige progression. På Peder Lykke Skolen har vi succes med, at de udfordrede to-sprogede opnår de kompetencer fagligt/socialt som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samarbejde mellem fagpersoner, herunder uddannede dsa-lærer, vidensdeling og forventning om højt fagligt niveau er hjørnestene i dette arbejde. Desuden har etableringen af ressourcecentret haft stor betydning for arbejdet med inkluderende og fagligt udviklende læringsmiljøer. Arbejdet i skolens ressourcecenter forudsætter dog, at der tildeles tilstrækkelige ressourcer til, at uddannede fagpersoner kan vejlede og sparre med lærerne. Dette faglige/pædagogiske udviklingsarbejde, tilknyttet skolens ressourcecenter, kan ikke erstattes af tidlig sproglig indsats i daginstitutioner eller særlig tilrettelagte turboforløb ekskluderet fra elevernes daglige læringsmiljø. Ligeledes kan tiltagene i skolereformen (flere undervisningstimer og understøttende undervisning) ikke kompensere for fagligt kvalificerede lærerressourcer. Ud fra denne argumentation anbefaler vi, at der fortsat tildeles særlige økonomiske ressourcer til folkeskoler ud fra sociale og to-sprogs-kriterier med henblik på at forøge chanceligheden i forhold til faglig og social udvikling. Desuden at der fortsat på de enkelte skoler uddannes lærere med særlige kompetencer inden for dansk som andetsprog til at løfte denne opgave. Venlig hilsen Zahid Akhtar Lennart Kjellerup Formand Skoleleder