Oprettet: 20. august 2015
Svarnummer:
50

Indsendt af

Katja Vermehren

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Kære Borgerrepræsentation. Jeg har før skrivende stund skubbet tanken om at skrive et høringssvar væk. Jeg deltog i kommunens borgermøde et par måneder tilbage og må indrømme, at det virkede som en tabt kamp, at krybe til tasterne og bidrage til debatten, om det kommende byggeri på den tomme DSB grund. Men noget i mig håber så inderligt, at en sådan beslutning rent faktisk ikke er forudbestemt; at kommunens borgere i virkeligheden lige netop her, har mulighed for at blive hørt. Så her kommer mit håb på skrift: - På grund af bl.a. den kommende metro varsles det, at området omkring Nørrebro St. bliver landets 3. mest befærdede knudepunkt. Derfor virker det absurd i mine ører, at kommunen ser fordele i, at lade en privat bygherre bygge et så enormt boligbyggeri, i lige netop dette område. - Området er i forvejen i underskud af grønne områder - Der bliver langt færre parkeringsmuligheder i området - En af de lokale forretningsdrivende, ejeren af Føtex, kan med Danicas byggeri (der bruger hele matriklens bebyggelsesprocent og mere til) aldrig bygge mere på sin del af matriklen. - Der er ingen krav fra kommunen til, at boligerne skal være til at betale for studerende (ej heller, at de overhovedet skal være studieboliger) - Det 100 meter høje tårn der skal være tilgængeligt for alle, kommer der muligvis brugerbetaling på (sagt på borgermødet) - De øverste etager i tårnet er slet ikke tiltænkt studerende, men bl.a. gæsteforelæsere, som sagt på borgermødet. Jeg ønsker: at DSB grunden bliver brugt til noget fornuftigt. Og jeg ser fornuften i, at en så stor tom grund bliver brugt til beboelse. Og særligt til studerende, som bestemt har brug for en billig bolig i byen tæt på uddannelsesinstitutionerne. Men denne brug skal gøres med omtanke for de beboere, der i forvejen kalder området deres hjem. Og for at være ærlig, så føles det som alt andet end det. Tak fordi du har læst mit høringssvar. Med inderligt ønske om at blive hørt, Katja Vermehren

Få nyt om høringer

Abonnér