Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 22. september 2013
Svarnummer:
141

Indsendt af

Hans Mørch

Virksomhed / organisation

3089273

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Det er helt uacceptabelt at ændre lokalplanen så drastisk og man må stille krav til de ansvarlige politikere om at forslaget til lokalplanen ikke vedtages. Da etape 1 af byggeriet på Øresund Parkvej blev solgt, blev købere stillet i udsigt at Skanska ville opføre et p-hus/kælder på området ml. Amagerbanen og metrolinien i forbindelse med en evt. opførelse af etagebyggeri i samme højde som bygningerne på hhv. Øresund og Sundby Parkvej. Dette er som bekendt ikke sket endnu. Det forstås at Skanska årligt søger om og bevilliges dispensation fra kravet om opførelse af p-hus. Kbh. Kommune har således svigtet sin forpligtelse fsv. angår p-muligheder overfor de berørte borgere. Vedtages lokalplanen som foreslået, vil man have ført beboerne bag lyset ved at foregøgle at byggeriet på grunden maksimalt ville være 17 m. og så efterflg. tillade byggeri på op til 37 m. Det vil i givet fald medføre betydelige skyggegener for beboerne og virke ødelæggende for dem harmoni der er i området og må betegnes som ansvarspådragende vildledning.