Oprettet: 2. april 2013
Svarnummer:
402

Indsendt af

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Virksomhed / organisation

Den Kgl. Livgarde

Postnr.

1123

By

København K

Høringssvar

TIL BEBOERE, BORGERE OG POLITIKERE Den Kgl. Livgardes Musikkorps vil gerne takke de mange interesserede, som har forholdt sig til og kommenteret projektet med et nyt musikhus på Livgardens Kaserne. Vi vil gerne have lov til at takke alle, uanset om I er imod projektet, eller om I mener, at det et godt projekt. I har i hvert fald vist jeres interesse og deltaget i en betydningsfuld debat. Vi er klar over, at mange af Jer, der har haft indlæg, der ikke støtter bygningen af et nyt musikhus, har en stor kærlighed til Kongens Have og den historie, der er forbundet med samme. Vi håber, at I er klar over, at vi har den samme kærlighed til Kongens Have og vores arbejdsplads, Livgardens Kaserne. Vi føler selv, at vi er en vigtig del af den kulturarv, som vi alle gerne ser bevaret - om end på forskellig vis. Vi håber derfor, at politikerne i Københavns Kommune fortsat vil gennemføre deres tidligere beslutning, og dermed bygge et ordentligt musikhus, som vi kan fungere og spille i. De mange år uden egnede faciliteter har været opslidende, og vi ser frem til en endelig og positiv løsning. Venlig hilsen, Musikerne ved Den Kgl. Livgardes Musikkorps