Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Oprettet: 20. juni 2014
Svarnummer:
87

Indsendt af

Dortea Noll

Virksomhed / organisation

Grundejerforeningen Vestre Solvang

Postnr.

2300

By

kbh s

Høringssvar

Høringssvar fra Grundejerforeningen Vestre Solvang: Skoledistrikter 2015/16 Den foreslående ændring af skoledistriktet for Ørestad skole og heraf overflytning af distriktsområder til Dyvekeskole giver Grundejerforeningen Vestre Solvang anledning til at sende et samlet høringssvar. Høringsvaret er understøttet af en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret af 30 husstande i Grundejerforeningen. Undersøgelsen mål var at afdække den reelle effekt af distriktsændringen, blandt andet hvor mange forældre der vil søge et andet alternativ end Dyveke og hvor mange børn der vil gå på Ørestad som konsekvens af søskende garantien, hvis ændringen træder i kraft. Resultatet er vedlagt. Grundejerforeningen Vestre Solvang er i mod ændringen af skoledistriktet for Ørestad skole og mener at ændringens negative konsekvenser er langt højere end de usikre positive konsekvenser som kommunen mener at få ud af ændringen. Vi er ligeledes meget skeptiske overfor forslaget fra Fælledigets forældre gruppe, der lægger op til at splitte distrikt ændringen op i mindre områder en det foreslåede. Så længe der er børn der skal krydse Vejlands Alle er en løsning uacceptabel. Samtidig vil et sådan forslag skabe endnu flere splittelser af venskaber og tilhørsforhold til nærområdet for de børn der skal på hver sin skole, blot fordi de bor på den anden side af Kongelundsvej. Sikker skolevej Den absolut største konsekvens af ændring i skoledistriktet mellem Ørestad og Dyveke er at børn fra rode 342/341 får en skolevej, hvor de skal krydse en af områdets mest trafikkerede vej (Vejlands Alle) til og fra skole, samtidig vil den for de fleste børn i roden blive gjort unødvendig lang. Den nuværende skolevej til Ørestad skole er netop præget af at være meget trafiksikker og giver både børn og forældre mulighed for at cykle, gå, løbe på løbehjul etc. langs stisystem, gode cykelstier og indtil flere sikre lysreguleret overgange på Kongelundsvej. Vi mener at en evt. ændring af skoledistriktet fører til: • At der skal laves trafikale ændringer ved krydset Vejlands Alle/Rødemellemvej/Kongelundsvej for at sikre en sikker skolevej, eksempelvis etablering af gangbro/tunnel/skolepatrulje etc. • At forældre skal følge børn til og fra skole i længere tid (op til 5.-6. klasse trin), det betyder mindre fleksibilitet i forhold til eksempelvis legeaftaler og mulighed for at børnene selv kan gå hjem efter skole og fritidstilbud. • At legegruppe og legeaftaler bliver udfordret pga. den store geografiske spredning af børnene – enhver forældre vil være udfordret ved at fragte 5 børn over Vejlands Alle i myldretiden • At flere forældre vil benytte bil for at aflevere og hente børn i de mindre klasser pga. skolevej der krydser Vejlands Alle – det er skidt for kommunernes ambitioner i forhold til sundhed og bevægelse for kommunens yngste Nærmiljøet og tilknytning til Ørestad I gennem de sidste par år har Grundejerforeningen Vestre Solvang oplevet en større tilgang af børnefamilier der har valgt at bosætte sig i et villakvarter, der ligger tæt på Ørestad og dets nye tilbud. Det har betydet, at området har oplevet at mange ældre huse er blevet ombygget og moderniseret eller revet ned og bygget nyt - hvilket har givet hele kvarteret et tiltrængt løft. Mange familier har været tidligere beboere i Ørestad City eller Ørestad Syd, men valgt at flytte væk fra lejlighed og i hus, i takt med at familien har udvidet sig. En afgørende årsag til at flytte til netop det område, som rode 342 dækker er, at man er en del af den nye bydel der er ved at vokse op omkring Ørestad. Vi er brugere og bidragydere af og til det kultur og foreningsliv der er ved at vokse op i og omkring Ørestad. Vi er en del af det netværk, der netop bliver dannet ved at vores børn går i samme institutioner og skole som alle andre børn der bor i og omkring Ørestaden. Derfor vil en ændring af skoledistriktet føre til en splittelse af tilhørsforhold for vores børn, deres aktiviteter, venskaber, bibliotek, naturcenter etc. er orienteret mod Ørestaden, mens deres skole vil tvinge dem i en anden retning. Alternativt skolevalg – reel effekt af ændring i skoledistrikt Vores spørgeskema undersøgelse indikere at konsekvensen af ændringen vil betyde at forældre vil søge et andet alternativ end Dyveke skolen. Dette vil, alt andet lige, betyde at flere børn vil rykke til privatskole. Konsekvenser af et tilvalg af privatskolen vil betyde: • At de få elever man forventer, at kunne rykke på den korte banen, vil blive langt mindre (jf. kommunens egen beregninger) • At kommune vil opleve en endnu højere andel af ressourcestærke forældre der søger privatskole • At forældre der har tilvalgt kommuneskolen, fordi de har bosat sig i Ørestad skoles skoledistrikt, kan føle sig nødsaget til at søge andre alternativer herunder privatskole. På grundejerforeningens vegne, Dortea Noll, Floridavej 3, 2300 KBH S