Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Høringssvar vedr. skoledistrikter 2015/2016 Som forældre til kommende skolebørn bosiddende i rode 208 er vi dybt bekymrede for planerne om at ændre skoledistrikterne som foreslået. Det er vi af flere grunde: 1) En unødvendig lang og farlig vej til skole: Vores børn sendes ud på en unødvendig lang og ualmindelig farlig vej, hvis de skal fra Toftegårds Plads til Bavnehøj Skole. Den eneste vej er ud af Vigerslev Allé, og her kører man side om side med tæt og tung trafik. Fartgrænsen er 60 kilometer i timen – og der køres ofte hurtigere på grund af vejens udformning - og cykelstien er på en del af ruten nærmest ikke tilstedeværende, men kun en afstribning på vejen. Man cykler altså med få centimeters afstand fra lastbiler, busser og biler, der kører hurtigere end i en almindelig byzone. Selv som voksne og rutinerede cyklister er det en rute, vi ikke er begejstrede for. I dette sommervejr er det selvfølgelig fristende at køre gennem Vestre Kirkegård, men det vil ikke være en mulighed i vinterhalvåret, hvor det er bælgmørkt om morgenen, og hvor der ikke ryddes for sne så tidligt på dagen. Den korteste skolevej bliver nu 2,6 kilometer til Bavnehøj Skole i stedet for de 600 meter, vi vil have til Vigerslev Allé Skole. Det vil få stor betydning for vores børn, at deres vej til skole blive længere og deres skoledag dermed også forlænges, og det vil få stor betydning for os forældre og vores arbejdstid, da vi vil skulle følge vores børn til og fra skole på en længere strækning og i en langt længere periode, end vi vil skulle til Vigerslev Allé Skole. Hvor vi før skulle afse fem minutters transport hver vej til skole, skal vi nu afse 20-25 minutter hver vej. Det vil reelt betyde, at i hvert fald en af os vil skulle gå ned i arbejdstid. 2) Kvarterets sammenhæng ødelægges: Boligkvarteret omkring Toftegårds Plads er fysisk adskilt fra området omkring Bavnehøj Skole af blandt andet Vestre Kirkegård. Vores børn har allerede dannet venskaber og netværk med andre børn fra nærmiljøet – fra daginstitution og fra nærområdet, hvor vi mødes på legepladser og til fritidsaktiviteter. En del af ideen med folkeskolen er at skabe et fællesskab børnene imellem – også efter skoletid. Det vil ikke være muligt i de små klasser, med mindre forældrene har tid og overskud til at organisere 'taxi-kørsel', for med de lange afstande og usikre veje kan børnene ikke forventes selv at kunne komme til og fra kammerater, før de er midtvejs på mellemtrinnet. Vi frygter derfor, at vores børn nemt vil stå uden for fællesskabet, og kammeratskabet vil blive sat på en prøve, da der kun vil være få børn at følges med til og fra skole, og de ikke vil møde deres skolekammerater i deres hjemlige nærmiljø. 3. En kortsigtet løsning Dette forslag til ændring af skoledistriktet virker ikke som en gennemtænkt, langsigtet løsning. Tværtimod. Ifølge Københavns Kommunes egne planer for udviklingen af Valby, forventes der at flytte flere tusinde nye borgere ind i bydelen i de kommende år, og de eksisterende skoler kan forventes at få samme pladsproblemer om ganske få år igen. Kan vi dermed forvente at skoledistrikterne igen ændres, og yngre søskende igen flyttes til et nyt skoledistrikt? Det frygter vi. Da det tilsyneladende ikke er muligt at udbygge Vigerslev Allé Skole yderligere, opfordrer vi til, at man i stedet ser på behovet ved de mange nye og kommende boliger i området og i stedet planlægger langsigtet og tilfører området en ny skole – eventuelt i forbindelse med de nye byggerier på FLSchmidt-grunden eller området omkring Grønttorvet. Det vil forkorte skolevejen betydeligt for børnene – både de, der skal til Bavnehøj Skole, og de der skal til Kirsebærhavens Skole – og det vil sikre en sammenhæng i kvarteret, frem for den splittelse af området, der her er lagt op til. Af indstillingen fremgår det, at skolernes grunddistrikter siden 2011 er blevet besluttet med baggrund i principperne kapacitet, fordeling (modersmål og escs), trafiksikkerhed og mindste indgreb overfor forældrene. Hverken trafiksikkerhed eller minimums-indgreb overfor forældrene er gældende her, og spørgsmålet om kapacitet er en stakket frist, der højst sandsynligt allerede om få år igen vil sætte kommunen og Valbys børnefamilier i samme situation. Spørgsmålet om fordeling må altså være den eneste årsag til, at Københavns Kommune vil ændre distriktet. Men det nævnes ikke med et ord, hvordan – eller med hvilke ressourcer – opgaven med fordeling i øvrigt skal løftes. Det kan jo tolkes som, at det er børnene fra Rode 208 alene, der skal løfte den opgave. Ifølge høringsmaterialet går 40 procent af de børn, der i dag bor i Bavnehøj Skoles distrikt, på privatskole. Man kan frygte, at flere forældre vil vælge privatskole, og elevfordelingen og børnene i København vil blive endnu mere splittet, end de er nu. Spredningen af elever vil få den modsatte effekt, da de ressourcestærke familier i stedet vil flytte væk eller vælge privatskole. Det er svært at se, at denne foreslåede ændring af skoledistrikter vil sænke dette tal, med mindre der følger en langsigtet, bindende plan for at højne niveauet på skolen både socialt og fagligt, samt en måde at sikre en tryg skolevej fra Toftegårds Plads til Bavnehøj Skole, og en pose penge til at føre den ud i livet med. Som ellers stærke tilhængere af folkeskolen overvejer vi nu på det kraftigste at vælge privatskole. Hvis Københavns Kommune alvorligt overvejer at gennemføre de foreslåede ændringer af skoledistrikterne, bør det ske med meget længere varsel, så man som familie har mulighed for at planlægge ud fra det og slå sig ned i et område, hvor man kan forvente at ens børn kan gå i skole og danne relationer i sit umiddelbare nærmiljø.