Høringssvar vedrørende Flytning af loppemarkeder fra Indre By

Oprettet: 8. maj 2014
Svarnummer:
16

Indsendt af

Anne Østrup

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Vedr. høring: Flytning af loppemarkeder fra Indre By Jeg vil gerne udtrykke min store utilfredshed med den foreslåede flytning af loppemarkeder fra Indre By. Selvom man selvfølgelig må have forståelse for, at der er efterspørgsel på de eftertragtede, centrale torve og pladser i Indre by i forhold til afholdelse af markeder m.v., vil jeg gerne fremhæve flere vægtige grunde til at fastholde den nuværende ordning omkring de fire faste antikmarkeder på deres nuværende plads: 1) Der er tale om en langvarig københavnsk tradition, som tiltrække et bred udsnit af københavnere uge efter uge i sæsonen. 2) Den faste placering i Indre By betyder, at markederne er yderst velbesøgte af turister, især fra de mange krydstogtskive, som ikke nødvendigvis vil finde vej til pladser på Vesterbro, Nørrebor etc., 3) Disse markeder forhandler stort set udelukkende antikviteter og design-genstande, herunder for eksempel fra Kongeligt Porcelæn, diverse store danske designere - alle ikoner for dansk kultur-og designliv - en særdeles effektiv måde at promovere dansk kultur 4) Det at markederne er tilbagevendende hver uge i sæsonen betyder, at turister kan slå op i deres guide-bog og nemt finde markederne - som næsten altid er anført i de ledende guide-bøger. Lejlighedsvise markeder har sværere ved at etablere sig, promovere sig og tiltrække turister. 5) Der har aldrig været større interesse for antikviteter, lopper og genbrug - DR kører i øjeblikket 3-4 programmer om selvsamme emne i prime time, hvilket vidner om særdeles stor interesse i Danmark. 6) Københavns Kommune ønsker at fremme en dagsorden om genbrug og miljøbeskyttelse. Loppe- og antikmarkeder fremmer i særdeleshed en bevidsthed om, at gamle og brugte ting har æstetisk og funktionel værdi, og går mod tendensen om endeløst køb- og smid - væk - kultur. 7) Andre type markeder er i højere grad niche-orienterede, og vil ikke tiltrække samme mængde mennesker. Nu hvor København har fået Torvehallerne er behovet for et fast delikatesse- og fødevaremarked i høj grad opfyldt. Jeg er kommet på Indre Bys antikmarkeder igennem 15 år. De er altid særdeles velbesøgte og en magnet for turister. De er en del af Indre Bys kulturliv. Jeg bor på Østerbro, hvor vi både er udsat for visse fodboldfans, som på vej til og fra Parken sviner og opfører sig utilstedeligt, og store sportsevents, som blokerer trafik og det almindelige butiksliv. Fair nok. Men antikmarkederne i Indre By er til stor glæde for rigtig mange mennesker, som weekend efter weekend kommer på disse markeder - og uden gene og postyr for andre mennesker. Bevar dem i deres faste form. Med venlig hilsen, Anne Østrup