Høringssvar vedrørende Nokken - lokalplan 507

Oprettet: 3. april 2014
Svarnummer:
41

Indsendt af

Sidsel Hansen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

For at starte med det gode, vil jeg rose lokalplanen for Nokken for at være et visionært forsøg på at sikre en af de få selvgroede grønne oaser, der er tilbage i København. De seneste år har da også vist, at flere og flere københavnere bruger området rekerativt. Jeg synes lokalplanen i høj grad er udformet i respekt for Nokkens egenart, men der er nogle alvorlige mangler. Jeg er selv nokkebo. Min grund har i flere omgange ligget fuldstændig under vand i op til en måned ad gangen. Selvom jeg ikke har andedam har ænderne boltret sig i min have. Lokalplanen for Nokken tager ikke hensyn til de meget alvorlige oversvømmelsesproblemer, Nokken har været ramt af i forbindelse med både smeltevand og skybrud. På grund af anlæg af nyttehaverne Lille Nok og senest Øko-haverne og Prøvestenen, er Nokkens naturlige afvanding mod krat og grøft langs Lossepladsvej/Artillerivej forsvundet. De tre haver er alle anlagt højt over Nokkens grundniveau, så Nokken nu ligger nede i “en gryde”. Drænene i Økohaverne og Prøvestenen fungerer ikke. Det betyder at vand fra hele arealet smales på Nokken. Det har medført flere alvorlige oversvømmelser og huse, der har måttet nedrives. Selvom udlejer af området, Københavns Ejendomme, har erkendt et slags ansvar ved at erklære sig erstatningspligtige i forbindelse med evt. fremtidige oversvømmelser, har de undladt at iværksætte en præventiv sikring mod oversvømmelse, under henvisning til at kommende kloakering vil kunne klare problemet. Det er jeg imidlertid dybt uenig i. De mængder af vand vi har oplevet, ville selv ikke en meget stor kloak ikke kunne opsuge. Jeg oplever det som manglende rettidig omhu, at udlejer ikke har taget de nødvendige skridt til at sikre deres lejere. En andet alvorligt problem med lokalplanen er det fremtidige stiforløb med opfyldning foran Nokkens fiskehuse langs stranden. Husene er det mest oprindelige, der er tilbage af Nokken. Deres placering umiddelbart ud til vandet er historisk bestemt. Her har fiskere siden 30’erne haft deres både og fiskegrej. Der er tale om en meget kort vandstrækning på 100 – 150 meter. I midten af den er allerede et grønt område “spejderdrengens grund”, hvor alle besøgende kan slå sig ned og nyde udsigten til vandet. Københavns borgere vil kunne få en meget smuk og varieret gåtur, hvis de på dette første stykke af Nokken, bevæger sig ad Strandvejen. Den fremtidige cykelsupersti må kunne etableres på en måde, så der på det stykke er plads til både cyklister og gående. På den måde vil de gående også meget lettere kunne opleve den særlige atmosfære, som livet på Nokken byder på. mange hilsner Sidsel Hansen, Hovedgaden 11A