Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 24. september 2013
Svarnummer:
177

Indsendt af

Tetyana og Alexander Friederich

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere i Københavns Kommune Vi vil gerne minde jer om, at I er folkevalgte, og skal repræsentere folket, dvs. borgerne og deres synspunkter. Det håber vi meget på, at I vil gøre i denne sag, hvor det vist snart er slået fast med syvtommersøm, at man fra Kommunens side har skudt helt ved siden af. De mange protester er et udtryk for, at folk faktisk er rigtige glade for at bo i området ved Amager Strand … endnu, men frygter den udvikling, der ved at ske, og hvad det kan komme til at betyde for området. Nogle har allerede taget konsekvensen og sat deres lejligheder til salg. Høje bygninger skyder op som paddehatte, trafikken forøges, støjniveauet stiger, stranden forurenes, grønne områder forvandles til beton, sollys forsvinder, skygger får magt, udeliv ødelægges, folk mistrives, børnene søger inden døre (hvem gider lege i en mørk baggård?) …. Ja man kunne nemt fortsætte listen…. for til sidst at konkludere, at alt det tætte og massive byggeri ikke er til glæde for andre end … ja det behøver vi vist ikke nævne, for det ved vi jo godt. Hvis I blot ville vise en smule respekt og forståelse for de eksisterende beboere herude. Kom forbi og se, hvor dejligt et område, det trods alt stadig er. Bevar det, lad os beholde livsglæden, muligheden for at slappe af på en ordentlig måde herude efter en lang arbejdsdag. Giv de mange børn plads til at lege og udfolde sig i lyse og luftige omgivelser. Det vil gavne dem senere hen i livet. Sidst men ikke mindst vil vi gerne høre, om der skulle være nogle af jer der har børn i F/S Rosa? Nej vel? Det tænkte vi nok, for så ville I ikke sige ja til at placere et p-hus der. Igen tænk jer om, og sæt jer i beboernes sted. Det vil være os, der kommer til at leve med jeres fejltagelser…. Hvis vi ikke flytter forinden!!! Med venlig hilsen Tetyana og Alexander Friederich