Høringssvar vedrørende Lergravsvej - lokalplan 503

Oprettet: 7. september 2013
Svarnummer:
41

Indsendt af

Christina Hougaard

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikkere på Kbh's rådhus Jeg opfordrer jer på det kraftigste til at tænke jer godt og grundigt om, før I overvejer ændre den nuværende lokalplan og dermed ødelægge området omkring Øresund Strandpark. Dette gør jeg af følgende årsager: 1. Jeg hilser et nyt byggeri velkommen på grunden ved siden af Øresund Strandpark, da området selvfølgelig skal færdigbygges. Men det er afgørende at det sker under de forudsætninger i lokalplanen, som er gældende i dag. Et byggeri med en højde på mere end 4 etager, vil ødelægge de kvaliteter, vi oplever i dag i vores boliger. Der er ikke brug for at ødelægge et dejligt og skønt område med etagebyggerier, der vil rage langt op over eksisterende boliger, bare fordi I gerne vil have kvantitet fremfor kvalitet. 2. SKANSKA fremlagde for købere af lejlighederne i Øresund Strandpark i hhv. 05 og 07 et salgsprospekt, hvor man lagde vægt på: LYS, LUFT og SOL TIL ALLE fra morgen til aften. Gennemføres de ønskede ændringer i lokalplanen betyder det, at solen vil forsvinde fra haver og altaner meget tidligt på dagen. Noget der i sig selv har stor kvalitet for os beboere! 3. Vi har allerede masser af højhuse i dette område. Noget er ikke en gang bygget endnu, så der er afgjort ikke brug for flere "klodser". 4. Tag for en gangs skyld hensyn til eksisterende beboere (også) - ikke kun de nye tilflyttere, der har den fordel at de VED, hvad de køber/lejer, og fratag ikke områdets kvaliteter blot for en hurtig fortjeneste. Kvalitet kan og skal også måles i kroner og øre, ikke kun kvantitet. 5. Lær er fejlene begået i Ørestaden og gentag dem ikke her! Venligst Christina Hougaard