Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

Oprettet: 4. april 2013
Svarnummer:
52

Indsendt af

Jakob Thyssen Valerius

Postnr.

1561

By

København

Høringssvar

Som beboer i området omkring Enghave Brygge tillader jeg mig hermed at fremkomme med bemærkninger til det fremlagte planforslag: Noget af det mest attraktive i København er netop havnen og vandspejlet. På den baggrund er det helt uforståeligt, at det netop er dette. man nu ønsker at inddrage til endnu en omgang kønsløst lejlighedsbyggeri. Udfra tegningerne og de markeringer, som allerede er foretaget med bøjer, ligger det klart, at det allerede smalle havneløb nu reduceres til blot en bred kanal uden nogen egentlig herlighedsværdi. I det omfang projektet gennemføres, eliminerer man den sidste mulighed, der var for at skabe et attraktivt havneområder med liv og udfoldelsesmuligheder for alle Vesterbros beboere (noget der i den grad ellers er behov for). Dette er noget, som man givetvis vil fortryde i årene fremover. For et par måneder siden kunne man i pressen læse, at "løbet var kørt" og interessenterne tidligere burde have protesteret mod planerne. Det blev samtidig fremhævet, at hensynet til grundejerne tilsagde, at projektet nu ikke kunne ændres. Jeg stiller mig helt uforstående overfor dette synspunkt. Det må vel netop være meningen med nærværende høring at inddrage de forskellige synspunkter - og jeg kan i øvrigt ikke se, at man tidligere her på portalen har foretaget høringer over projektet. Jeg synes med andre ord, at beboerne er blevet taget lidt som gidsler i denne sag. Men det lader altså til, at Kommunen har låst sig fast til projektet - og man skal dermed næppe forvente det store af nærværende høring - men nu forsøgte jeg altså alliiveel...