Oprettet: 31. marts 2013
Svarnummer:
309

Indsendt af

Ulla Tychsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Dette er ikke historien om den grimme ælling, som blev til en smuk svane men historien om øvelokalet som voksede og voksede...... Jeg synes bestemt, at Musikkorpset skal deres øvelokale. De glæder både danskerne og turisterne med deres musik. Men jeg synes bestemt ikke, at øvelokalet skal ligge på Eksercerpladsen og helt bestemt ikke med et amfiteater i Kgs. Have. Som rigtig mange andre synes jeg, at det ville være hærværk mod den smukke gamle have. Jeg har deltaget i begge høringer. Begge gange er der kommet interessante ting frem. Første gang viste det sig, at det ikke alene skulle være et øvelokale men også en koncertsal. Anden gang kom det frem, at soldaterne også skal bruge det som briefingslokale og at to skure på Eksercerpladsen (2x150 kvm) skulle rives ned og materiel herfra placeres i "øvelokalet". Hvad mon lokalet mere kan/skal rumme? Efterhånden kan man vist ikke kalde det et øvelokale, i givet fald et meget, meget stort øvelokale på 1300 kvm. Der blev på møderne givet udtryk for, at det var meget nødvendigt for musikerne, at de havde 100% råderet over lokalet, da de aldrig vidste, hvornår de skulle øve. Dette hænger ikke sammen med, at der på møderne blev givet udtryk for at befolkningen skam kunne benytte koncertsalen til teater og musik. Det endte da også med, at det kun var i korpsets sommerferien, at vi andre kunne få glæde af salen. Og så er der amfiteatret, som jo er en historie for sig selv. Det virker bestemt ikke som om, teatret er til havens fordel/glæde. Hvorledes kan Kgs. Haves gæster gør brug af den? Musikorpset vil bruge det som øvested, når vejret er godt. Men da de jo aldrig ved, hvordan deres øveplan ser ud, betyder det vel, at menig mand igen kun kan bruge det ifm korpsets sommerferie? Hvem henvender man sig egentligt til, hvis man vil benytte salen eller amfiteatret - Kommunen eller Musikkorpset? Hvem "ejer" i sidste ende amfiteatret? Det ligger i Kgs. Have men når alt kommer til alt, så har kasernen vel fået udvidet deres aral og ender det der? Endelig er der placeringen af Amfiteatret. Det er bestemt ikke en optimal placering for musik eller teater at skulle performe lige ud til Gothersgades trafikstøj. Mit budskab. Drop Amfiteatret og grav øvelokalet ned. Så tror jeg, at rigtig, rigtig mange bliver glade.