Oprettet: 26. marts 2013
Svarnummer:
262

Indsendt af

Annelise Ryberg

Postnr.

1270

By

København

Høringssvar

Lokalplanen set i forhold til mål og værdier i planlægningen: Lige hånt henover vedtagne beskyttelseslinjer for Naturbeskyttelse og Fortidsminder i Kongens Have oplever vi denne gang klar intension om kannibalisering af københavnernes historiske have. Der er med dette forlag til lokalplan tale om styrelsessvigt i sådan en grad - at jeg først anså det for en misforståelse. København oplever dagligt vandring fra land til by. I 2050 ventes verdens samlede befolkning at være ni milliarder, hvoraf 80% vil bo i byområder. Inden føje år vil København kæmpe med hidtil usete sociale og miljømæssige problemer, som skyldes belastninger fra denne overbefolkning samt den medfølgende forurening. København får brug for sine parker - i ubeskåret stand.