Oprettet: 17. marts 2013
Svarnummer:
166

Indsendt af

Niels Erik Garde Kongshaug

Virksomhed / organisation

privat, bor iStore Kongensgade

Postnr.

1264

By

København

Høringssvar

Der er en offentlig sti, der nu fjernes. Det er hjørne-indgangen, som vil blive lukket og gennemgang dermed hindret. Dette er ulovligt, da denne sti har været der så længe, at der er vundet varigt hævd på passagen. Hvis der skal bygges et øvelkale, skal denne passage således sikres rundt om bygningen. I henhold til Danske Lov vindes hævd (ordinær hævd eller brugshævd) på en råden, hvis denne vedvarende har fundet sted i mindst 20 år. I dette tilfælde er der tale om d servituthævd. Servituthævd giver den hævdende en begrænset ret til ejendommen. Servituthævd foreligger typisk i form af færdselsrettigheder over fremmed persons ejendom. Dette er tilfældet her. I øvrigt stiller jeg mig bag følgende synspunkter: 1. Behovet for et øvelokale retfærdiggør ikke at dispensere fra fortidsbeskyttelseslinjen eller ophæve fredningen af Kongens Have 2. Det er ikke et øvelokale, men et koncerthus med plads til et publikum på 150 personer. Det er ikke acceptabelt at opføre en bygning, der i grundplan er 300 m2 større end Rosenborg Slot. 3. Selv om bygningen vil blive gravet 2,5 – 3 meter ned i terræn, vil den have en højde til kip på 11,5 meter og være på højde med træerne i Kavallergangen 4. Amfiteaterets scene i bunden af hullet er al for stor til stedet, den foreslås til 14 x 14 meter, hvilket er på størrelse med Kuppelsalen på Fredensborg Slot 5. Musikkorpset kan finde et andet sted at øve. Skt. Andreas Kirke er oplagt, lige på den anden side af gaden, eller Skt. Pauls Kirke eller Musikvidenskabelig Institut i Klerkegade er eksempler på mulige lokaler i nærområdet 6. Kongens Have er anlagt for mere end 400 år siden, og er Danmarks ældste have med autentiske træk og stier, der kan dateres tilbage til Christian IV. Dens historie og symmetri vil blive ødelagt, hvis lokalplanen bliver vedtaget 7. Kongens Have er også i europæiske sammenhænge helt unik og har potentiale til at komme på UNESCOs liste for verdens kulturarv, hvis den vel at mærke ikke bliver skændet med opførelsen af Forsvarets byggeri 8. Byggeriet vil tage 30% af udsynet og dermed aftensolen mellem haven og eksercerpladsen