Oprettet: 25. februar 2013
Svarnummer:
70

Indsendt af

Søren Lyder Jacobsen

Postnr.

4000

By

Roskilde

Høringssvar

Glimrende forslag. På en gang løser man en lang række udfordringer. Voldgraven bliver forlænget/retableret til glæde for alle Rosenborgs besøgende. De frygteligt grimme skure op mod slottet forsvinder. Hele skellet mellem kasernen og Kongens Have bliver fornyet, og det grimme ståltrådshegn forsvinder. Parkeringspladserne op mod hegnet flyttes. Livgardens Musikkorps får et tidssvarende musikhus og københavnerne får en ny udendørs koncertscene. Selv om Kongens Have er fredet, kan man sagtens lave et amfiteater i det kedelige og lidet benyttede hjørne af haven, uden at det går ud over havens blivende fredningsværdier. Hele musikhuset bliver bygget på kasernens grund, så de få ulemper omkring udsigt, der måtte være, burde være til at leve med for de få naboer, der bliver berørt. De samme naboer - og mange andre - har jo så den daglige glæde ved det smukke kaserneanlæg, Musikkorpsets herlig spil og Livgardens store velvilje over for at lade andre end forsvaret bruge den dejlige eksercerplads.