Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494

På dette tidlige stadie vil jeg kun fremhæve, at det i dag fritliggende H.C. Ørstedsværk er en historisk arkitektur, og på sin vis er en smukkere arkitektur en Operaen. Bygningen skal ifølge lokalplanforslaget tildækkes af højhuse og ligegyldige boliger som er uden samspil med Havnens aktiviteter i øvrigt. Det er lykkedes for A.P. Møller, med kommunens hjælp, at skærme Operaen ved at flytte rundt på broer og tunneler, så Holmen fortsat sikkert vil være en isoleret sag. Det vil jeg vende tilbage til. Lad mig blot referere Christianshavnernet.dk i denne passage . Byplanlæggerne skal passe på, at København ikke ender som kedelig mainstream. »En by er kun interessant, hvis den både har det mainstream - og samtidig de billige arealer og lokaler, hvor alt det alternative kan ske«, Jens Kvorning, professor på Kunstakademiets Arkitektskole og leder af Center for Byplanlægning, i Politiken. Mainstream kan betyde avantgarde konverteret til nutidens livsstil, men ingen ved om den også er fremtidens, og det er i sig selv et problem, at den samlede Havnefront udtrykker en bestemt tidsbølge. Det spørgsmål Christianshavnernet stiller sig er imidlertid, om den planlagte fornyelse, en fornyelse som alene kommer til udtryk i arkitekturen, ikke i indretningen af lokalmiljøerne, er udtryk for et sygdomstegn eller et sundhedstegn, og om en lokal forvaltning magter at planlægge på en storbys vegne? Byen København er kommunen København med 557.000 indbyggere, men den er også Dragør, Glostrup og Gentofte. Byens udvikling kan derfor anskues på flere måder. I de sidste 20 - 30 år har i sær de frilagte godsarealer langs Havnefronten og Ørestad tiltrukket investeringer. Der bygges stort set kun domiciler og eksklusive boliger, som tiltrækker ny borgere, og det er godt nyt for kommunekassen, men måske denne koncentration er skidt nyt for samfundet, da den i ubemærkethed suger kraften ud af udviklingen andre steder. Samtidig er der ikke en naturlig forbindelse mellem domicilerne, de eksklusive boliger og borgernes adgang til vandet, som derfor primært øger pendlingen og trængselsproblemerne i dagligdagen. Det er ikke nogen let opgave at løse den mangeårige nedsmeltning af den københavnske infrastruktur, selv om Cityringen er godt nyt for den indre by, men man skal huske på, at København er stadig en by med omkring 300.000 boliger, som primært er 1 og 2 værelses lejligheder, og som mangler boliger til en husleje folk kan betale. Kun 30% af boligmassen er på 3 værelser, og kun lidt over 20% har 4 værelser eller derover. Boligerne på Havnefronten er meget dyre boliger, flere har givet købt for dyrt, og for at kunne sælge er mange af de ny boliger derfor uden bopælspligt, og det komplicerer de ny bydeles identitet og lokalmiljøets udvikling, og den snart sagnomspunde mangfoldighed. Mainstream koster kassen, og fænomenet med tomme boliger uden bopælspligt, kan man tage ved lære af andre steder. Derfor melder spørgsmålet sig, om den lokale kommunale planlægning er den rigtige måde at planlægge en storby på? Det at opsplitte de nedlagte godsarealer i isolerede enklaver, som er udviklet klatvis af kommunen, var måske ikke vejen frem! Hvis man tager en tur rundt, så imponerer de ny bydele ikke, hverken i Nordhavnen, eller i Sydhavnen, som nu skal fyldes op med jord, for at få mere af slagsen. Det sidste er mere udtryk for et sygdomstegn, end det er et sundhedstegn. Christianshavnernet.