Oprettet: 24. oktober 2012
Svarnummer:
2

Indsendt af

Lisbeth Rimmer

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar fra Gerbrandskolen vedrørende et styrket samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber Gerbrandskolen og de tilknyttede institutioner, Herligheden, Amsterdamvejen, OH. Berentsen og Kærnehuset har i 10 år haft et meget velfungerende samarbejde. Over årene er der udviklet en fælles kultur, hvor pædagoger og lærere i indskolingen arbejder sammen om vores fælles børn. Vi har samlet en række erfaringer med forskellige funktioner og projekter, der spænder fra understøttelse af enkeltelevers inklusion i klassen til fælles projekter for tre klasser på en årgang med aktiviteter, som udnytter både skolens og institutionernes lokaler. Vi lever derfor i nogen udstrækning allerede op til materialets målbeskrivelser og kan tilslutte os de tanker, som er beskrevet i høringsmaterialet. Imidlertid kan vi ikke læse os til det ressourcemæssige grundlag for det fremtidige konkrete samarbejde. Vi er bekymret for, om det fortsat bliver muligt for lærere og pædagoger, at være sammen i klassen og institutionen om de faglige og pædagogiske aktiviteter – ikke mindst i den aktuelle situation, hvor Gerbrandskolen er under omdannelse til en 5-sporet basisskole med deraf følgende udvidelse af samarbejdsrelationerne til i alt 7 institutioner. Vi frygter for nye praktiske barrierer, der kan vanskeliggøre samarbejdet. Skolebestyrelsen Gerbrandskolen