Høringssvar vedrørende Niels Bohr Science Park - lokalplan 492

Oprettet: 3. september 2011
Svarnummer:
12

Indsendt af

Line Alleslev Larsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Andelsboligforeningen Parkalleen ligger som en del af karreen afgrænset af Fogedmarken, Rådmandsgade, Lersø Parkalle og Jagtvej. Mellem AB Parkalleen og universitetets kommende grund er der blot en smal vej/sti (Skrivergangen). Det er ikke en bilvej men en cykel- og gangsti. Vi har længe vidst at der på et tidspunkt ville komme nye planer for brugen af grunden mellem Fogedmarken og Skrivergangen og vi har glædet os til at se hvad, der skulle ske med vores karre. Det nye projekt ser spændende ud og vi glæder os til at komme til at ligge som en af de eneste beboelsesejendomme midt i Campus. Det er derfor trist at se at man I det nye forslag slet ikke betragter os som en del af karreen, men ønsker at holde fast i muligheden for at bygge helt op ad Skrivergangen (op til 20 meter i højden) og udelukke AB Parkalleen fra at være en del af det fælles og åbne miljø. Selv om der endnu ikke er projekteret en kommende bebyggelse op ad Skrivergangen vil jeg opfordre til at man i lokalplanen allerede nu sikrer, at der ikke kan bygges højt på denne del af grunden. Ønsker man at bygge højt, bør bygningen trækkes længere væk fra Skrivergangen så der kan være et mere åbent miljø, der forbinder universitetet og den eksisterende bebyggelse.