Høringssvar vedrørende Niels Bohr Science Park - lokalplan 492

Oprettet: 11. august 2011
Svarnummer:
3

Indsendt af

Christian B. J., civ.ing., PhD

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Kære Københavns Kommune. Jeg vil dele følgende bekymringer og bemærkninger omkring bygningen af Niels Bohr Science Park. Ang. opbygningningsprocessen: Under opførelsen af de bygninger (Biocenter og Cobis) har jeg boet på RHK (Jagtvej 120) og selve processen har været ubehagelig til tider. Jeg vil forslå at I først omgang værst. Rigshospitalets Epidemiafdeling med gamle slusepatientstuer blev revet ned og dernæst blev resterne knus og sortere på stedet, hvilket naturligvis larmede og støvede bydelen til i en grad der er helt upassende. Før bygninger blev rejst, blev det spunset, så hele kvarteret rystede. Man bør overveje mulighederne for mindske larmen og rystelserne af hensyn til de beboere og universitetsafdelinger, som er nærliggende. Bygfolkene overholdt ikke altid de aftaler med start om morgenen som blev indgået med RHK. En så stor byggeproces kræver plads. Jeg håber at KK og KU vil tage hensyn til kvarterets beboere og universitetes studerende og ansatte. Universitets Grønning (UG) er det eneste grønne område i nærheden, hvor der er plads til sport. RHK og dets 414 beboere hører til brugerne. Jeg vil gerne foreslå at UG IKKE bliver brugt til byggeplads (opmagasinering af materiel). Det viser sig med garanti at byggeprocessen tager længere tid end det tager at tage en kandidatgrad. Ang. projektet: Af samme grund som angivet overfor, vil jeg ønske at der ikke tages en endnu større bid af UG end det allerede er tilfældet. Det bør garanteres offentligt at det ikke sker og at der ikke med tide skal opføres f.eks. et ekstra auditorium eller parkeringsplads. Jeg vil bemærke at Jagtvej er en travl gade og en del af SUPERCYKELSTI-netværket (http://www.cykelsuperstier.dk/dk/ruterne/rutenettet/). I fremtiden og især med udbygningen af NB Science Park vil mængden af trafik formodentlig øges. Størstedelen vil være i form af cyklister. Det bør regnes med at der skal være fremkommeligt og man måske allerede nu skal regne med en øgning af cykelstien bredde foruden ekstra plads til busholdeplads. Det bør arrangeres så passagerer fra bustrafikken ikke kommer blokerer for cykelstien og omvendt. Noget som desværre er tilfældet mange andre steder i København og omegn. Blandt de travle steder kan nævnes Ryparken Station.