Høringssvar vedrørende Restaurations- og nattelivsplan

Høringssvar: Restaurations- og Nattelivsplanen Københavns Kommune nærer en næsegrus beundring for restaurantlivet. Men det er blevet til en forblændelse. Der kan være argumenter for, at cafeerne, barerne, spisestederne og de mobile fødevareudbydere giver bylivet indhold, autenticitet og ”kant”. Der er muligvis også fritidsjobs til de mange studerende ved byens uddannelsesinstitutioner. Alt i alt har der været en stor kommunal imødekommenhed over for erhvervets ønsker og krav om ekspansion, som kommer til udtryk i bevillingspraksis og forvaltning i forbindelse med udeservering. Kommunen stiller et stort serviceapparat til rådighed med renholdelse, sanitære tilbud, gadeinventar, renovering osv. Sektoren nyder også godt af bestræbelserne og de dertil knyttede statslige og kommunale økonomiske midler for at promovere og markedsføre byens attraktioner over for besøgende og turister. Selv om restaurantsektoren bidrager til byens økonomi, så er der således også udgifter forbundet med den. En ikke ubetydelig omkostning dækkes med skattekroner. Den måde, som barer og restauranter har invaderet det offentlige rum på, har over de seneste år øget omkostningerne for kommunen, for det er kommunens opgave at renholde og vedligeholde offentlige arealer. Hertil kommer udgifter til støjvagt, politiarbejde, kontrol m.v. Der savnes en samlet og gennemsigtig opgørelse over, hvor mange penge kommune og stat reelt og brutto anvender på at servicere restaurantlivet. Men der er også omkostninger for andre brugere. Beboerne i København – både i Indre By, men i stigende grad også på brokvartererne, Christianshavn, Islands Brygge osv – rejser deres stemme og siger, at det nu er blevet mere end nok. De stiller krav om, at tiltagende genevirkninger i form af støj, røg, affald og urinering rulles tilbage. Den ”viability”, som København er berømt for, udfordres kraftigt af restaurantudviklingen. Én ting er genevirkningerne i dagligdagen, en anden ting er det løbende strukturændringer, som en udvikling af byen som partyzone giver anledning til. Den strukturændring har også både vindere og tabere. Det er ikke kun cafeer, restauranter og barer, som har en forventning om, at deres investeringer holder deres værdi. Andre erhverv og beboere, som ejer ejendommene og ejerlejligheder, kan få deres investeringer udhulet, hvis naboer gives frit spil. Det kan blive uattraktivt at drive virksomhed i andre brancher i byen. Restauranter i det nuværende omfang og i de nuværende driftsformer (især natteaktiviteter) bidrager kraftigt til en forslumningsproces, som ikke er i nogens interesse. Det er kommunens opgave at afbalancere de forskellige hensyn. Man bør starte med at betragte restauranter som miljøbelastende virksomheder. Denmark har tradition for en god forvaltning af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder. Det omfatter blandt andet, at man gennem kommuneplanlægningen sikrer, at virksomhederne så vidt muligt lokaliseres i områder, hvor deres forskellige udledninger ikke generer andre. Herudover pålægges miljøbelastende virksomheder en omfattende og kontinuert kontrol. Hvis miljøbelastende virksomheder ligger i områder med andre anvendelser, er der skærpede krav til beskyttelsesforanstaltninger. De kan politianmeldes og lukkes, hvis der sker overskridelser af grænseværdier m.v. Vi er for nylig blevet ejere af en ejendom med tre boliglejemål, et erhvervslejemål med en højtindtjenende eksportvirksomhed samt en cafe i kælderen. Vi vil gerne skabe gode vilkår for alle både beboerne og begge erhvervslejere og forbygge konflikter i ejendommen. Men vi oplever, at vi som ejendomsejere i forhold til cafeen er helt retsløse. Vi spørges ikke om bevillingen, og vi har reelt ingen indflydelse på afhændelser. Vi spørges heller ikke om tilladelser i forbindelse med udeservering. Vi kan ikke foranstalte og håndhæve krav om lydniveauer og udendørs tobaksrygning. Vi har store problemer med at få cafeen til at overholde aftaler om skrald og oplag i gården til stor gene for de andre lejeres anvendelse af dette fællesareal. Balancen i ejendommen er på cafeens selvdefinerede præmisser, og det er ikke tilfredsstillende for vores øvrige lejere. Kommunens restaurantplan rummer gode tiltag. Men generelt bør den være mere visionær og vidtgående. Der bør være en erkendelse af, at udviklingen over de forløbne 5-8 år er gået for vidt, og at der må ske en reduktion af restaurantlivet i områder, som ikke har den fornødne robusthed. Forslag til initiativer 1. Etablering af alternative partyzoner med henblik på flytning og udtynding af restaurant- og cafelivet især i Indre By Det foreslås, at der sættes stærkere ind på at udvikle attraktive miljøer, hvor der på en robust og ikke miljøbelastende måde kan drives restaurant, bar og cafe. Mange politikere har nævnt Kødbyen som et område, og det må anses for at være tilstrækkeligt isoleret fra støjfølsomme bolig- og erhvervsområder. Kødbyen og andre områder i eller ved jernbaneområdet befinder sig også hensigtsmæssigt ved hotelkoncentrationerne og ved nye uddannelsesinstitutioner og andre aktiviteter ved Carlsberg. Det vil således bidrage til at ”vende” partylivet mod vest. Det foreslås, at man også arbejder på at facilitere Kødbyen ordentligt, dvs. sikre en god renholdelse og disciplin fra restauratørernes side. Hverken cafeer, restauranter eller publikum vil komme, med mindre at det både er et rart sted at komme og et sted med gang i. Kommunen kan være med til at stimulere denne udvikling. Det forslås også, at der udpeges andre steder, hvor restaurantlivet kan udvikle sig, for eksempel i havneområdet, ved Bellacentret og ved andre områder, hvor der er naturlige samlingspunkter, men uden følsomme boligområder. Kommunen bør sikre, at sådanne nye partyzoner indarbejdes i kommuneplanen med henblik på at sikre et gennemsigtigt grundlag for en økonomisk bæredygtig restaurantdrift i nye områder, og en tilsvarende gennemsigtighed i reducerede udviklingsmuligheder i Indre By, Brokvartererne og andre områder, hvor belastningen er blevet for stor. Det foreslås, at Københavns Kommune storsindet tager initiativ til et samarbejde med nabokommunerne og med Wonderful Copenhagen om en samlet langsigtet vision og udvikling for restaurantlivet. Der ligger heri et ønske om, at København afgiver lidt af sin magnetstatus og bidrager til, at også andre lokaliteter kan udvikle og nye godt af en storbys særlige vitalitet og det københavnske image. 2. Opstramning og konsekvent forvaltning i områder, som er udpeget som (overvejende) boligområder Det foreslås, at der sættes totalt stop for 05-bevillinger, og at der ikke sker en fornyelse af eksisterende natbevillinger i områder, som i kommuneplanen er udpeget til boligområder/overvejende boligområder (se vedlagte kort over boligområder i kommuneplanen 2016). Det foreslås, at alle nye bevillinger her kun gives til 01. Alle bevillinger bør gives tidsbegrænset, og de bør ikke kunne forventes automatisk overdraget eller afhændet til en ny ejer, hvis denne nye ejer blot opfylder de personlige og økonomiske krav. Der forslås således en genvurdering af stedet og konceptet, ikke kun personen. Endvidere foreslås, at der lukkes for al udeservering efter 11. Det foreslås, at det bliver den enkelte restauratørers ansvar, at der ikke er ophold og ikke larmes i gaderummet ud for restauranten efter klokken 11. Det foreslås, at kommunen indfører strengere krav og øget kontrol med krav for støjforurening fra restaurationer og barer, der ligger i boligområder. I øjeblikket ligger grænseværdien for bygningstransmitteret støj målt indendørs i beboelsesrum på 25 db i nattetimerne. Det foreslås, at grænseværdien sættes ned til 20 db. Derudover bør det være et krav, at musikanlæg plomberes effektivt, så det ikke er muligt at omgå reglerne. Der bør være en løbende kontrol heraf. Det foreslås, at udeserveringstilladelser strammes op, således at de æstetisk, funktionelt og sanitært fremstår mere i overensstemmelse med kulturhistoriske værdier. Endvidere bør de pladsmæssigt indskrænkes, idet de hindrer en hensigtsmæssig afvikling af gående og cyklende trafik. Mange steder skaber udeserveringerne barrierer for kørestolsbrugere m.v. Derudover bør det være lettere at inddrage bevillinger, hvis kravene i bevillingen overtrædes og påtales gentagne gange. 3. Involvering og ”empowerment” Det foreslås, at beboere og andre erhvervsdrivende end restauranter og cafeer og deres organisationer får en stærkere ”stemme” i den løbende håndtering af nattelivet og dets udvikling. De bør således inviteres med ind i råd, udvalg, projekter m.v., herunder også fondskonstruktioner som den nedenfor nævnte. Det foreslås, at der arbejdes med en styrket social kontrol af restauranter og barer og andre elementer, som ødelægger nattelivets glæder for de fredelige gæster og for beboere og andre erhvervsdrivende. Støjkontrollen er et sådant element, som sikrer, at ordentlige brugere og naboer har et sted at gå hen med observation og klager, og hvor man tager dem meget alvorligt. Andre former for organer bør oprettes for affald, snavs, manglende overholdelse af lukketider, kriminelle hændelser m.v. Det foreslås, at byens ejendomsejere i højere grad involveres i beslutninger om og forvaltning af tilladelser og bevillinger til restauranter og cafeer og får en mulighed for at sige nej til udvidede åbningstider, udvidet udeservering eller ændrede koncepter. Det bør også være således, at lejere orienteres om alle forvaltningsmæssige beslutninger på matriklen, som vedrører restauranter, barer og cafeer. 4. Sikring af, at restauranter og barer overholder regler og selv betaler for de udgifter, som de påfører samfundet Det foreslås, at der etableres en fond, som finansieres ved, at prisen for udeserveringsareal sættes op, således at den modsvarer lejeprisen for indendørs arealer. Fondens midler kan eksempelvist benyttes til at øge kontrollen af støj med en udvidet støjvagtordning og politipatruljering og udvikling af forebyggelsesformer, udsanering af særligt belastende restaurantenheder, særlige alkoholrelaterede sociale foranstaltninger og forsøg m.v. Det foreslås, at bødesystemer og bødernes størrelse i højere grad motiverer til en indsats mod støj, hærværk, vold, kriminalitet, og at bøder ikke bare gives til gæsterne, men også til restauranterne. Det foreslås, at restauranter og cafeer selv betaler for daglig rengøring af fortove og gadearealer foran forretningen, og standarderne for rengøringen sættes betragteligt op. Det foreslås også, at der gennemføres analyser af byens affaldskurve, og at fastfoodrestauranterne pålægges at betale ekstra affaldsafgifter efter deres belastning. Det foreslås, at der sammen med restauranter, barer og cafeer gennemføres forsøg og udvikling med affaldsreducerende og dermed mere miljø- og klimavenlige systemer for service og emballager, og at også arbejdes med adfærdsændringer i forhold til affald og andre miljøbelastninger i nattelivet, for eksempel i ungegrupper, skoler m.v. Det foreslås, at alle restaurationer og barer med 03-, 04- og 05-bevillinger påkræves at have dørmænd, der forpligtes til at holde ro og orden uden for baren. Alle udgifter i forbindelse med støj pålægges de virksomheder, som støjer efter princippet ”forurener betaler”.