Høringssvar vedrørende Plantagen, Bygmestervej 2 (høring II)

Oprettet: 1. februar 2016
Svarnummer:
4

Indsendt af

Briten Vesla Nielsen

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Vi er nogle borgere, over for Tribeca, som er bekymrede over opsætning af vækstlys, så tæt på vores bebyggelse ( ca. 18 m. ) Menneskehjernen er uhyre følsom for virkning af kunstigt lys. Når vi er udsat for elektrisk lys af den art, bremses produktionen af hormonet Melatonin, som sørger for,at kroppen kan hvile og styrke immunforsvaret. En ubalance her vil forstyrre søvnrytmen og stresse nervesystemet . Det drejer sig om livskvalitet ! Man lover at lukke til med mørke gardiner. Kan det overhovedet lade sig gøre ? Kan vi stole på, at personalet altid vil sørge for, at der er hermetisk tillukket, når vækstlyset er tændt ? Det er svært at have tillid til dette, da vi ikke er vant til, at Tribeca tager hensyn til naboer. Vi bliver udsat for høj musik (ud over alle støjgrænser) i utallige weekender, hvor lokalerne lejes ud til forskellige festarrangementer, undertiden helt til kl. 05 om morgenen. Vi håber, at man grundigt vil overveje, hvilken nytte dette projekt har for kvarteret. Det er jo ikke en hyggelig taghave. Det er nærmest industri med betydelig højde. Det kan være svært, at se nytten af endnu et grønthandelssted, her ! Da Nordvest og ydre Nørrebro nok er det område i København, med flest Grønthandlere. Forøvrigt ville en offentlig høring være ønskelig. På vegne af : Jytte Jensen Tøjmestervej 4, 4sal th. Henning og Nicole Petersen Sporemagervej 2, 4 sal Gyda Jacobsen Sporemagervej 4, st. tv. Patricia Bernth Lyhne Sporemagervej 4, st. tv. Jette Juul og Lars Olsen Tøjmestervej 4, 1tv. Mikael og Kirsti Petæjama Tøjmestervej 4, 1th. M.V.H. Briten Nielsen