Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 18. januar 2016
Svarnummer:
309

Indsendt af

Gudrun Holck

Virksomhed / organisation

MUSIC IS THE WEAPON

Postnr.

1620

By

KØBENHAVN V.

Høringssvar

Som beboer i huset i næste gård, Vesterbrogade 109 - 113/ Sundevedsgade 1 - 13 vil jeg gerne gøre stærk indsigelse imod nybyggeriet på Vesterbrogade 107C. Det er ufatteligt for mig som Københavner, at Københavns Kommune atter engang ser ud til at give tilladelse til endnu hus af glas og beton - fordi der er nybyggeri, der slet ikke er tænkt ind så det passer arkitektonisk eller stemningsmæssigt i de oprindelige gamle bygninger og Hvide Hest kvarterets gamle særegne skæve sjæl. Det er pinligt, at Kommunen har ladet stå til i sagen om denne gamle historiske bygning, som er et af de allersidste oprindelige huse fra Vesterbros "Hvide Hestekro-kvarter". Det har været tydeligt for enhver, at nogen har ladet bygningen forfalde i årevis, uden at tage ansvar, og det har til tider set farligt ud. Som om at nogen har boet der på meget ulovlige vilkår. Som musiker er jeg igennem de sidste 29 år kommet regelmæssigt på Rytmisk Center i 107 E, først som studerende, siden som musiker og musiklærer og sidst som forælder. Hver gang passerer man igennem den gamle port i 107C og jeg har undret mig over, hvordan det er muligt i København at dette gamle hus har fået lov til at stå og forfalde igennem de sidste 20 - 25 år?? Hvordan kan det gå til? Hvorfor bliver huset ikke fredet og restaureret og brugt til noget alment nyttigt for folk, eller et kultursted. En ny afdeling på Rytmisk Center eller lignende? Eller i det mindste boliger? Hvorfor vågner Kommunen først op nu? Det virker jo uværgerligt som boligspekulation.... Nøjagtigt ligesom den gamle nabobygning i vores gård på Sundevedsgade 3. Den står også og forfalder med fare før børn og voksne forbipasserende om at få tagsten og andet i hovedet ved stormvejr. Vores gårddame fejer dagligt murdele sammen fra den langsomt smuldrende mur. Her bor folk med ulovlige, midlertidige huslejekontrakter (eller mangel på samme) efter sigende à 6 mdr.s varighed. Jeg har været aktiv i Gårdlauget og det siges, at en bolighaj pønser bevidst på at lade også denne lave gamle bygning forfalde fordi enkeltpersoner ønsker at profittere ved at bygge nyt, højt, luksusbyggeri. Hvem skal komme alvorligt til skade ved dette boligforfald, før der gøres noget? Og hvorfor lader Kommunen så de skyldige komme i mål med deres boligspekulation og profitmageri ? Derfor spørger man sig selv - hvornår gør Kommunen noget ordentligt ved problemerne omkring boligspekulation og bolig forfald for alles bedste og for fremtidens børn og beboere? Hvornår sørger for at redde de gamle bygninger i tide? Hvorfor træder Kommunen ikke i karakter og får byfornyet disse gamle historiske fine huse?? Resten af området er jo byfornyet for længst!! Et nybyggeri i 107C vil blive endnu en skamplet på forfejlet bygge-, bolig og arkitekturpolitik i København. Bevar vores smukke by, og byg nyt og smukt, der hvor det passer. Men ikke på Vesterbrogade 107C midt i Tove Ditlevsens og musikkens sjæl. Jeg har boet på Vesterbro de sidste 14 år , først på Viktoriagade hvor et tilsvarende byggeri ved AbelCathrinesgade sammenføjningen opførtes i slut - 2000´erne. Rigtig ærgerligt for Viktoriagade. Der ellers er en næsten udelukkende "gammel Gade" og - byfornyet. De sidste 4 år har jeg så boet i Vesterbrogade 113, og stor bruger af vores grønne gård Vesterbrogade/Sundevedsgade, hvor vi beboere vil blive kraftigt generet af såvel byggeperiode som den senere bygning. Jeg ved fra andre fredede bygninger, at hvis man vil, så kan man redde stort set alle bygninger! Uanset om der er råd, eller svamp, eller dårlige mure. Københavns Kommune - hvornår vil I? Hilsen Gudrun Holck.